Urdebatten / Urforum
1. gangs køber - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77)
+--- Forum: Rolex og Tudor (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=68)
+--- Tråd: 1. gangs køber (/showthread.php?tid=64407)



1. gangs køber - guest - 30-06-2005

Kære alle

Nu vil jeg trætte jer med spørgsmål, som sikkert flere gange er stillet på denne side.
Da jeg skal til at invistere i mit første Rolex ur på det brugte marked, som for mig virker en smule uoverskueligt, håber jeg på et par gode råd.
Sagen er den, at jeg har forestillet mig at bruge ca. 20.000 kr. på et submariner. Da jeg ikke er vandt til at have med rolex ure at gøre er jeg bange for at komme galt afsted, jeg ville ikke være i stand til at vurdere om der eksempelvis var påsat anden krone, krans eller lænke. Er det derfor muligt at henvende sig hos en dansk forhandler med et potentielt køb for at få det tjekket, og isåfald koster det penge?
Er der serienumre mand skal undgå?
Er der andre ting jeg skal tage højde for?

På forhånd tak.
Rasmus


- Mads Gjødesen - 30-06-2005

Du kan godt henvende dig hos en Rolex-forhandler og få dem til at tjekke urets originalitet. De plejer at fange uregelmæssigheder. Den bedste måde er at køber og sælger besøger butikken med ur og tilbehør, og får det verificeret sammen. Så har begge parter hørt "dommen" og handlen kan fortsætte. De fleste Rolex-handlere er meget hjælpsomme og servicen er gratis.

Du skal være opmærksom på om alle numre stemmer overens. Altså at serie nr. på papirerne er de samme som på uret. Men tag alle papirer med til forhandleren, og overlad det til ham, hvis du er i tvivl.
Oftest er uret serviceret på et aut. Rolex-værksted, så alle dele er originale. Lænken kan være udskiftet med en after-market (uoriginal) på ældre ure, men den fanger forhandleren under verificeringen.

Der er ikke nogle modeller eller serier, som er værre eller bedre end andre. Alle Rolex-ure er gennemtestet og fri for div. børnesygdomme inden modellen sendes på gaden. Køb derfor trygt den model du bedst kan lide.

Mads Gjødesen


- Michael Reitzel - 30-06-2005

Hej Rasmus,

hvis du vil have ren besked om hvad det er for et ur (brugt) du køber, vil jeg anbefale dig at konsultere Klarlund! M.h.t hvad den form for konsulentbistand koster, må du spørge Klarlund om dette. Hos Klarlund er du sikret optimal ekspertise og en imødekommenhed ud over det sædvanlige. Du kunne iøvrigt indledningsvis spørge om de har nogle brugte Sub'er liggende.

Generalt vil jeg anbefale dig trygt at handle med de private udbydere her på siden. Du kunne evt. benytte dig af good guys/bad guys forumet inden du kontakter sælger.

Held og lykke!

Michael Reitzel


Pas på med at købe det første... - bjorn_e58 - 30-06-2005

Du skal nok passe på med at købe dit første Rolex ur. Der er stor risiko for, at det ikke bliver det sidste Icon_e_biggrin

/Bjørn.


1. gangs køber - ironman - 30-06-2005

Hej Guest,

Læg en besked i min indbakke


- Guest - 01-07-2005

Hej Alle

Tak for de hurtige og gode svar, det er gode oplysninger i jagten på mit første Rolex.
Med venlig hilsen
Rasmus