Mads Gjødesen Skrev:Mennesker er egoister uanset politisk holdning. Har man en lav indkomst syntes man selvfølgelig de "rige" burde betale mere i skat end de knap så bemidlede. Det gør de så sandelig også da man beskattes %-vis af indkomsten og satsen stiger i takt med lønne. Det er let at være "politisk korrekt" og "social ansvarlig", så længe man ikke selv skal bidrage til gildet I takt med at ens indkomst så stiger gennem livet, er der tendens til at rykke mod højre og mene skattetrykket er for højt.

I har sikkert set den før, men jeg syntes nu den rammer debatten om 2010 skattelettelserne og beskatningsgraden i DK meget godt :

Ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget.
Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner. Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat. »Eftersom I er så gode kunder,« siger han, "giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage".
En middag for ti personer koster derefter 800 kroner. Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale. Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise. Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten.
»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.« »Præcis,« siger den femte person.
»Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!« »Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!« »Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.«
De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk. Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget. Der mangler 520 kroner...

makita Skrev:Tja sådan kan DK jo også være engang i mellem...

Baun Skrev:Forenkling, gennemsigtighed og lidt mindre omfordeling mellem familier/folk, som i grunden godt kan klare sig selv tror jeg på.

Men også en øvre grænse for hvor meget skal man kan kræve af en borger. Mere end 50% er tyveri efter min mening og der går min grænse for hvad der kan være rimeligt at opkræve fra nogen som helst.

LarsB Skrev:Men jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har nogen hjerne

hannover_dk Skrev:

Baun Skrev:Forenkling, gennemsigtighed og lidt mindre omfordeling mellem familier/folk, som i grunden godt kan klare sig selv tror jeg på.

Men også en øvre grænse for hvor meget skal man kan kræve af en borger. Mere end 50% er tyveri efter min mening og der går min grænse for hvad der kan være rimeligt at opkræve fra nogen som helst.

I princippet er jeg helt enig, men det er ikke let. Man skal så helt derned, hvor ydelser kun gives til de fattigste. Børnepenge - gratis bibliotek - gratis det ene eller andet - KUN til de fattigste - og det er så heller ikke let at definere.

Det nytter ikke en fut at sige at Mærsk ikke bør have børnepenge eller folkepension. Dels batter det intet i kroner hvis man fjerner det fra mange millionærer - dels er det jo bare en ny marginalskatte forhøjelse.

Man kan jo godt sætte max til 50% - men hvis man så laver en regel som siger, at ved f.eks. 500.000 i indkomst får man ikke børnepenge - så gad jeg godt se det fjols der ville gøre en indsats for at få 20.000 kr mere i løn, hvis der stod 490.000 kr på lønsedlen og det kostede 25.000 ned i børnepenge at få forhøjelsen - og sådan vil det være med masser af ting - man kunne fjerne fra "omfordelingen" Det er blot det samme som marginalskatteforhøjelse - det lyder bare pænere.

Helt det samme hvis man tager folkepensionens grundbeløb væk fra de rigeste. Allerede nu er det forhøjet skat at de som har sparet op får langt mindre i folkepension - mindre tilskud til alt muligt som ældre - mange vil at de selv må betale for sygepleje og handikaphjælp - personlig behovsbestemt hjælp osv. Det er bare en ekstra skat på det de har tjent gennem livet - nu blot i en mindre gennemsigtig form

Læg det hele sammen - og læg aftrapning og bortfald af efterløn og meget andet med i puljen, og se så hvad de som i forvejen har betalt høj skat hele livet rent FAKTISK har som marginalskat.

Skal det virke, skal man derned hvor man i princip ikke omfordeler, men derimod giver behovsbestemt - med en nedtrapningskurve der ret hurtigt trapper ned (betyder jo også at forskellen mellem at arbejde eller ikke bliver mindre) - og de vil ramme en stor mellemgruppe hårdt. Godt man ikke er politiker
vh

Baun Skrev:Og specielt når der er mulighed for skattelettelser mener jeg også man kan og bør forenkle og forbedre. Ikke kun lette.

Baun Skrev:Og specielt når der er mulighed for skattelettelser mener jeg også man kan og bør forenkle og forbedre. Ikke kun lette.

vh baun