|
IWC Portugieser Yacht Club Chrono - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: IWC (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=75) +--- Tråd: IWC Portugieser Yacht Club Chrono (/showthread.php?tid=56952) Sider:
1
2
|
IWC Portugieser Yacht Club Chrono - MichaelSC - 11-12-2011 Portugieseren er en anden af IWC's traditionsbundne modeller, og så alligevel ikke mere traditionsbunden end at der er kommet en hel ny model for ca. halvandet år siden; Portugieser Yacht Club Chronograph ref. 3902. Denne model med kaliber 89360. I sommer ændrede IWC værkets støddæmpning, så vidt jeg forstår af produktionstekniske årsager, måske for at kost-optimere produktionen? I dag hedder værket 89361 og der er en tydelig visuel forskel på de to værker. 3902 er netop kommet i en titaniumsmodel med kulfiber skive, meget interessant kombination. Vist ét af de første værker med over 12 timers chronograph, den øverste subdial registrere timer og minutter, der ligger faktisk to visere over hinanden, som det også fremgår af nederste foto. ![]() ![]() ![]() Dette billede af titanium-modellen er officielt IWC-foto hentet fra nettet Re: IWC Portugieser - KlausM - 11-12-2011 Flot ur og flotte billeder! Jeg synes stilen er super. Jeg havde dog gerne set en anelse mere maskuline visere. Det gælder hele Portuguese serien. Jeg har haft en 7 days auto men blev aldrig venner med viserne der ikke helt matchede et ellers maskulint ur. Mvh Klaus Re: IWC Portugieser - Claus Tukjær - 11-12-2011 Det hvide er superlækkert at se på Re: IWC Portugieser - MichaelSC - 11-12-2011 KlausM Skrev:Flot ur og flotte billeder! Jeg synes stilen er super. Jeg havde dog gerne set en anelse mere maskuline visere. Det gælder hele Portuguese serien. Jeg har haft en 7 days auto men blev aldrig venner med viserne der ikke helt matchede et ellers maskulint ur. Klaus, jeg er fuldkommen enig med dig, savner de gamle rektangulære visere fra Ocean 2000 eller Flieger-modellerne. Ja, viserne er ekstremt slanke på 7 days, jeg husker det også som at de er facetterede, således at lyset får dem til at synes slankere (sort skive og blankpolerede visere), måske ikkes så udtalt ved de blånede visere. Som den føster Portugieser har Yacht Club også Luminova på skive og visere. Re: IWC Portugieser - KlausM - 12-12-2011 Jeg har også haft en 3713 Doppel. Jeg er mere til den type visere. Portuguese er en vanskelig blanding af noget maskulint og elegant. Mvh Klaus Re: IWC Portugieser - MichaelSC - 24-12-2012 Bumper lige denne tråd, da jeg har fået spørgsmål til Yachtclub'en, skal gerne supplere med yderligere fotos såsnart jeg får en ledig stund. Nu har jeg haft uret et år og det har været en drøm at bære, skønt ur, en daglig fornøjelse at se på det, fornemme den afsindig lækre kvalitet og se ind til det smukke værk. Mvh Michael Re: IWC Portugieser - Mr. Tick - 24-12-2012 MichaelSC Skrev:Bumper lige denne tråd, da jeg har fået spørgsmål til Yachtclub'en, skal gerne supplere med yderligere fotos såsnart jeg får en ledig stund. Gerne! Det er ikke ofte man ser ure, der stammer fra IWCs nyere generation herinde. Re: IWC Portugieser - MichaelSC - 25-12-2012 Portuguese Yacht Club Chronograph - et mini-review: ![]() ![]() Reference: IWC 3902 Værk: In-house/manufaktur kaliber 89360 Slag/t: 28.800 Rubiner: 40 Gangreserve: 68 timer Automatisk Pellaton værk, 30% mere effektiv end tidligere Diameter: 45.5 mm Højde: 14.5 mm Vandskyende til 6 bar (60m) Konvekst safirglas med anti refleks behandling på såvel inder- som yderside. Vægt: 138 gr Datovindue kl. 3 Flyback funktion Skruekrone Det eneste portugieser med krone-beskytter og luminova behandling Integreret gummirem, dvs. remmen følger urkassens form set fra oven, lækker detalje. Særdeles god bærekomfort, uret kæntrer ikke på håndleddet på trods af vægt og størrelse. ![]() 2 sub-registre: ‘små sekunder’ ved 6-markøren og kronograffunktionens time/minut indikation ved 12 markøren. Klassiske slanke Portugieser Feuille visere med selvlysende luminova Den lyse forsølvede skive med de blanke appliqué ciffre og den store grafisk stærke røde kronografviser får dette ur til at skille sig ud fra mængden. Det er et stort ur og det oser langt væk af kvalitet. Detaljerne virker hysterisk gennembearbejdet. ![]() Klassiske ‘togskinne’ minut index markering Skive med forsølvet (Argenté) overflade ![]() Compteur v. kl. 12 tæller timer og minutter. Applique timemarkeringer med selvlysende SuperLuminova På ‘compteur’ registeret er der med røde tal markeret hhv. de 60 minutter og de 12 timer som kronografen kan registrere, flot grafisk detalje som spiller smukt sammen med stopursfunktionens store røde sekundviser. ![]() Det klassiske Portugieser DNA: Den blødt afrundede lünette som svæver en smule ud over urets midterkasse på traditionel Portugieser-manér. Huset/kassen har børstede sider og polerede over- og underside. Kronografknapperne sidder integreret med kronebeskytteren som ét samlet betjeningspanel ![]() ![]() Ny kraftig foldelås i børstet stål og højglans poleret inderdel. ![]() Finisage: Perlage og cirkulære Côte de Genève striber på værket Kaliber 89360 blev kun leveret i ét år, derefter blev det leveret med kaliber 89361, ifølge IWC blev støddæmpningen modificeret. ![]() ![]() Original IWC Portugieser rem klæder uret fint. Pros / cons: Fordele: Kvalitet Finish Størrelsen In-house værk Avanceret kronograffunktion / 2 ure i ét Ulemper: Svært aflæselige slanke Feuille visere på sølv/hvid baggrund, ikke nok kontrast. Pris ![]() Det er ikke et ur som signalere tool, men dog et sejlsportsur som fint fylder spændet mellem et traditionelt Portugieser dress-ur og eksempelvis et Aquatimer. Det er et ur du kan bære til såvel jakkesættet som til løbetøjet. Re: IWC Portugieser - Kristofferj - 25-12-2012 Meget fornemt, er lækre billeder! Re: IWC Portugieser - KlausM - 25-12-2012 Meget lækker og gode detaljer Michael og super billeder. Især belysningen på det første og sidste billede er lækkert. Mvh Klaus |