Urdebatten / Urforum
Breitling ur - ægte eller ej - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Breitling ur - ægte eller ej (/showthread.php?tid=66389)



Breitling ur - ægte eller ej - mhanse78 - 29-01-2007

Hej

Jeg har længe gået og kigget lidt efter et Breitling Navitimer. Egentlig er jeg ligeglad med kasse og certifikater, men er selvfølgelig ikke interesseret i at smide en masse penge efter noget Kina-skrammel. Har I nogle gode råd til (eller evt. links til hjemmesider om emnet), hvordan man afgør ægtheden af ure til salg på fx Ebay?

Konkret er der tale om dette ur:
http://cgi.ebay.co.uk/ws/eBayISAPI.dll?ViewItem&ih=015&sspagename=STRK%3AMEWA%3AIT&viewitem=&item=250077805823&rd=1&rd=1

Umiddelbart virker det selvfølgelig lidt suspekt, at sælger hverken har kasse eller certifikat, men omvendt er der måske mulighed for at få et ur billigere end normalt pga. at dette ikke er med. I forhold til de oplysninger jeg har fundet rundt om på nettet synes dato at mangle ligesom nederste og højre lille skive synes at være byttet rundt. Men kender ikke min Breitling historie godt nok til at vide, om uret også er lavet i denne udgave.

Eller skal man blot holde sig fra køb på fx Ebay, når man ikke er en ur-ekspert og annoncerne i øvrigt ikke er super informative?

Ud over det åbenlyse i, at man selvfølgelig ikke kan regne med at få et 15K ur til 1500, hvor meget bør det så reducere markedsprisen på et ur, når kasse og certifikat mangler?

På forhånd tak!


- Mads Gjødesen - 29-01-2007

Jeg vil også mene den er fake, men dårlige billeder. Der findes masser af ure på ebay som ser ud til at være et super køb. MEN ofte er det kopier, eller også er sælger en svindler. Så er du det mindste i tvivl så lad være. Der er MANGE der søger på ebay og er alt ok bliver prisen som oftest også budt op i et "normalt" leje. Så kan du pludselig købe et Rolex, Breitling, Omega, ect. til spotpris er det fordi der er noget galt.

Hør sælger til om uret kan afhentes. Eller om det er muligt at benytte escrow (hvor ebay står for udveksling af penge/vare). Siger de nej til det er der ofte noget fusk.

Kasse og certifikat er ikke så afgørende for prisen. Det er måske et par tusinde i denne sammenhæng.

/Mads


- hannover_dk - 29-01-2007

Svært med de billeder, men navytimeren er et ur der findes i masservis af fakes af - og med en sælger som har 95% positiv feedback skal man helt klart holde sig borte.

Feed back må godt indeholde enkle negative, der er altid tåbelige købere, men den må aldrig komme ned på under 98% i min erfaring.

Lav pris indikerer ofte også at andre har spotten en fake eller andet, tilbud der er for gode til at tro, er helt enkelt ikke pengene værd. Selv på Ebay vil ting oftest komme op og koste det som de med rimelighed skal, give or take a little.

Visse lande er det også klogt at holde sig fra (UK har flere kopier end noget andet i mine øjne - ligesom ex Indien er smask fyldt med ure som har fået ny farverig - eller sort - skive)

Eneste chancer man får for at gøre et regulært scoope er, hvis ting ind imellem er blevet forkert katagoriseret så en omega havner i bilreservedele e.l., der kan der være penge at spare fordi samlerne overser det, eller hvis man chancer - og køber fra en ret ny sælger i Rumænien eller lignende (og her skal det absolut ikke være en navytimer eller et Rolex, men et eller andet helt specielt og ikke ofte kopieret vintage) - det kan give bonus - men generelt kommer ting, selv på ebay - op og koste det de skal

vh John


- Lund_phpbb3_import15723 - 29-01-2007

Jeg kan ikke umiddelbart ud fra billederne se om det er fake eller ej!

Men man skal altid huske på, at hvis det lyder for godt til at være sandt, så er der nok noget om det!

Betal hellere lidt ekstra og køb noget du er 100% sikker på er ok og ikke stå med en kina-fake i hånden når du har betalt.

Som en gammel vw guru engang sagde "buy the best, and cry once"

Lund


- Peter - 01-02-2007

Hej

En Navitimer har dato det har det afbillede ur ikke altså 100% fake

MVH Peter


- mhanse78 - 02-02-2007

Tusind tak for svarene.

Ovennævnte ur røg nu heller ikke op i en pris, der blot kunne ligne markedsprisen for et brugt Navitimer.

Mere generelt hvordan sikrer man sig egentlig. På fx Ebay kan man finde Breitling Navitimere til omkring halv pris i forhold til den vejledende pris i DK (givetvis også fordi den vejledende pris er billigere i fx Tyskland), hvis urene er 3-5 år gamle. Og selvom billederne er tydelige og der er billeder af garantibevis mv. så er man vel ikke helt sikker på, at det er et ægte ur man får - hvis man da altså får noget overhovedet. Men det er måske en del af "charmen" ved at købe brugt?!


- Peter - 02-02-2007

Hej

Den bedste kopi jeg nogensinde har set var af et Breitling med kasse og papirer fra en autoriseret forhandler i USA.

MVH Peter