Urdebatten / Urforum
Seiko SBDB001 vs. Breitling Avenger Seawolf A17330 - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Seiko SBDB001 vs. Breitling Avenger Seawolf A17330 (/showthread.php?tid=60194)

Sider: 1 2 3


Seiko SBDB001 vs. Breitling Avenger Seawolf A17330 - Claus Tukjær - 04-11-2013

Eller Øst mod Vest. Man snakker tit om hvordan Japan klarer sig imod Sweitz indenfor urverdenen.

Derfor vil driste mig til at lave en sammenligning imellem disse 2 store dykkerure. Nedenstående betragtninger er foretaget over en længere periode og min helt personlige mening. Ingen af urene er pt. til salg.

Jeg vil give karakter imellem 1 og 10. Vinderen bliver det ur der har flest point. Karakter gives til følgende: Design - Vandtæthed - Glas - Komfort - Værk – Spænde – Lænke - Lume - Krone - Lünette

Først lidt kedelige data

Seiko’en er 18 mm høj, 44 mm måler lünetten, kassen måler 46 mm. Lænken er 22 mm ved hornene og 18 mm ved spændet. Pris ca. kr. 27.400 (ved import fra Japan) Listeprisen en del højere. Breitling’en er 19 mm høj, 44 mm måler lünetten, kassen måler 46 mm. Lænken er 22 mm ved hornene og 20 mm ved spændet. Listepris ca. kr. 27.800

İmage

Design

Seiko’en har et ret almindeligt design, ja nærmest klassisk diver design. Det der skiller den ud fra andre dykkerure, er de 2 skruer kl. 12 og kl. 6. Breitling har et mere spændende design. Med stål lünette og forhøjninger derpå kl. 12 – 3 – 6 – 9. Der er ikke rigtigt andre mærker der har nogen modeller der ligner dette ur.

İmage
İmage
İmage
İmage
İmage

Karakter: Seiko 8 – Breitling 9.

Vandtæthed

Seiko er vandtæt til 600 meter, hvorimod Breitling er vandtæt til hele 3000 meter. Breitling’en har også heliumventil.
600 meter er selvfølgelig rigeligt, men på de tørre tal vinder Seawolf’en også her.

İmage
İmage

Karakter: Seiko 7 – Breitling 9.

Glas/coating

Seiko bruger normalt ikke safirglas på deres dykkermodeller, men det gør de på denne model (hvilket jeg ikke mente de gjorde) Uret er ikke coatet udvendigt. Glasset er flat.
Breitling bruger også safirglas som her er buet og coatet ind og udvendigt.

İmage
İmage

Karakter: Seiko 7 – Breitling 9

Komfort

Da begge ure er ret høje i kassen er bærekomforten i fare her. Seiko (158 gram) har valgt titanium som kasse materiale og er noget lettere end Seawolf (228 gram). Sammen med den geniale diver ekstension giver det en super bærekomfort. Breitling’en lider under den høje vægt og taber her, men bliver reddet af hornenes udformning som passer perfekt til mit håndled (17,5 cm)

İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
İmage

Karakter: Seiko 7 – Breitling 6

Værk

Seiko uret er udstyret med et Spring Drive værk (cal. 5R66) med en gangreserve på 72 timer og en præcision som et quartz ur (+- 15 sekunder om måneden). Værket er udviklet og produceret af Seiko selv. Også kaldet inhouse. I Breitling’en tikker et ETA2824-2 kaldet Cal. 17 med Breitling finish. Præcision imellem -3 og +5 sekunder pr. dag. Selvom alle urmagere kan skrue i et ETA værk, vinder Seiko’en også klart her. Det ER bare et mere spændende værk.

İmage
İmage

Karakter: Seiko 9 – Breitling 7

Spænde

Seiko’s spænde har et genialt system som gør at man kan justere størrelsen af lænken uden at tage uret af håndleddet. Breitling har et ret almindeligt spænde som er flot men ikke noget specielt. Breitling savner en diver ekstension, hvilket er uhørt på et dykkerur.

İmage
İmage

Karakter: Seiko 8 – Breitling 6

Lænke

Seiko’s lænke er ikke i samme klasse som resten af uret. Leddene holdes sammen af ”pins” med små låserør. Lænken har også delvist blanke led, som ikke passer til et dykkerur. Breitling lænken med dens skæve led, som er typiske for Breitling, er sat sammen med skruer og helt børstet.

İmage
İmage
İmage
İmage

Karakter: Seiko 5 – Breitling 9

Lume

Et rigtigt dykkerure skal være let at aflæse under vand og i mørke. Seiko er som sædvanligt helt i top her, hvorimod Breitling, også som sædvanligt, er ret dårlig.

İmage
İmage

Karakter: Seiko 9 – Breitling 5

Krone

Begge ure har en kraftig krone (Seiko 7 mm - Breitling 8 mm). Begge fungere meget fint og er nemme at få fat på. Der er dog gjort lidt mere ud af Seawolf'ens krone.

Karakter: Seiko 7 - Breitling 8

Lünette

Begge lünetter har 60 klik. Seiko'en er bare lidt mere lækker at dreje på. Indlægget burde dog være af keramik i denne prisklasse. Breitling'en er med massiv stållünette med mange fine detaljer.

Karakter: Seiko 8 - Breitling 7

Konklusion

Selvom de begge får 75 point er det meget forskellige ure, som har hver deres charme. Største mangler: Seiko'en mangler keramisk lünetteindlæg, Breitling mangler diver ekstension. Personligt så jeg også gerne et fint inhouse automatikværk i Breitling Seawolf. Mon ikke det kommer på et tidspunkt.

Enhver samling af dykkerure er ikke komplet uden disse 2 modeller. Min er i hvert fald ikke Icon_e_biggrin1

Tak for kigget Icon_e_wink


Re: Seiko SBDB001 vs. Breitling Avenger Seawolf A17330 - T.Hansen - 04-11-2013

Tak fordi vi måtte kigge med, begge ret fede ure IMO.


Seiko SBDB001 vs. Breitling Avenger Seawolf A17330 - Sociologen - 04-11-2013

God visuel sammenligning og flotte flotte billeder. Dejligt at få en sammenligning fra dig, Claus <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->


Re: Seiko SBDB001 vs. Breitling Avenger Seawolf A17330 - Kristofferj - 04-11-2013

Flotte billeder Claus. Den Breitling er bare rå!


Re: Seiko SBDB001 vs. Breitling Avenger Seawolf A17330 - TimeToWatch.dk - 04-11-2013

Rigtig fint review og sammenligning <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Kunne være spændende at se close-up pics af værkerne også. Jeg er dog ikke helt enig i dit karakterniveau på alle punkter, idet visse andre ure så ville springe 10-skalaen, hvis de blev vurderet efter samme niveau. Men i en head to head sammenligning som her er det jo primært den indbyrdes forskel i pointgivningen der tæller Icon_e_biggrin1

/Mads


Re: Seiko SBDB001 vs. Breitling Avenger Seawolf A17330 - Claus Tukjær - 04-11-2013

TimeToWatch.dk Skrev:Rigtig fint review og sammenligning <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Kunne være spændende at se close-up pics af værkerne også. Jeg er dog ikke helt enig i dit karakterniveau på alle punkter, idet visse andre ure så ville springe 10-skalaen, hvis de blev vurderet efter samme niveau. Men i en head to head sammenligning som her er det jo primært den indbyrdes forskel i pointgivningen der tæller Icon_e_biggrin1
I det segment jeg bevæger mig i, mener jeg karakterene er meget passende. Jeg vil ikke gøre mig klog på ure jeg ikke kender. Men det er da muligt vi skal op og bruge 12 skalaen.

Der er nu lagt billeder ind af værkerne også.


Re: Seiko SBDB001 vs. Breitling Avenger Seawolf A17330 - Claus Tukjær - 04-11-2013

Sociologen Skrev:God visuel sammenligning og flotte flotte billeder. Dejligt at få en sammenligning fra dig, Claus <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
Tak Kenn. Jeg har meget sjældent tålmodigheden til at lave disse sammenligninger.


Re: Seiko SBDB001 vs. Breitling Avenger Seawolf A17330 - Ralle - 04-11-2013

Super god sammenligning, Claus <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Og som altid verdensklassebilleder fra din hånd <!-- s:admire: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_not.gif" alt=":admire:" title="Admire" /><!-- s:admire: -->

Seawolf er og bliver (i MINE øjne) et fantastisk lækkert og "kompromisløst" ur, der snildt kunne koste det samme som et Rolex Deepsea - i hvert fald når man tænker på byggekvaliteten.

Seiko´en virker i allerhøjeste grad til at være et yderst rart bekendtskab, men jeg har endnu til gode at få den i hånden...


Re: Seiko SBDB001 vs. Breitling Avenger Seawolf A17330 - Joepete - 04-11-2013

Super fin gennemgang med korte, vedkommende og præcise ophold ved relevante elementer omkring urene <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Og tak for de fede fotos Icon_cool


Re: Seiko SBDB001 vs. Breitling Avenger Seawolf A17330 - Stensbjerg - 04-11-2013

Fin heads up Icon_cool
The final score er jeg dog ikke helt enig i. Icon_e_wink

"Hos mig" vinder MMeren på alle fronter med flere længder (Minus skruer mod pins),
Den er en rendyrket diver hvor jeg personlig mere ser Seawolfen som et show off piece...