Urdebatten / Urforum
Jagten på "Uret over dem alle" - Lang tekst.... - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Jagten på "Uret over dem alle" - Lang tekst.... (/showthread.php?tid=71080)

Sider: 1 2


Jagten på "Uret over dem alle" - Lang tekst.... - Jenslh_phpbb3_import15761 - 13-02-2009

Jeg har i ca. et år kikket, ledt, læst, og tænkt for at finde ”Uret over dem alle”. Det har været en spændende rejse, og måske interessant for andre fordi jeg landede et helt andet sted end jeg oprindeligt forestillede mig.

Det følgende er ikke så meget en lovprisning af mit nye ur, men mere en beskrivelse af tanker undervejs og selve udvælgelsesprocessen.

Baggrund:

Min ursamling består af 14 udmærkede mekaniske ure og en enkelt quartz (Tissot T-touch). De ”nye” ure er primært en bred samling ETA værker (2824-2, Peseux 7001, 7750,7753, Valgrange), men også et par russere (Molnija 3603 og Poljot 3133). desuden er der en vintageafdeling med forskellige specialiteter.

Jeg har tidligere haft flere ure, men solgt ud så den nuværende samling er alle keepere (mere eller mindre......)

Udskiftninger og tilføjelser i samlingen er altid ure der koster under 15k, og på et tidspunkt opstod ideen om ”Uret over dem alle” - altså et ur der udskiller sig fra den øvrige samling. Det ”fineste” ur i samlingen.

Kriterierne var ret enkle: Jeg skulle ”bare” bruge al min samlede viden til at definere og vægte mine ønsker, og så finde det ur der var det bedste kompromis. Som altid er der økonomi indblandet, og jeg var klar til at kaste 30-40k efter projektet.

Indledende betragtninger:

Jeg har helt opgivet at finde ud af om jeg har en ursamling eller en samling ure Icon_smil men det der kendetegner urene i min kasse er følgende:

• Mange forskellige, primært velkendte og solide værker
• Urkasse i rustfrit stål, skruebagkasse
• Ensfarvet skive i sort eller hvid
• Enkelt design uden ”pynt”

Samlingen repræsenterer naturligvis min generelle smag indenfor ure, og var derfor udgangspunket for definitionen af ”uret over dem alle”.

Helt personligt er jeg mere til:
• Stål end guld
• Tool end dress
• Flieger end Diver

Jeg kan også illustrere mine præferencer via følgende mærker

IWC – En klar favorit, enkelt og stramt design og flot finish.
Omega – også mange gode modeller, men måske for almindelige.
Panerai – en gennemført og fast design-ide, men firkantede urkasser duer ikke.
Rolex – No way, jeg tænder bare ikke på Rolex.
Breitling – også en ”No go”. Alt for meget tivoli pynt.

Hvordan ser drømmeuret så ud ?

Jeg er absolut ikke så struktureret at jeg bare kan ryste en specifikationsliste ud af ærmet, så nedenstående har været en rigtig lang proces at komme igennem.

Efter at have kikket og kasseret mange, mange ure, danner der sig langsomt et billede af hvad det er der skal til. Det er ikke en sort/hvid liste, men der er forskellige elementer der trækker i positiv eller negativ retning.

Urkassen var en af de lettere elementer at definere, men der er stadig forskellige muligheder.

• 40-42mm diameter, måske ned til 38mm, men ikke ret meget større end 42mm.
• Rustfrit stål, skruebagkasse
• Safirglas

Det er sværere om bagkassen skal være fast eller med vindue. Jeg kan faktisk godt lide at kunne kikke ind til værket, men ”Uret over dem alle” kan ikke have glas i bagkassen hvis:
• Uret har et standard ETA værk eller andet værk uden ekstra finish
• Uret har et automatisk værk hvor rotoren tager al udsigt til værket
• Uret har et værk der er væsentligt mindre end urkassen

IWC Portugieser er et godt eksempel på et ur hvor en glasbagkasse er OK – in-house værk der fylder urkassen helt ud, og en fremragende finish.

Faste bagkasser må gerne have udsmykning eller tekst indgraveret, men lasergraveringer trækker nedad i regnskabet. Graveringer skal helst kunne ses efter første polering også....

Jeg tror ikke der skal være drejelig lynette – men det kan ikke helt udelukkes.

Hvis der skal være lænke på uret skal den være god. Når man har set og følt en IWC Ingenieur lænke er det svært at acceptere noget ringere på drømmeuret. Især hvis designet ikke muliggør at montere en rem.

Skruekrone trækker opad, men hvis det er en chronograf og der ikke er skruefunktion på pusherne trækker det nedad igen. Der skal være konsekvens i tingene.

Skiven skal være sort eller hvid, ikke blå, grøn, eller rød. Færdig.

Skiven kan godt have påsætninger og andre designelementer, men alt sammen under forudsætning af at slutresultatet ikke kommer til at ligne et skydetelt i regnvejr.

Visere er et vigtigt designelement for mig. Jeg har kasseret mange ure fra min imaginære liste på grund af ”forkerte” visere. Det er ikke helt gennemskueligt hvad jeg går efter, men jeg ved helt klart når viserne ikke er rigtige Icon_smil

Funktioner / komplikationer:

Central sekundviser trækker opad – jeg kan godt lide at se bevægelsen på store sekundviser.

Datovisning – ja tak. Det er en af de funktioner jeg bruger på mit ur.

Ugedag, månefase, eller andre kalenderfunktioner giver ikke plusser – det interesserer mig ikke.

Chronograf...... Den er svær. Jeg har en del chronografer, og jeg kan rigtig godt li' at lege med chronograf funktionen. Men jeg må også indrømme at jeg ikke bruger funktionen til praktiske formål ret ofte og jeg savner den ikke når jeg har et af de andre ure på. Hvis der skal være chronograf må der gerne være tachymeterskala – det er en sjov tillægsfunktion.

Automatisk optræk vil nok give et ”lille” minus i regnskabet. Jeg kan godt lide håndoptræk, og når jeg tager et ur op af kassen skal det alligevel altid trækkes op inden jeg tager det på. Automatisk optræk gør også uret mere sårbart på grund af den tunge optræksrotor. Jeg behandler mine ure pænt, men kan godt lide tanken om det robuste ur, så jeg er nok mest til håndoptræk, men afviser ikke automatikken.

Værket:

Det bliver ikke lettere jo længere vi kommer ned på listen.....
Jeg har ure nok med standard værker, så mit nye ur skal helst have noget andet. Som alle andre er jeg facineret af flotte og sublime in-house værker, men hvis det gør uret så specielt at det skal sendes tilbage til fabrikken når der skal skrues i teknikken er det måske ikke lige sagen. Men det er nok ikke det store problem i den prisklasse jeg bevæger mig i. Så løsningen bliver nok et standard værk med super flot finish og/eller konstruktive ændringer.

Så er det jo bare at vælge!!

Vel er det ej – der er alt for mange muligheder og forskellige kombinationer i forhold til mine præferencer, så det tog lang tid at finde ”Uret over dem alle”.

En stor del af IWC kataloget var længe på ønskelisten. Ingenieur modellen var flere gange (og i lange perioder) lige det jeg ønskede mig. Design, finish, og størrelse var lige i øjet, Pellatonoptrækket og stødsikring af rotorophænget var gode detaljer. Hvis IWC havde forsynet den med håndoptræk havde det været verdens stærkeste mekaniske ur IMHO, og jeg havde købt det på stedet. Men nu var der den lille tvivl der nagede...

IWC portugieser Automatic var også med. Super flot ur og full in-house værk. Men hvad skal jeg med 7 dages power reserve på et ur jeg bruger en dag eller to om ugen. Portugieser med F. A. Jones håndoptræksværk kunne være et hit, men prisen.......

IWC's 7750 baserede modeller var også på skift mine favoritter: Ingenieur chrono, Portigieser chrono, Fliegerne – både den gamle 3706 og den nye 3717. Men jeg har allerede to fine ure på 7750 basis, så disse modeller var aldrig på toppen af ønskelisten mere end et par dage af gangen.

IWC flieger mark 16 blev overvejet, men igen er det et ETA 2892 værk. Ganske vist i fornem finish, men alligevel måske ikke spændende nok.

Forskellige Omega Speedmaster modeller blev overvejet, men ikke så længe af gangen.

Glashütte Original PanoReserve i stål var også med i opløbet, og kunne nok lige nøjagtig findes inden for budgettet hvis jeg var tålmodig.

Nomos kunne være en mulighed, men var for meget ”dress”

Og så er der alle de andre ure jeg overvejede.......

For pokker hvor var det svært ! Det har været meget lettere med de andre ure jeg har, hvor processen har været at jeg har set dem, faldet for dem og købt dem. Jeg kunne altid sælge igen hvis det ikke fik arm-tid. Det nye ur skulle jo være et resultat af grundige overvejelser og ikke et impulskøb.

Som tidligere nævnt har jeg kikket, overvejet, og studeret i ca. et år, men det lykkedes ikke at blive overbevist om et bestemt ur.

Og nu kommer vi til det....

Jeg sad (som sædvanligt) en aften og surfede ure da jeg faldt over Stowa's hjemmeside og modellen Flieger Original fangede ret hurtigt. En rigtig god reinkarnation af et B-uhr.

Stowa var som bekendt en at de 5 fabrikker der lavede originale B-ure. De andre var IWC, A. Lange & Söhne, Wempe, og Laco.

Den nye Flieger Original passede rigtig godt til mine ønsker.

• 41mm kasse i rustfrit stål
• Helt enkelt og autentisk skive/viser design – der er ikke en gang logo på skiven.
• Smukt dekoreret Unitas værk ombygget til centralsekund, speciel hacking funktion, og med svanehalsregulering-
• Valgfri bagkasse (Fast bagkasse med grraveringer eller bagkasse med safirglas)

Stowa får meget stor ros på nettet for deres finish og den store designmæssige lighed med de originale B-ure tiltalte mig meget. Jeg kan rigtig fint leve med at uret ikke er 55mm og med en aluminiumsmalet kasse, men det er et klart plus at man har lavet uret uden logo på skiven. Stowa brugte også et ombygget Unitas værk til de originale B-ure, så her er der også konsistens i tingene.

Jeg var solgt – her var ”Uret over dem alle”. Det underlige er at jeg havde forventet at bruge mange penge (for mig) på at finde det rigtige ur, og nu falder jeg pladask for et ur til omkring 10K – men det kan jeg leve med Icon_smil

Desværre er det ikke bare lige til, for der er omkring et års leveringstid på denne model. Stowa har en prsproduktion på ca. 2500 ure, og lidt hurtig hovedregning viser at det må blive omkring 12 ure om dagen. Det giver selvfølgelig noget illusion om en urmager der sidder og håndsamler og forkæler de enkelte ure, men det kan jo også afspejle at man ikke kan sælge flere.......

Anyway, jeg skrev en mail til fabrikken og kom på venteliste.

På WUS forum kunne jeg læse om alle de andre der ventede spændt og alle de super glade ejere der havde modtaget deres ur.

14 dage senere skete miraklet – en helt NIB Flieger Original var til salg på eBay. Ejeren havde fået den i julegave, men brød sig ikke om det ???

Han ville kun sende internt i Tyskland, men det skulle ikke stoppe mig, så jeg købte det på stedet. Efter lidt kommunikation var der dog ingen problemer med at sende det til Danmark, så en uge senere var jeg den stolte ejer af Flieger Original nr. 25.

Og jeg er glad. Uret lever helt op til mine forventninger. Finish på værk, kasse, og skive er helt i top, og viserne er de bedste jeg nogensinde har set.

Som nævnt i begyndelsen landede jeg et helt andet sted end jeg havde forventet. Jeg tør nu ikke bilde mig selv ind at jeg har sparet penge fordi jeg ikke brugte hele budgettet, for nu er der jo penge til andre ure.........

İmage

İmage

İmage


Re: Jagten på "Uret over dem alle" - Lang tekst.... - Uffe - 13-02-2009

Superfin historie og godt at du til sidst fandt noget - halvvejs igennem teksten var jeg sq ved at blive i tvivl om det overhovedet kunne lade sig gøre <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->


/U.


Re: Jagten på "Uret over dem alle" - Lang tekst.... - DonWerner - 13-02-2009

Flot indlæg og spændende læsning. Uret er også rigtig lækkert. Var IWC Big Pilot på noget tidspunkt inde i dine overvejelser?


Re: Jagten på "Uret over dem alle" - Lang tekst.... - Jenslh_phpbb3_import15761 - 13-02-2009

Uffe Skrev:Superfin historie og godt at du til sidst fandt noget - halvvejs igennem teksten var jeg sq ved at blive i tvivl om det overhovedet kunne lade sig gøre <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->


/U.

Tak - jeg var jo også selv i tvivl længe Icon_e_smile

Som det måske bemærkes fik jeg ikke alle mine ønsker opfyldt. Der er hverken datovisning eller skruekrone, men ingen af delene hører til et rigtigt B-uhr, så det er til at leve med.

Der findes ingen tilvalg uden fravalg, og jeg tror fortsat at jeg har fundet det bedste kompromis for mig.


Re: Jagten på "Uret over dem alle" - Lang tekst.... - Jenslh_phpbb3_import15761 - 13-02-2009

DonWerner Skrev:Flot indlæg og spændende læsning. Uret er også rigtig lækkert. Var IWC Big Pilot på noget tidspunkt inde i dine overvejelser?

Ja, absolut, men den blev kasseret pga. størrelsen.

Jeg er ikke nem at gøre tilfreds


Re: Jagten på "Uret over dem alle" - Lang tekst.... - baun - 13-02-2009

Tak for en herlig historie som blot endnu engang understreger:

Man skal kigge på ure - ikke på priser og mærker.

Nogen gange ville det simpelthen være befriende hvis man fjernede mærkenavne, logoer og priser og så kiggede på resten med kritiske øjne og åbent sind!

Jeg tror at mange af os ville få overraskelser over hvad man faktisk ville vælge!

Jeg sidder ligenu og kigger på finish og detaljer på mit Eterna Chronograf! Man kan diskutere farver og stil, men kvaliteten og finish er indiskutabel flot!

vh Baun


Re: Jagten på "Uret over dem alle" - Lang tekst.... - Brucin - 13-02-2009

Det er et super-flot ur. Særligt kan jeg lide, at der ikke er noget som helst snik-snak på skiven. Den modsatte retning af Rolex DSSD eksempelvis.

Men kan du leve med at "Uret over dem alle" ikke har dato?


Re: Jagten på "Uret over dem alle" - Lang tekst.... - pvb - 13-02-2009

"Men hvad skal jeg med 7 dages power reserve på et ur jeg bruger en dag eller to om ugen."

Det er vel netop der man får behov for 7 dages power reserve! Så man ikke skal stille uret hver gang man tager det på igen Icon_smil

Peter


Re: Jagten på "Uret over dem alle" - Lang tekst.... - Morten G. - 13-02-2009

Tillykke med uret.

Det er sådan en lækker skive. Mere enkelt kan det næsten ikke gøres. Har selv et Archimede som kun er lavet i 90 eks. Har også Stowa i kikkerten.

Regards
Morten

Tak for historien


Re: Jagten på "Uret over dem alle" - Lang tekst.... - jacob jensen - 13-02-2009

God /sjov historie om et ur valg og hvorfor
sad længe og tænkte på at du havde købt et JLC Master Compressor Memovox
syntes det ramte alle dine krav Icon_e_biggrin

Men et spændene valg du tog Icon_cool