Urdebatten / Urforum
Et SeaDwellers bekendelse - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77)
+--- Forum: Rolex og Tudor (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=68)
+--- Tråd: Et SeaDwellers bekendelse (/showthread.php?tid=58888)



Et SeaDwellers bekendelse - TimeToWatch.dk - 28-02-2013

For lige at holde lidt liv i Rolex forummet smider jeg lige lidt pics og historie op af den senest ankomne. Nogen er sikkert indviet via FB, men her lidt mere fyld.

Blev kontaktet af ejeren af et SeaDweller ref. 1665 pr. tlf., som havde set jeg havde et tilsvarende 1665'er til salg, og ville høre om jeg evt. var interesseret i hans eller bare med at få det afsat. Han havde købt uret i 1981 hos Ure og Brille Centret i Aalborg og sagde det havde alt tilbehør med. Den slags tænder jo ens opmærksomhed, men omvendt ved jeg også der er langt fra en henvendelse og til at uret er mit, da meget kan komme i vejen så som en god pris Icon_e_wink

Jeg bad ham sende lidt billeder og modtog disse:

İmage

İmage

İmage

İmage

Med til billederne fulgte historien om at uret kun havde været forbi en forhandler én eneste gang siden 1981, da glasset var blevet smadret omkring 1985.

Regel nr. ét når vi taler stand tjek på vintage Rolex er at se igennem fingre med de overfladiske ridser og spotte hvad der gemmer sig under. Tjekke kassen og se hvor meget materiale der er, frem for at fokusere på de overfladiske ridser. 2-3 gange service polering er langt værre end selv 40 års daglige brugsspor, hvilket mange ikke spotter i en handel, men bare kigger på kassens overfladiske stand frem for det materiale der mangler. Desuden tjekke skivens stand. Er markeringerne hele, er der pletter eller ujævnheder. Er viserne anløbne med pletter eller irring og er tritiumen hel uden revner og ens patineret med timemarkeringerne. Datohjuler er også det rette med sølvbaggrund frem for de hvide replacements.

Ting der ikke er så vigtigt er glasset. Det koster ikke alverden at skifte og ikke noget der samlermæssigt gør noget. Lænken er også tit færdig, men let at finde brugt til 4-6 k i fornuftig stand og betyder ikke så meget at den ikke er oprindelig. Kronen er fed at have den oprindelige, men ikke så afgørende igen. Tit er gevindet gået og den skal skiftes for at uret er tæt.

Ud fra billederne kunne jeg godt spotte at det var et super "sundt" ur inde under alle ridserne. Alt spillede bare max., så jeg skulle bare have det ur, selv om jeg godt kunne have lavet noget kommissionshalløj. Renoveringen vil hos Klarlund løbe i ca. 20 k med service, ny lænke samt evt. dele. Udgifter jeg trækker fra i regnestykket på prisen foruden min avance osv. Det var en laaang sej kamp at få forhandlet prisen på plads, da han jo vidste jeg havde et tilsvarende til salg for 92.000 kr. En ulempe da han så ca. kendte markedsprisen, men også en fordel for ellers var jeg aldrig blevet kontaktet i første omgang. Anyway vi blev enige om prisen og mødtes så i går for at handle.

Noget af det sjove ved at handle vintage Rolex er at få historien med uret og når det så var den oprindelige ejer var det jo oplagt Icon_e_biggrin1 Uret var blevet købt til dykning dengang i 1981 og havde tjent ham og frem til ca. 2005, hvor han var blevet pensioneret og uret dermed lige så. Han havde tidligere haft et Eterna Kontiki Sonic 300 Hz, som havde svigtet under et par dyk og dermed skulle det være Rolex. Valget havde stået mellem det nyere SD 16660 og så dette 1665. Prisen havde gjort udslaget da det nye var ca. 1.000 kr. dyrere og han kunne bedre lide det buede plexiglas frem for det flade safir. Så valget var enkelt. Der havde også været et Sub 16800, men det var kun vandtæt til 300 m mod 1665'erens 610 m og igen trak pris og safir glas ned. Så det blev 1665'eren som han ikke havde fortrudt siden. Men nu havde det ligget i skuffen i lidt år og pengene kunne han godt bruge. Så derfor skulle det sælges.

Jeg frygtede det gik af h... til pga. alderen og intet service. Men smed det på måleren da jeg kom hjem og det svinger ca. 270 grader (nyserviceret er godt 300 gr. mens 220 gr. er godt servicemodent). Desuden gik det +4 sek/døgn. Altså inden for COSC kravene efter 30 års brug uden justeringer eller service. Det er sgu vildt, men beviser blot at Rolex laver nok verdens mest driftsikre og holdbare urværker.

İmage

Jeg vil nu lige have uret forbi Peter for at få det hele tjekket og om det rent faktisk aldrig er serviceret. Folk har det jo med at glemme... Icon_e_wink Desuden fik det lige en overflade rengøring og poleret lidt hist og her. Glasset er færdig så gad ikke give det den store omgang. Lænken var også død så der røg en anden på.

İmage

Her så det foreløbige "look" før næste fase nemlig service, nyt glas og vurdering af hvordan en kasse polering vil ende ud. Jeg er lidt 50/50 om det skal poleres. På den ene side er det fedt det står upoleret, men på den anden side kan det komme til at stå hjernedød lækkert med en meget let polering, hvor kanterne lige trækkes op. Jeg har mit 1655 Explorer II i baghovedet, som efter netop sådan en polering bare er SÅ sprød. Desuden skal der lige en T-perle lynetten.

Summa summarum fik jeg landet uret som den opmærksomme nok har spottet tilhører de sjældne "Great Whites" med rail dial. Dette er samme skiver som blev brugt til 1665 Comex modellerne med skiver fra Stern. Betegnelsen rail dial skyldes at mellemrummene i de to nederste linjer over kl. 6 flugter og laver et spor. Disse modeller er lidt mere eftertragtet end de alm. Great Whites og kun lavet mellem 5,7-6,2 mio. serie nr.

Hvad det er indkøbt til holder jeg for mig selv, men jeg kan nok godt holde pengene hjemme i et salg Icon_e_wink De ligger internationalt på 115-125.000 kr. for disse komplette rail-dials med alt tilbehør blot til orientering. Da dette står så oprindeligt og skarpt, ligger det klart i den tunge ende af prisskalaen. Det pisse irriterende er så bare, at jeg lige umiddelbart ikke nænner at sælge det Icon_e_confused Her er vi ude i noget jeg ser SÅ sjældent og har mulighed for at købe til en god pris til at min passion overskygger en potentielle fortjeneste ved et salg Icon_rolleyes Mener også det er en værdi afløser til mit DRSD der røg netop for at finde et pristing condition 1665'er Icon_cool Så er det bare at vente på at det rette DRSD dukker op i tilsvarende stand. Godt man har tålmodighed...!!!

/Mads


Re: Et SeaDwellers bekendelse - Bentzen - 01-03-2013

Jeg er sku vild med dine indlæg ! Icon_clap

Hvis du på et tidspunkt bestemmer dig til at skrive i den tråd ,jeg oprettede omkring månefase etc , ville det være spændene og høre om den maskine ,du omtaler her i tråden.


Re: Et SeaDwellers bekendelse - Len - 01-03-2013

Rigtigt fedt indlæg Mads. Spændende at se dine betragtninger, som jeg er ganske enig i.

Service og nyere lænke, og du har et unikt ur der igen er klar til 30 - 40 år :o)


Re: Et SeaDwellers bekendelse - Amehlbye - 01-03-2013

Det er utroligt, hvor robust sådan et ur er - man skulle næsten tro der var et casio g shock indeni Icon_e_biggrin1

Men ja, netop en af årsagerne til, jeg også hoppede på SD bølgen


Re: Et SeaDwellers bekendelse - jkjaers - 01-03-2013

Spændende beretning Mads - En fornøjelse at læse dine indlæg.


Re: Et SeaDwellers bekendelse - MortenKN - 01-03-2013

Jeg vil ha det ur.... end of story.


Re: Et SeaDwellers bekendelse - HG - 01-03-2013

Super godt indlæg, Mads Icon_hello
Altid en fornøjelse at læse.
Det er fedt når der er en god historie med til uret.
For nogle år siden havde jeg et Jarger-LeCoultre ur til salg og jeg fik besøg af to ældre herre.
Snakken gik frem og tilbage og på et tidspunkt spurgte jeg hvilket ur han havde på (ham der var køberen)
Det var et Rolex fra midt 70´erne (som jeg lige husker det) - Da jeg på det tidspunkt kun havde prøvet nyere Rolex ure, spurgte jeg om jeg måtte prøve det.
Uret var ridset, lænken var færdig, men uret havde historien:
Jeg fik det på og så begyndte han ellers at fortælle. Den ridse var fra en dykkertur på Gran Cararia, den ridse var fra WTC osv osv. Mens han fortalte fornemmede jeg at jeg havde "været med" på de rejser Icon_e_biggrin1
Det var en fed oplevelse.
Icon_cool


Re: Et SeaDwellers bekendelse - peterkaa - 01-03-2013

Spændende indlæg, fedt ur :)


Re: Et SeaDwellers bekendelse - baun - 01-03-2013

Det er altid en speciel fornøjelse at læse disse "gode historier" især når de fortælles med passion og stor vid.

Og det er også altid sjovt at finde et ur på den måde og gøre et fornuftigt køb - og sådan et ur er man nødt til at beholde en tid før man nænner at sælge det. Det er jo faktisk netop her forskellen på at opstøve et godt Vintage ur og så købe et nyere ur. De gamle kræver indsigt og fornemmelse for hvad der er "ligegyldige" brugsspor og hvad der er værre end det. Og ofte er det faktisk de møjbeskidte og umiddelbart meget ridsede ure med et glas der nærmest er uigennemsigtigt, der er de bedste køb.

At værket bare tikker derudaf understreger den konstruktionsmæssige hvalitet i både værk og ur. Det har været tæt og delene i uret har spillet så godt sammen at der ikke er slidt for meget materiale af som er blandet med olien og har gjort den ubruelig. Godt gået Rolex.

vh baun


Re: Et SeaDwellers bekendelse - TimeToWatch.dk - 02-03-2013

baun Skrev:Det er altid en speciel fornøjelse at læse disse "gode historier" især når de fortælles med passion og stor vid.

Og det er også altid sjovt at finde et ur på den måde og gøre et fornuftigt køb - og sådan et ur er man nødt til at beholde en tid før man nænner at sælge det. Det er jo faktisk netop her forskellen på at opstøve et godt Vintage ur og så købe et nyere ur. De gamle kræver indsigt og fornemmelse for hvad der er "ligegyldige" brugsspor og hvad der er værre end det. Og ofte er det faktisk de møjbeskidte og umiddelbart meget ridsede ure med et glas der nærmest er uigennemsigtigt, der er de bedste køb.

At værket bare tikker derudaf understreger den konstruktionsmæssige hvalitet i både værk og ur. Det har været tæt og delene i uret har spillet så godt sammen at der ikke er slidt for meget materiale af som er blandet med olien og har gjort den ubruelig. Godt gået Rolex.

vh baun

Jeg tror begge vi er drevet af "jagten" og de kicks vi får når de sjove ting dukker op i ny og næ. Særligt når både stand og tilbehør er i top. Det fascinerende for mig er netop, at man skal kunne se gennem skidt, ridser og færdige dele, og spotte mulighederne i uret og præcis vide hvad der skal være i top for at ende ud med en perle. Mange havde sikkert sagt de ikke turde røre det fordi det var alt for smadret. Men bare vent... Icon_cool

/Mads