Urdebatten / Urforum
Udregning vha. bezel på Submersible - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77)
+--- Forum: Panerai og Anonimo (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=72)
+--- Tråd: Udregning vha. bezel på Submersible (/showthread.php?tid=63207)



Udregning vha. bezel på Submersible - Anders - 04-07-2004

Jeg har et uhyre simpelt spørgsmål som måske egentlig bare bliver en bekræftelse...:

Jeg hentede for et par måneder siden Panerai-kataloget fra Klarlund - det katalog som blev udgivet i 2003. På side 35 står der "Study for the bezel of the Panerai Luminor Submersible, with reference points to calculating the time of immersion" som beskrivelse til en illustration af uret og specielt bezel.

...og nu kommer spørgsmålet: Hvordan kan man vha. bezel beregne hvor lang tid man har været under vand? Jeg kunne forestille mig at man kan sætte 12-markøren ud for det minut man gik ned, og dermed regne ud hvor lang tid man har været under. Er det så simpelt, eller...?

Hilsen
Anders K.

PS. Jeg er selvfølgelig klar over at det gælder for alle dykkerure med samme type bezel, men jeg tager udgangspunkt i dette specifikke eksempel...


Bezel og dykningstid - Jan Sørensen - 04-07-2004

Hej Anders,
Du svarer som sådan selv på dit spørgsmål... På alle dykkerure med denne type lynette indstiller man "nul minutter" som oftest en trekant, hvor minutviseren (den store viser) står og man kan så måle (udregning er nok en overdrivelse Icon_e_smile ) på lynetten i minutter, derfor kan lynetten på dykkerure også kun dreje med uret - da man så ikke kan risikere at man bliver for længe under vandet og dermed optage for meget nitrogen i blodet eller løbe tør for luft. Hvis lynetten under dykningen drejer vil det derfor kun resultere i et kortere dyk og uden risiko for dykkeren.

Så på med Panerai uret og en tur i baljen....

/Jan


Rettelse: - Jan Sørensen - 04-07-2004

Ja som du jo nok har fundet ud af på din Submersible er det naturligvis kun mod uret som lynetten kan dreje og ikke med uret som jeg skrev. Samtidigt bruges uret primært sammen med en dykkertabel til at sikre sig at du/dykkeren ikke overskrider tidsgrænserne for optagelse af nitrogen (jo dybere og længere dyk jo mere optager kroppen) samtidigt kan uret bruges til tjek af korrekte sikkerhedsstop eller ved dekompressiondyk (meget dybe dyk) kontrolere de forsk. stop på vej op. Mængden af luft måles bedst via en trykmåler som er koblet til direkte til luftflasken.

/Jan