+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Isterningeleg (/showthread.php?tid=80818)
RE: Isterningeleg - P.N. - 15-01-2016
Hvorfor ikke bare konstatere at der er luft i alle ure og dermed en mulighed for at den kan kondensere under de rette betingelser. Alt andet vil være at ændre opfattelse af naturvidenskabelige facts, eller ?
P.N.
RE: Isterningeleg - PHO - 15-01-2016
(15-01-2016, 03:58 PM)P.N. Skrev: Hvorfor ikke bare konstatere at der er luft i alle ure og dermed en mulighed for at den kan kondensere under de rette betingelser. Alt andet vil være at ændre opfattelse af naturvidenskabelige facts, eller ?
P.N.
Der er du inde på det rigtige. Luft indeholder en hvis mængde fugtighed, kender man den, og trykket inde i uret sættes til at være lig det atmosfæriske tryk, er det derfor også muligt at beregne dugpunktstemperaturen. Beregningen er lidt langhåret, så den vil jeg helst ikke rode mig ud i.
Men jeg har sådan på fornemmeren at Geodoc kan regne den ud.
RE: Isterningeleg - Geodoc - 15-01-2016
For at slippe for trivielle tabelopslag eller kurveaflæsninger, kan man anvende denne: "Dugpunktsberegner"
Ved normal brug af uret, er det 28⁰C (håndledstemperatur) - Den temperatur kan man evt. prøve at anvende som udgangspunkt for "leg med beregneren".
Ændrer (øger) man den relative luftfugtighed, vil man se, at dugpunktet indfinder sig ved højere temperatur, altså...
... jo mere fugtig luften er i uret - jo lettere kondenserer vanddampen og danner dug.
God fornøjelse med "beregneren"
Med venlig hilsen - Geodoc
RE: Isterningeleg - Stensbjerg - 16-01-2016
6 sider and still running,
Om en isterning på et ur glas.
RE: Isterningeleg - Gert - 16-01-2016
Jeg tillader mig at rangordne de interessante pointe:
First price: Maclerchles whisky-test. Den giver en helt ny dimension til begrebet ”dug-punkt”.
Second price: Rune Bakkendorffs forklaring om, at vandmolekyler i vædskeform eet sted i uret kan transporteres ved at varme dem op, så de fordamper, hvorefter man kan få dem til at kondensere et andet sted. F.eks. på et nedfrosset ur-glas. Rent trylleri. Ikke helt sjovt som whisky, men der er en høj genious-factor.
Men ellers… JA, selvfølgelig kan de vandmolekyler, som fandtes i luften i fabrikkens eller ur-magerens værksted kondensere på et ur-glas, som udsættes for en tilstrækkeligt kold isterning. Jeg kunne såmænd udsætte mine egne ure for den test, for jeg har faktisk hele to kvalitetsure, som endnu ikke har været åbnet i et tilfældigt og muligvis særlig fugtigt ur-mager-miljø. Men jeg nænner det ikke. Som sagt: De er ret nye.
Og ja, selvfølgelig gør vandet skade på urets motor.
Men det interessante er altså noget andet. Nemlig: Hvor og hvordan kommer vandmolekyler ind og ud af et ur? Vi er vist enige om, at det sker. Men hvor meget H2O kommer ind og ud? Og under hvilke omstændigheder? Og med hvilken fart?
Nu er jeg ikke fysiker, men jeg er ret sikker på, at H2O i gas-form (a.k.a. ”vand-damp”) trænger bedre gennem grænsefladen mellem pakningen og metallet end H2O i væske-form (a.k.a. vand). Bliver det første testet ordentligt ved en tryktest?
Jeg gætter på, at H2O ikke kan trænge gennem selve pakningens materiale, sådan som helium kan. Men øh… er vi helt sikre på det? Faktisk er vandmolekyler også ekstremt små. Dette fysiske faktum benytter astronauter, langturs-sejlere og skib-brudne sig af, når de forvandler tis til vand. Med en såkaldt ”water-maker” presser man tis (og andet og mere unævneligt affaldsvand) gennem et materiale, som tilbageholder alle molekyler, der er større en H2O. Det eneste, bortset fra H2O, der slipper igennem, er de helt uskadelige molekyler af brint, helium og ilt (så vidt jeg lige husker). Ingen andre molekyler er mindre end H2O-molekyler, og derfor får man på den måde det reneste, mest økologiske og efter sigende mest velsmagende vand, som findes på planeten. Or so they say... ;-)
RE: Isterningeleg - Gert - 16-01-2016
(16-01-2016, 12:08 AM)Stensbjerg Skrev: 6 sider and still running,
Om en isterning på et ur glas.
Yep. I det rigtige perspektiv er en isterning langt mere interessant end en tourbillon (fik jeg stavet det rigtigt).
Jeg er for nylig blevet morfar. Barnebarnet er 3 mdr. gammel og i hans perspektiv er et 8 centimeter langt dinglende tøjdyr mere interessant, end jeg er. Akkeja, akkeja....
RE: Isterningeleg - Jens - 16-01-2016
(16-01-2016, 12:15 AM)Gert Skrev:
Jeg kunne såmænd udsætte mine egne ure for den test, for jeg har faktisk hele to kvalitetsure, som endnu ikke har været åbnet i et tilfældigt og muligvis særlig fugtigt ur-mager-miljø. Men jeg nænner det ikke. Som sagt: De er ret nye.
Hvorfor nænner du det ikke? Hvad skulle der ske ved det?
RE: Isterningeleg - Gert - 16-01-2016
(16-01-2016, 01:35 AM)Jens Skrev:(16-01-2016, 12:15 AM)Gert Skrev: Jeg kunne såmænd udsætte mine egne ure for den test, for jeg har faktisk hele to kvalitetsure, som endnu ikke har været åbnet i et tilfældigt og muligvis særlig fugtigt ur-mager-miljø. Men jeg nænner det ikke. Som sagt: De er ret nye.
Hvorfor nænner du det ikke? Hvad skulle der ske ved det?
Jeg er f.eks. bekymret ved, om de spændinger, der opstår i glasset ved den ekstreme lokale afkøling, kunne få glasset til at revne. Plexiglas er fleksibelt, men mineral-glas og safir-glas er vistnok meget stive?
Jeg er også bekymret ved, om sammentrækningen af glasset kan gøre noget slemt ved forbindelsen mellem glas og kasse (og måske mellem glas og lynette). Jeg ved faktisk ikke, hvordan urets forside er gjort vandtæt. Er glasset limet på kassen? Så kunne man let forestille sig, at det ville blive revet løs, når glasset trækker sig sammen i kulden.
Altsammen rene spekulationer ;-) Men netop fordi jeg er uvidende vælger jeg at være forsigtig med at udsætte mine ure for noget, som de ikke er konstrueret til.
Det er altså ikke en kritik af, at DU har prøvet. Jeg synes, at dit fysik-eksperiment er voldsomt interessant
RE: Isterningeleg - TioMalo - 16-01-2016
Som Jens, spørger jeg: "hvorfor nænner du ikke ? Hvad kan der ske ?"
Glasset er IKKE limet fast (bortset fra lommeure og evt. nogle andre klokker som absolut ikke giver et indtryk om at være "vandtætte". Nej, der er pakning som sagtens kan følge med i temperaturrelaterede forandringer i glassets og urkassens størrelse.
"Jeg gætter på, at H2O ikke kan trænge gennem selve pakningens materiale, sådan som helium kan. Men øh… er vi helt sikre på det?"
Nej, "vi" er ikke helt sikre. Der kan jo lure en mør pakning som tillader alt muligt og absolut større end Ding und Sachen på den molekylære niveau trænge igennem. Denne usikkerhed skal holde os i gang ved at få tryktestet vores ure og holde pakningerne altid frisksmurte (= årlige besøg hos vores urmager, la den så være hos en AD eller en "fri urmager").
Mvh. John
RE: Isterningeleg - Jens - 16-01-2016
Gert, tak for svar og du kan vel sagtens have ret i dine bekymringer. Jeg forstiller mig dog at ure kan tåle en del - jeg overhælder det jo ikke med flydende kvælstof. HM, kan man købe det i Matas? ?
Tænker is-testen må være lidt i kategori med de snevejrsbilleder vi ser i disse dage.