|
TAG Heuer Carrera "Fangio" - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: TAG Heuer Carrera "Fangio" (/showthread.php?tid=75090) |
TAG Heuer Carrera "Fangio" - Joepete - 11-12-2010 Igår fik jeg denne TAG Heuer Carrera hjem. Den er lavet for at ære en af motorsportens helt store navne, Juan Manuel Fangio. Uret kom i anledning af 50 året for Fangio´s 5. og sidste Formel 1 sejr i 1957. Carrera modellen har altid været tæt knyttet til motorsporten, og det er jo en historie, som man hos TAG Heuer gerne vil blive ved med at være associeret med, hvorfor en limiteret udgave som denne "Fangio" jo er en del af markedsføringsstrategien. Nu skal alt jo ikke fortabe sig i historien, og da slet ikke, når jeg med dette ur i hånden har en helt klar fornemmelse af, at uret er en klar anbefaling værd Fin, enkel og behagelig kassefinish Fantastisk skive i anthrazit, som chancerer rigtig flot ifht lyset Dressy uden at være bling ETA 7750 automatic værk, som er både robust, pålideligt og præcist Flot, behagelig lænke med kraftige og massive led Signeret krone med smukke runde "retro" pushere Chrono visernes yderste del er forsynet med rødt - fin og sporty detalje Skivelayoutet kan man jo altid diskutere frem og tilbage, men jeg synes, at dette layout er både diskret, sporty og elegant på samme tid. Chrono funktionerne er let "gemte" i baggrunden så time- og minutviserne fremstår som værende "forrest". Uret er dermed let og hurtigt at aflæse. Jeg skal bruge uret til "pæn", dermed ikke et ord om vandtæthed - eller her skulle vist siges "dryp-sikkerhed" Og lad os så få lidt billeder Den flot chancerende skive er lidt svær at fange, men jeg tror det lykkedes nogenlunde her: ![]() Lænken er både flot og behagelig ![]() Jeg er vild med, at TAG Heuer har monteret disse små runde "retro" pushere ![]() Nogle vil helst nøjes med glasbagside med kig ind til smukke værker, imens andre godt kan lide at se alle former for mekanik ![]() Det sidder både godt og behageligt på håndleddet
Re: TAG Heuer Carrera "Fangio" - Tukjær - 11-12-2010 Flot og lækkert ur. Hvornår skal du af med det igen? Re: TAG Heuer Carrera "Fangio" - Slettegaard - 11-12-2010 Tillykke med klokken John, det er et rigtigt dejligt ur. TAG Heuer Carrera var mit første "rigtige" ur, det var næsten magen til dit, blot med helt sort skive. God weekend Re: TAG Heuer Carrera "Fangio" - Jeremy - 15-12-2010 Fedt ur John. Skal det allerede sælges igen? Hvor bred er lænken? Re: TAG Heuer Carrera "Fangio" - Siholte - 17-05-2014 Hejsa. Ved godt det er en gammel tråd, men prøver lykken. Ville du være interesseret i at sælge uret? Hvis det står flot, og du fortsat har papirer mv. Vil jeg gerne byde 15.000kr. Venlig hilsen Henrik Hansen Re: TAG Heuer Carrera "Fangio" - Joepete - 18-05-2014 Hej Henrik Jeg beklager, men uret er for længst solgt. For tiden er der mest dykkerure i min urkasse, men Fangioen husker jeg stadig tilbage på med glæde - og heldigvis har jeg billederne af den endnu For en god ordens skyld skal det måske nævnes, at her på forum er det ikke god stil at handle ure i tråde. Hertil har forum sin "moderside" ([url]"http://www.vintageure.dk">http://www.vintageure.dk[/url]), hvor ure og tilbehør sættes til salg God jagt på dit kommende ur! |