|
Seiko - Grand Seiko - Vintage - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Japanske mærker og micromærker (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=71) +--- Tråd: Seiko - Grand Seiko - Vintage (/showthread.php?tid=59577) |
Seiko - Grand Seiko - Vintage - baun - 07-07-2013 Mon ikke mange har hørt om at Seiko er et fint urmærke som også har en flot historie. Om end ikke swiss made så et japansk sidestykke. Og det vækker respekt hos langt de fleste når man i dag siger ”et japansk sidestykke”. Vi ved godt at japanerne altid har formået at lave top kvalitet, når de satte sig for at gøre det. I 60’erne var japanerne nede hos Seiko lidt trætte af at man antog at de ikke kunne lave samme kvalitet i ure som fx Rolex og Omega i Schweiz. Japanerne besluttede sig for at lave et armbåndsur som på alle måde var på niveau eller bedre end konkurrenterne. Projektet leverede Grand Seiko modellerne op gennen 60’erne og 70’erne – holdt en pause og er nu igen, for nogle år sidem, begyndt at lave Grand Seiko ure. I februar 2012 købte jeg sådan en Grand Seiko fra den sidste del ag 60’erne – 66-68 vil jeg mene. Skiven var desværre kaput. Ikke bare lidt patina men skader og skjolder og den originale krone manglede. Det er derfor først nu jeg har fået uret klar til at vise jer. Nyrenoveret skive og en original Seiko krone – og vupti så er den der. Men hvordan er det så lige man kan se at den er langt dyrere end andre Seiko fra tiden? Jeg skal ikke kloge mig særlig meget på det men vise en række billeder og håbe at de taler for sig selv. Men læg mærke til at der er lavet vanskelige buer rundt om lünetten det går ikke lige en eller 2 mm under men buer. Læg mærke på 3-4 facetter på hvert horn. Den fine bagside taler for sig selv. Påsat GS og SEIKO på skiven – et ”hi beat” værk i slut 60’erne før El Primero værkerne… og et pænt værk også…. Og præcision over hvad Swiss made COSC forlangte. ![]() Et klassisk men alligeven unikt design som Seiko har bibeholdt hele vejen til i dag. Det mest karakteristiske er måden hornene er lavet på med en slibning af kassen så hornenes begyndelse markeres med et ”knæk” ![]() Størrelsen er vel ca 34-35 mm – fint på en almindelig herrearm på 17.5 cm ![]() Læg mærke til at kassen buer hvor den går sammen med lünetten ![]() Flere facetter på hvert horn ![]() En nydelig krone med logo GS ![]() En bagside helt på niveau med Omegas Constellation ![]() Et nydelig Hi beat værk ![]() Påsatte GS og SEIKO – også på niveau med Omegas Constellation ![]() En ganske flot helhed ![]() vh baun Re: Seiko - Grand Seiko - Vintage - Claus Tukjær - 07-07-2013 Flot ur og utrolig flot krone <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Re: Seiko - Grand Seiko - Vintage - TDN - 07-07-2013 Flot, kan man stadig få kroner til det eller måtte du på eBay eller? Mvh. Thomas Re: Seiko - Grand Seiko - Vintage - pbr - 07-07-2013 Fantastisk flot ur !! Ser ud til at være fuldt på højde med samtidige Omegas !! Re: Seiko - Grand Seiko - Vintage - HG - 07-07-2013 Super lækker Seiko Baun. Re: Seiko - Grand Seiko - Vintage - baun - 07-07-2013 Man kan ikke finde kronen her i DK, men via ebay og ikke mindst Halses hjælp lykkedes det at få en passende krone på. Kvaliteten er helt sikkert flot. Nu skæmmes den jo naturligvis af brugsspor i dette tilfælde, men man må prøve at forestille sig de fine skarpe linjer på det helt nye ur. Jeg er ikke istand til at vurdere hvor krævende løsninger der er anvendt (måske Mads oa.) med mere indsigt i hvad der kan maskinlaves og hvor svært det er kan give et bud på det, men hverken Omega eller Rolex har jeg set i 60'erne lave de usædvanlige detaljer som Seiko her leverer. Jeg har nævnt buerne på kassen hvor den støder op til lünetten, men prøv at se dette billede.... også lünetten er speciel - konisk. Det kan altså ikke gøre det lettere at få delene til at passe 100% sammen - og det giver fine reflekset af lyset når man sidder og kigger på sit ur. Afgjort et ur som vinder ved nærmere bekendtskab. ![]() Det kunne være fedt at lave en direkte sammenligning mellem et Rolex, et Omega og dette Seiko fra ca 1970 +- 3 år eller så. Jeg har et Omega og Seikoet har jeg også - men mit Rolex er fra 82, så det bliver ikke helt fair. jeg havde engang et Rolex fra 1971 med 34 mm kasse - det ville være perfekt til formålet, men det er solgt.... vh baun Re: Seiko - Grand Seiko - Vintage - Stensbjerg - 07-07-2013 Tillykke Per med et FLOT Seiko som viser med alt tydelighed syntes jeg hvad Seiko formår min holdning til Seiko i forhold til de fine swiss made mærker skal jeg ikke trætte nogen med Watch and learn. Re: Seiko - Grand Seiko - Vintage - Joepete - 07-07-2013 Tak for den fine præsentation af din flotte GS <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Der er mange flotte detaljer på selve kassen, og generelt er uret rigtig flot forarbejdet, synes jeg |