|
Hvad er dyrt - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Alt det andet (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=78) +--- Forum: Off topic (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=81) +--- Tråd: Hvad er dyrt (/showthread.php?tid=72588) |
Hvad er dyrt - jacob jensen - 28-09-2009 Jeg syntes tit jeg møder udtryk og udsagn herinde der viser at vi ser meget forskelligt på hvad der er mange penge for et ur. Jeg mener det er vigtigt at huske på at vi alle kører på et forskelligt bugdet,jeg mener det er forkert at sige at man da sagtens lige kan ligge x antal kroner mere til et ur eller alle kan få x antal kroner til et ur man skal bare prioterer. Jeg kan faktisk i alt venlighed (og det overrasker) blive lidt harm over at nogle tror at det er så let for alle at få råd til et dyrt ur bare man vælger fra og til. Mit spørgsmål er hvad er et dyrt ur for dig Jeg har selv tre opdelinger. 0-5k ser jeg ikke som et dyrt ur 5-10k her ser jeg det som om der er taget lidt mere stilling til uret men dyrt er det ikke for mig. 10k og frem ser jeg som et dyrt ur og flere ting spiller nu ind på købet så er nogle bare dyrere end andre Re: Hvad er dyrt - Joepete - 29-09-2009 Puha, det er et svært spørgsmål, som du stiller, Jacob ... Jeg husker så tydeligt begreberne "Value for money" og "Value for me". De var faktisk meget gode til at beskrive det spørgsmål du nu stiller, synes jeg: De er nemlig ret fri for price-tags og andres holdninger til hvad dyrt er ... Nogle kan jo snildt undvære 50K til et ur, imens andre vil have svært ved at hive en tusse ud af budgettet Personligt, der startede jeg ud med at synes, at et ur til 1000 kr. var dyrt. På det tidspunkt anede jeg intet om ure ! Efterhånden, der fandt jeg ud af, at hos Seiko, der kunne man købe det "ultimative dykkerur", en SBDX001 for ca. 10K lettere brugt. Det syntes jeg lød helt uopnåeligt ! Idag, der kan jeg godt kigge på ure til 20K, men kun fordi jeg har en beholdning, som jeg kan sælge ud af ... Jeg synes dog stadig, at AP virker langt uden for min formåen ... Det korte af det lange er, at jeg er meget enig med dig - både i dine udsagn, og i din pris-kategorisering ... men der skal da ikke være lænke på alt Re: Hvad er dyrt - KlausM - 29-09-2009 Der er vel også forskel på dyrt og mange penge. For mig er dyrt når der forventes eller er realiseret et stort værdi tab. Mange penge har mere noget med cash flow at gøre. Man har mange penge bundet men der er ikke udsigt til et stort tab. Mvh Klaus Re: Hvad er dyrt - Nopanic - 29-09-2009 jacob jensen Skrev:0-5k ser jeg ikke som et dyrt ur. Ja sådan har jeg det også ca. Men som Joepete også er inde på så hæver man baren jo mere man kommer ind i stoffet, altså urene der falder i ens smag bliver dyrere, men derfor kan man godt købe ure der ikk er dyre <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) --> Re: Hvad er dyrt - Stinger - 29-09-2009 Er helt enig med dig i at der her i forumet ofte bliver viftet med de jyske dollars, og at de Porsche-kørende og Rothschild-sippende "levemænd" bag tastaturerne nogle gange bliver *lidt* for ivrige og nærmest betegner 30k som et greb i lommen Når det så er sagt så kender jeg udemærket din problemstilling. Første ur man fik som purk var jo dyrt, hvis det kostede 200kr eller over. I dag vil jeg mene at alt over et par tusinde er dyrt for et ur, og det bliver det for mig ved med at være, selvom jeg så havde ure for mange hundrede tusinde. Det kan godt være at det med tiden bliver nemmere at bruge 50k på et meget dyrt ur, men det gør jo ikke ét til 2000kr mindre dyrt. Re: Hvad er dyrt - Mads Gjødesen - 29-09-2009 Giver Klaus fuldstændig ret. Dyrt er for mig når der er udsigt til tab og jo større tab jo dyrere er fornøjelsen Et ur til 150 k, der er 250 k værd er vel billigt? Vel er det mange penge, men der er stadig tale om en god handel. Så er spørgsmålet nærmere hvad loftet er for hvad man kan/vil betale for et ur. Her er vi forskellige... Jeg har nu og da haft den store pung fremme, og i min verden er 20 k for et ur ikke alverden. Dermed skal det ikke misforstås og tro jeg ikke mener 20 k er alverden. For gu er det da det... De brugere af forumet der jævnligt udskifter i samlingen, vil nikke genkendende til dette, mens de brugere der køber og beholder nok er af en anden holdning. Min pointe her er at vintageure ikke flyder med rigmænd og "Damgaard" typer, men med fornuftige mænd der nok har styr på økonomien, men som prioriterer og handler sig frem til deres drømmeure. Jeg har været til adskillige urtræf og p-pladsen ligner til forveksling Bilkas en fredag eftermiddag. Ingen store biler der desværre /Mads Re: Hvad er dyrt - Claus_K - 29-09-2009 KlausM Skrev:Der er vel også forskel på dyrt og mange penge. For mig er dyrt når der forventes eller er realiseret et stort værdi tab. Mange penge har mere noget med cash flow at gøre. Man har mange penge bundet men der er ikke udsigt til et stort tab. 100% enig her Re: Hvad er dyrt - KlausM - 29-09-2009 Korrekt Mads. Et eksempel fra det virkelige liv. Pt. vil jeg gerne have en Daytona. Mange penge? Ja så absolut. For at realisere købet skal jeg af med to andre ure bl.a den PAM 243 her på siten. Om det bliver dyrt kommer an på hvor meget jeg taber på de to ure, hvor meget prisen kan presses på Daytona'en og hvad jeg tror den kan sælges for igen. Mvh Klaus Re: Hvad er dyrt - bjorn_e58 - 29-09-2009 Jeg tilslutter mig klart Claus, Klaus og Mads. Noget er dyrt, hvis den værdi eller glæde man har ved det, ikke står mål med investeringen. Og i forbindelse med ure er værdi jo netop meget ofte en rent konkret handelsværdi, så man kan få sine penge igen. Jeg husker, da jeg købte mine Rolex'er (begge fra ny), at jeg syntes det var mange penge. Her forleden viste det sig så, at det netop ikke var dyrt - for en beskeden ekstra sum kunne jeg "opgradere" og få en anden og mere værdifuld model. Og der er vist ikke mange brugsgenstande man kan købe som nye, bruge jævnligt gennem fire år, og så sælge og konstatere at det kun har mistet 25% i værdi. Hvis det gælder ure skal man vel netop op i det, som kan kaldes mange penge, før den beregning holder. Et ur til 1000 kr købt som nyt taber vel sagtens mindst 75% i det øjeblik det langes over disken. Medens det 8 år gamle Rolex ur jeg netop har byttet mig til vel sagtens stort set ikke taber mere, men jeg må blot regne med lidt handelsomkostninger, hvis det skal sælges. Hvis jeg skal svare på, hvad der er mange penge at have investeret i et ur, så vil min inddeling nok skille ved ca. 10k og 50k, hvor over 50k for mig vil være rigtig mange penge. På den anden side - og en lidt anderledes betragtning - er at hvis jeg havde muligheden for at have 100k eller endda 200k stående i et ur, så kunne jeg godt finde på at gøre det. /Bjørn. PS: Som et kuriosum på denne tråd, så havde jeg faktisk aldrig regnet med, at jeg skulle betragte mine ure som handelsvarer, og at jeg skulle sælge igen. Men her kom netop forskellen på "mange penge" og "dyrt" ind i billedet. Det ville være "mange penge" at skulle købe endnu et ur, men "mange penge" blev til "få penge plus et ur". (Men, jeg kommer s'gu nok til at savne min Sea Dweller ind i mellem Re: Hvad er dyrt - baun - 29-09-2009 "Det er jo billigt, hvis det er mere værd" plejer jeg at sige. Uanset op uret koster 2K eller 20K gælder den regel. Og det skal være noget helt særligt, hvis jeg ikke køber et ur "billigt" men det sker da. Hvis det lige passer ind i samlingen. Så jeg har mange billige ure! Og få dyre ure! Men... jeg kan godt følge spørger - og man kunne svare på "Hvor meget må et ur koste for at du betragter det som "mange penge for et ur" Så er skalaen:
Jeg tror ikke det har så meget med ur-budget - eller indkomst at gøre, mere med personlighed og type. Jeg kunne jo godt vælge at have 5-10 high end ure istedet for Omega samlingen, men det er Omega samlingen der giver mig glæde - og jeg er ikke sikker på at jeg ville have lyst til at flashe et 100 K ur. Sæt nogen kunne se det vh Baun |