+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Daniel Jeanrichard (/showthread.php?tid=67579)
Daniel Jeanrichard - Jphilt - 07-11-2007
Hej.
Mit nuværende hverdags ur er et Daniel Jeanrichard Diverscope. Til afveksling bruger jeg et GP Ferrari Chronograf. Jeg har det med at skifte mine ure ud hver 3-6 md.
Jeg har tit tænkt over en ting når det drejer sig om ure som f.eks. DJR og det er; "Er det normalt at søstreselskaber/datterselskaber som stammer fra store annerkendte ur producenter som i mit tilfælde hvor GP ejer eller har ejet DJR, der bliver urene aldrig et kæmpe hit?!? Jeg mener at DJR er absolut gode ure til fornuftige penge. Jeg er klar over at finnishen ikke kan sammenlignes, men f.eks. ligger der jo også et modifceret ETA værk i mit GP ur. Tourbillonen fra DJR er naturligvis "godkendt" som et top klasse ur, men jeg tænker kun på de mere normale modeller.
Tror I at Daniel Jeanrichard nogensinde kommer til at befinde sig i luksus ur klassen?
Et andet eksempel er vel Tudor, som er et lækkert kvalitets ur. Det nærmer sig jo heller ikke "brandet" Rolex. Hvad med kvaliteten, er den tæt på Rolex?
Kan ikke lade være med at tænke på hvordan DJR ville sælge hvis de havde 2 eller 3 gange højere pris? Ville de være mere eftertragtede? Ville man måske skabe en konkurrence situation til GP, kan deres ure over hovedet tillade sig at være dyrere end de er i dag??
.....Eller er det bare fordi at der simpelthen ligger et "trist" men OK urværk indeni, at uret ikke er en kæmpe sællert og som nyt kan sælges for ca. 1/3 af nyprisen?
Andre eksempler er Lange & Söhne/Glashütte Original/Nomos/osv.
Jeg ved godt at L&S er i en klasse helt for sig selv.
Jeg håber at I kan lære mig lidt på dette område.
Philip
- RunesS_phpbb3_import15750 - 07-11-2007
Hvis et urfirma har opkøbt eller startet et nyt firma, så vil jeg tro meget ligger i prestigen. Altså en ny, "ukendt" fabrik som ingen kender.
Men samtidig vil jeg mene at mindre firmaer ikke har kapitalen(og deres moderselskab vil ikke smide så mange penge i foretagnet) til at kreere deres egne in house ting, og derfor smider et standard ETA i, også har en del at gøre med det. (her er det jo lidt special med NOMOS)
Det er nok de to store grunde, IMO...
Men jeg synes ikke jeg har hørt så meget om den slags ejer forehold i urverdenen. Mere at investor-grupper som Richmond f.eks. ejer flere fabrikker, men ikke at et manufactur ejer et andet. Der er jo dog historier med manufacture som kan holde sig kørende selv, og derfor også eje mindre firmaer...
- LFlex - 07-11-2007
I tilfældet Rolex og Tudor, så handler det om at udfylde nogle markedssegmenter. Jeg tror ikke rolex ville ha' noget imod at Tudor blev mere populært, men ideen med at ha' flere mærker på programmet, er jo at man kan ramme en bredere målgruppe. Groft sagt kan man sige at et Tudor er et "rolex" til dem som ikke har råd til - eller er villige til at betale Rolex prisen. Rolex har ingen umiddelbar interesse i at Tudor mærket skal konkurrere med Rolex på pris.
Jeg forstår ikke dit glashütte eksempel.
Det eneste jeg kan se passer ind i denne sammenhæng er forholdet mellem Glashütte Original og Union som begge har samme ejer. Og de udfylder jo begge to klart adskilte prissegmenter - ydermere er der rygter om at Union skal gå fra inhouse til ETA for at gøre forskellen mere tydelig.
- GTwatch - 08-11-2007
Det sker i alle brancher. I bilbranchen, tøjbranchen, fødevarebranchen, etc. Som nævnt for at ramme flere markedssegmenter - eneste drivkraft er $, £, €, etc. (det er store pengetanke, der ejer det meste).
Spørgsmålet er udenlukkende, hvad der gøres for at differensiere.
Rolex/Tudor delte oprindeligt temmeligt meget produktion, men Tudor var med ETA værk. I dag er Tudor mere selvstændigt (differensiering), hvilket også gør, at vintage Tudor er begyndt at blive meget eftertragtede.
GP/DJR diffesierer (som jeg ser det) meget på modificering og finish - og senest også med in-house værker til GP.
GO/Union differensierer også på finish (og snart også værker som nævnt). Derfor får man pt. virkelig meget spæk for skillingen i Union, som slet ikke sælger i DK af underlige årsager.
Listen er lang, men de nævnte er vel de mest kendte.
- Mads Gjødesen - 08-11-2007
Jeg ser også denne dobbeltbranding som en strategi i at ramme bredere og efter flere kundesegmanter uden at skade top brandet. Ofte er det uhensigtsmæssigt at sigte for bredt med et enkelt brand. Se eksempelvis Maurice Lacroix, hvor man kan få alt fra 1.500 kr. quartz ure til tourbillons. Her ødelægges eksklusiviteten meget på de dyreste ure ved at have "billige" low-end ure i programmet. Hvem vil give 500.000 kr. for et ur hvis de også laver nogle til 1.500 kr.? For at være med i high-end klassen er GP derfor nød til at være 100 % in-house og bundniveauet i deres sortiment skal ligge ekstremt højt. Også derfor de skippede Ferrari kollektionen baseret på ETA. Nok var deres modificeringer flotte men det trækker ned på eksklusiviteten at have "billigmodeller" i programmet..
Derfor ser jeg GP, Glashütte, Rolex osv. som top produkterne og DJR, Union, Tudor som mellemklasse produkterne. Man markedsfører så produkterne forskelligt og til forskellige segmanter for ikke at skade top brandet.
Ganske smart iøvrigt...
/Mads