Urdebatten / Urforum
En nybegynders ur-guide - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: En nybegynders ur-guide (/showthread.php?tid=58634)



En nybegynders ur-guide - Miwes - 11-01-2013

En nybegynders ur-guide.

Som overskriften antyder, er der mange som overvejer at købe et nyt mekanisk ur og ofte kigger de med fra sidelinjen, men tør ikke rigtig melde sig på banen, med deres usikre spørgsmål.
Når de så har taget modet til sig og endelig melder sig ind i et ur-forum, så møder vi mere eller mindre de samme spørgsmål og det gav mig ideen til at oprette denne tråd.
Her kan vi samle lidt viden der hjælper nye på vej og forhåbentlig gør det lidt lettere at vælge det første ”rigtige” ur.

Hvis jeg kigger lidt på min egen historie, så tjener den sikkert meget godt som eksempel og her følger en kort beskrivelse af min ur-historie indtil nu.

Ofte har man samlet sig lidt quartz ure gennem en periode og interessen er opstået for at prøve næste step på stigen, nemlig de mekaniske ure. Jeg havde igennem mange år samlet en større mængde ure af forskellige mærker. Der var tale om Festina, Seiko, Casio, Swatch, Certina, Tissot for at nævne nogle. Fælles for dem alle var en pris der lå fra 2000,- og op til 5000,- kr.

Urene var ofte indkøbt grundet af, at der var kommet en ny model eller bare glæden ved at købe et nyt ur. Køb af urene foregik enten på ferie eller ved den lokale ur-handler, som har vinduet fyldt med alle disse mærker og nogenlunde samme pris-leje.

En enkelt gang var jeg inde og kigge på et Omega Speedmaster Broad Arrow til dengang en pris på ca. 32000,- hvilket lå langt over mit budget for ure og det blev da heller ikke til mere end at kigge og mærke.

Set i bakspejlet havde jeg disse penge, hvis jeg lagde mine ur-køb gennem årene sammen og kunne jeg gøre det om, så ville jeg havde købt det ene ur i stedet for, men det er først langt senere man finder ud af den slags desværre. Det er så her den nye ur-køber er kommet til når du læser dette, vil jeg gætte på. Hvis du har været mere fornuftig end jeg, så har du sparet op og vil gøre det helt rigtige.

Hvad er så det gode råd ??
Når du skal ud og gøre det store ur-indkøb, der gerne skulle give max. glæde de næste mange år. Så begynder jagten, som er rigtig sjov og her skal man tage sig god tid, for der kommer mange gode tilbud henover året, også selvom man ofte falder for det helt rigtige tilbud, som man bare ikke kan gå glip af. Så slå koldt vand i blodet som man siger og tjek grundigt inden det endelige køb.

Skal man så købe nyt eller brugt….det er faktisk et spørgsmål der deler mig lidt, for hvad er federe end at side i forretningen og holde et sprit nyt ur i hånden, det slår bare alt, men så dukker hverdagen op og hurtigt finder man ud af prisen på brugte ure, der stadig er i super stand, har taget et godt dyk i prisen og man kunne måske have fået to ure i stedet.

Hvis man vælger at købe nyt, så er der jo ikke så mere at sige til det, men køber du brugt, som nybegynder, så køb her i DK og find gennem f.eks. dette forum, det vi kalder ”good guys” og skriv til dem og spørg til et ur, så er du godt på vej.

Hvis du køber brugt, så kig på urets alder og tænk på at der kommer service til et ur, der har 4-5 år på bagen, så har du lige nøjagtig samlet 10.000- sammen og køber et gammelt Omega, der så ender med at skal til service kort tid efter, så er det træls at koste et par tusind ekstra.

Der hvor jeg har handlet brugte ure, har der været garanti på og vedkomne arbejder tæt sammen med en god ur-mager, det er et rigtig godt udgangspunkt.

Skulle spørgsmålet melde sig angående hvilket mærke du vil investerer i, som også holder prisen, så bliver det lidt sværere at give et super godt svar, men det er min fornemmelse at mærker som Rolex, Omega, Breitling, Panerai, IWC er de mærker der handles meget som brugte ure, så her er der et flow og det kan give muligheden for senere at skifte dit drømmeur ud, selvom man er sikker på, at det vil aldrig komme på tale…..

Jeg håber andre vil give deres gode råd videre for at hjælpe en nybegynder på vej og mange af de gæster der kigger på, som har en stigende interesse for ure, vil melde sig ind i dette forum og spørge løs.

Husk der findes dumme spørgsmål, men dem besvare vi gerne Icon_e_wink

Venlig hilsen
Michael Westermann


Re: En nybegynders ur-guide - HG - 11-01-2013

SUPER godt indlæg Icon_hello
Jeg tror at der er mange nybegynder, der med fordel, kan læse dette indlæg og oprette sig som brugere.
Jeg tror vi alle har været der en tur igennem og gjort mange af de samme overvejelser som du beskriver.

Vi har heldigvis mange gode urhandlere herhjemme, både fysisk samt på nettet.
En af ulemperne ved nettet er at der kan være svindlere, derfor søg i good guy og læs andre brugers erfaring.
Meld jer ind her, koster GRATIS Icon_e_wink , og spørg spørg sprøg.
Vores lille hobby skal være en glæde for alle.

Igen Michael, tak for et godt indlæg Icon_cool


Re: En nybegynders ur-guide - MikkelBA - 11-01-2013

Tak for et godt og brugbart indlæg! Tror helt bestemt at flere kan få gavn af dit indlæg i fremtiden. Icon_e_smile

Er i gang med at få godt gang i urkontoen, og der skal investeres indenfor den nærmeste fremtid forhåbentlig.

Hvordan kan man retfærdiggøre at købe et ur, som koster mere end sin bil? Det er utroligt at det emotionelle kan få sådan et overtag i ens krop Icon_e_biggrin1 Icon_e_biggrin1


Thumbs up Miwes! <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->


Re: En nybegynders ur-guide - Miwes - 11-01-2013

I princippet er det ligemeget hvad prisen er på et ur, når man bare kan betale for uret, uden at sætte sig selv eller familien i en bundløs gæld. Icon_e_biggrin1

En nybegynder kunne sagtens være fristet af at låne pengene til et nyt ur i den dyre ende, med troen på at det kun bliver en win win situation, men sandheden er ofte en helt anden med mindre man har fået det hele til at gå op i en højere enhed og er lidt heldig.

Vh. Michael


Re: En nybegynders ur-guide - MichaelSC - 11-01-2013

MikkelBA Skrev:Hvordan kan man retfærdiggøre at købe et ur, som koster mere end sin bil? Det er utroligt at det emotionelle kan få sådan et overtag i ens krop Icon_e_biggrin1 Icon_e_biggrin1

Det er egentlig ikke svært at retfærdiggøre; med ure i den klasse vi ofte her taler om, vil du opleve at de kan holde den pris du gav for dem brugt eller ligefrem stiger i pris - det vil du ikke opleve med en bil (medmindre du køber en vintage Porsche måske). Icon_e_biggrin1

Ure er i pressen blevet nævnt som investeringsobjekter på lige fod med aktier o.lign. Det kræver dog en masse viden om nogle helt specifikke ure for at kunne gøre en god investering og der er altid en risiko - ligesom med aktier.



Mvh
Michael


Re: En nybegynders ur-guide - Kristofferj - 11-01-2013

Miwes Skrev:... her skal man tage sig god tid, for der kommer mange gode tilbud henover året, også selvom man ofte falder for det helt rigtige tilbud, som man bare ikke kan gå glip af. Så slå koldt vand i blodet som man siger og tjek grundigt inden det endelige køb.

Der er jeg så helt modsat. Har jeg set noget jeg kan lide, og havde pengene klar har jeg rykket med det samme. Livet er sku for kort til at sidde hele og halve år og vente på det rigtige tilbud. Som min chef plejer at sige "en krone er mere værd idag end imorgen"
Hvis du selv kan lide det, er der en stor change for at der også er andre der kan.