Urdebatten / Urforum
Keramiske ure - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Keramiske ure (/showthread.php?tid=62057)

Sider: 1 2


Keramiske ure - Miwes - 23-10-2014

Første gang jeg så et ur hvor dette materiale blev anvendt, var hos Rado og det har altid fascineret mig, men det er aldrig blevet til noget.

Da jeg er vild med at prøve lidt nyt af og det ikke nødvendigvis skal koste spidsen af en flyver, så slog jeg til med et billigt keramisk ur.

Jeg kan se at mange ur-producenter begynder at bruge dette materiale i nogle af deres ure og ikke mindst bruge det i deres lünetter.

Hvor mange herinde har testet disse keramiske løsninger over en større periode og hvordan har jeres oplevelse været med komforten af disse keramiske ure og ikke mindst lænker, det kunne jeg godt tænke mig at vide lidt mere om.

Gætter på at det nok ikke sådan lige udkonkurrerer stål og titanium og selvom det er utroligt hårdt, så skulle det efter sigende være rimelig skørt, hvis man taber uret ?

Det er ikke så meget hvad der ligger i uret, men altså kasse og lænke jeg vil høre nærmere om og findes der store kvalitets forskelle på materialet ?

ps. jeg må nok hellere vise uret som er et Invicta og jeg køber stort set alle de Invicta ure op, som Claus får ind.

İmage

İmage


Re: Keramiske ure - jk - 24-10-2014

Jeg har ikke personlige erfaringer med keramiske ure, men her er et link til en interessant artikel om de tekniske udfordringer.
JK
http://www.ablogtowatch.com/watch-case-materials-explained-ceramic/


Re: Keramiske ure - MortenKN - 24-10-2014

Har lidt erfaring med keramiske ure, da jeg har haft nogle stykker. Superlækkert materiale som holder til det meste og trods de få "urban myths" der florerer på nettet så er materialet ret holdbart. Så længe du ikke smider det på gulvet, men hvem gør også det? Jeg vil HELT sikkert gerne ha et keramisk ur igen, og holder det faktisk nok højere som materiale end eks guld…. Glashütte Original Senator perpetual calendar i mat keramik….. jaaaaaaaa tak!

Jeg har dog et ret anstrengt forhold til blankpoleret keramik, da det kommer til at ligne sin fætter porcelæn lidt for meget i mine øjne. Af samme årsag afskyr jeg eks. Rado ure. Det blir for "smykket" at se på. Keramik skal være mat eller børstet i min bog - ellers duer det ikke


Re: Keramiske ure - Kristofferj - 24-10-2014

Gad SÅ godt at købe et IWC pilot ur i keramik. Et 3705 ligger meget højt oppe på min most wanted liste!

İmage


Re: Keramiske ure - gmt-geek - 24-10-2014

En iwc 501902 Miramar gad jeg godt prøve af!! Icon_cool

http://www.iwc.com/en/collection/pilots/IW501902/

İmage

vh. Jon


Re: Keramiske ure - JesperC - 24-10-2014

Kristofferj Skrev:Gad SÅ godt at købe et IWC pilot ur i keramik. Et 3705 ligger meget højt oppe på min most wanted liste!

İmage

Det er så fedt et ur! Og er det faktisk slet ikke så pebret ..


Re: Keramiske ure - Kristofferj - 24-10-2014

Det er nemlig et kongeur. Og så er det dejlige 39mm, perfekt størrelse chrono for os med med slanke håndled.


Re: Keramiske ure - Miwes - 24-10-2014

Takker for input <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->

Jeg kan godt følge den med de meget blanke flader, bliver let lidt porcelæns-agtige, hvor man f.eks på IWC har en super finish...meget flot!

Nu har jeg gået med uret siden i går og det er helt klart rart at gå med og man kan helt klart mærke at det er et andet materiale, men det er lidt svært at sætte ord på hvordan det føles i forhold til stål og Titanium.

At uret er så poleret betyder også at det sidder suget til håndledet og skøjter ikke rundt som en slidt stål-lænke kan gøre det, men vægten er så mellem stål og titanium, sådan ca.


Re: Keramiske ure - jk - 24-10-2014

Jeg tillader mig lige at linke til denne interessante artikel af IWC's forum moderator Michael Friedberg.
JK
http://www.iwcforum.com/Articles/2006/ZirconiaText.html


Re: Keramiske ure - runzuk - 24-10-2014

Nu har jeg jo kun keramisk krans på mit Oris. Det må være holdbart i det der ikke er nogen ridser efter tre år.