+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Isterningeleg (/showthread.php?tid=80818)
RE: Isterningeleg - Gert - 12-01-2016
(12-01-2016, 07:53 AM)TioMalo Skrev:(11-01-2016, 09:30 PM)Gert Skrev: [Er det ikke sådan, at selv det tætteste dykker-ur bliver utæt, når kronen (og den aksel, som kronen sidder på) trækkes ud af kassen?
Jeg ved ikke, om der på moderne ure altid sidder en effektiv pakning, men det lille undertryk, som opstår, når akslen trækkes ud, må jo føre til, at en smule almindelig stue-luft bliver suget ind i uret, hver gang man hiver kronen/akslen ud.
Hvor meget fugt, der så kommer ind på den måde, vil afhænge af det klima, man har derhjemme i stuen (eller hvor man nu gør det). Og så afhænger det selvfølgelig også af, hvor tit man har kronen ude, og hvor tæt pakningen er (hvis der overhovedet er en pakning?).
Hvis mine spekulationer er rigtige, så er det kun et spørgsmål om tid, før den tørre luft, som Klarlund eller Halse har sørget for, er skiftet ud.
Min GMT Master II fra 2006 blev trykprøvet til 100m hos AD´en, M.C.Mortensen i Herning med åben krone og bestod testen.
Den undertryk, kroneakselen forårsager når trukket ud er så mikroskopisk (kan man sige det i dette sammenhæng ?) at hvis urets kronepakning er OK kommer der ikke luft ind. Og det er sådant set lige meget; urene åbnes og lukkes jo ofte.
Mvh. John
Men har din GMT Master II dug på glasset? Og kommer vand i flydende form lige så nemt forbi pakningerne, som vandmolekyler i fordampet form?
For dem, der HAR dug på glasset, må fugten være kommet ind på en eller anden måde. Pakningen ved bagdækslet er spændt (især, hvis den er skruet i og ikke bare trykket i). Derfor er uret nok meget mere tæt ved bagdækslet end ved kronerøret (yep, jeg har lært et nyt ord ;-).
Selv om trykforskellen mellem kassen og dagligstuen ikke er ret stor, så kunne det da godt være stedet, hvor vandmolekyler slipper ind. I hvert fald må der jo være et eller andet sted, hvor fugten efter større eller længere tid sniger sig ind i ur-kassen. Og kronerøret lyder for mig mere sandsynligt end bagdækslet.
I øvrigt: Noget ved historien/oplægget, undrede mig, da jeg først læste oplægget: Hvorfor skulle det gøre en forskel, hvis man opvarmer uret en smule, før man lægger isterningen på glasset? En kortvarig opvarmning af den lukkede kasse burde ikke i sig selv føre noget fugt ind i uret. Men.... hvis uret ikke er helt tæt, så vil opvarmningen jo føre luft UD af kassen, og når uret så afkøles igen, kommer der måske noget mere eller mindre fugtig stue-luft tilbage ind i kasse.
Og så er vi tilbage til det centrale spørsmål: Hvor er det, at uret er utæt? Et eller andet sted sker det jo.
Isterningeleg - KimT - 12-01-2016
Fugten kommer ikke nødvendigvis ind i uret pga. en utæthed, men kan allerede være derinde fra luftfugtigheden i lokalet hvor det sidst blev samlet. Det er selvfølgelig også en mulighed at det er utæt, men det behøver ikke at være tilfældet.
Med hensyn til dit spørgsmål om opvarmningen, så vil fugtigheden være kondenseret et sted i uret og idet det varmes op vil fugten blive flygtig og blande sig med luften. Køles der så pludselig ned på et område af uret (her med en isterning) vil fugten igen kondensere og samles på det nedkølede punkt (undersiden af glasset under isterningen).
Mht. tætheden i forbindelse med skruekrone, så er de fleste ure stadig tætte med kronen løs. Dog ikke til samme dybder/tryk.
RE: Isterningeleg - ultoman - 13-01-2016
Jeg føler mig også ret sikker på at dette fænomen ikke har noget at gøre med om uret er tæt eller ej, men simpelhen et spørgsmål om hvor fugtig luften er inden i det "lufttætte" ur
RE: Isterningeleg - TioMalo - 13-01-2016
@ Gert: Men har din GMT Master II dug på glasset? Og kommer vand i flydende form lige så nemt forbi pakningerne, som vandmolekyler i fordampet form?
- Ingen damp på glasset, never ever.
- Vandmolekylerne passerer ikke pakningerne hvis de er friske og silikonesmurte. Det gør så de mindre heliummolekylerne og derfor, i ure hvor det er aktuelt pga. dykning til dybte, har prof dykkerure heliumventil som slipper de indsnigede heliummolekyler ud og forhindrer en eksplosion af uret (hvor glasset bliver skudt ud / splintret). Se f. eks Rolex Sea-Dweller, Omega Seamaster - og mange andre.
Mvh. John
RE: Isterningeleg - BV - 15-01-2016
Jeg faldt lige over dette, da jeg sad og surfede lidt rundt.
”Kondens - vigtigt!
Ved hurtige temperatursvingninger opstår et undertryk i uret, som kan forårsage at kondens opstår. Du vil se dugdråber under glasset hvis dette sker. Gå omgående til urmager for at åbne kassen og tørre uret. Fugtigheden forsvinder ikke selv selvom duggen forsvinder. Hvis dette ikke gøres, vil fugt lægge sig i urværket, og dette kan forårsage totalskade. Ingen ure er kondenssikre, selvom de er vandtætte. Kondens kan opstå hvis du går fra stærk kulde til høj varme, for eksempel fra vinterkulde til høj indendørs temperatur eller sauna. At kondens opstår, er altså ikke nødvendigvis en fabrikationsfejl og dermed en reklamation.”
http://www.ure.dk/seiko-prospex-kinetic-diver-sun019p1.html
God weekend til alle.
RE: Isterningeleg - P.N. - 15-01-2016
Lyder som om der er styr på fysikken
P.N.
RE: Isterningeleg - stenstrupigen - 15-01-2016
(15-01-2016, 10:52 AM)BV Skrev: Jeg faldt lige over dette, da jeg sad og surfede lidt rundt.
”Kondens - vigtigt!
Ved hurtige temperatursvingninger opstår et undertryk i uret, som kan forårsage at kondens opstår. Du vil se dugdråber under glasset hvis dette sker. Gå omgående til urmager for at åbne kassen og tørre uret. Fugtigheden forsvinder ikke selv selvom duggen forsvinder. Hvis dette ikke gøres, vil fugt lægge sig i urværket, og dette kan forårsage totalskade. Ingen ure er kondenssikre, selvom de er vandtætte. Kondens kan opstå hvis du går fra stærk kulde til høj varme, for eksempel fra vinterkulde til høj indendørs temperatur eller sauna. At kondens opstår, er altså ikke nødvendigvis en fabrikationsfejl og dermed en reklamation.”
http://www.ure.dk/seiko-prospex-kinetic-diver-sun019p1.html
God weekend til alle.
Der vil jo altid være luft inden i et ur og dermed lidt fugt som naturligvis ikke skader uret. Men store gentage tempertursvingninger er skidt for ikke super vandtætte ure. Jeg vil også tro at hvis urets olie er slidt eller nærmest ikke eksisterende vil det fremme truslen om rust i mere eller mindre grad alt efter hvor slem det står til med olien eller mangel på samme.
Lang lang artikel
http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=66959&pid=126628
RE: Isterningeleg - P.N. - 15-01-2016
Det er nok et større problem med ståldrevene som ikke smøres. Der hvor olien enten er eller har været er nok de sidste steder rusten angriber.
P.N.
RE: Isterningeleg - stenstrupigen - 15-01-2016
(15-01-2016, 02:55 PM)P.N. Skrev: Det er nok et større problem med ståldrevene som ikke smøres. Der hvor olien enten er eller har været er nok de sidste steder rusten angriber.
P.N.
De må snart lave urværker, der ikke har dele i sig, som kan ruste
RE: Isterningeleg - TH - 15-01-2016
(15-01-2016, 10:52 AM)BV Skrev: Jeg faldt lige over dette, da jeg sad og surfede lidt rundt.
”Kondens - vigtigt!
Ved hurtige temperatursvingninger opstår et undertryk i uret, som kan forårsage at kondens opstår. Du vil se dugdråber under glasset hvis dette sker. Gå omgående til urmager for at åbne kassen og tørre uret. Fugtigheden forsvinder ikke selv selvom duggen forsvinder. Hvis dette ikke gøres, vil fugt lægge sig i urværket, og dette kan forårsage totalskade. Ingen ure er kondenssikre, selvom de er vandtætte. Kondens kan opstå hvis du går fra stærk kulde til høj varme, for eksempel fra vinterkulde til høj indendørs temperatur eller sauna. At kondens opstår, er altså ikke nødvendigvis en fabrikationsfejl og dermed en reklamation.”
http://www.ure.dk/seiko-prospex-kinetic-diver-sun019p1.html
God weekend til alle.
Det er den varme luft der kondenserer mod en kold overflade og ikke omvendt. Altså, hvis man kommer ude fra kulden (uret er koldt), og man kommer ind i varmen, vil den varme luft uden for uret kondensere mod det kolde ur, på ydresiden. (Hvilket vi må betragte som ufarligt). Et eksempel er kondens på indersiden af vinduerne en kold vinternat.
Hvis urer er varmt, og dermed luften inde i uret også er varmt, og dernæst udsættes for kulde, vil luften inde i uret teoretisk set kunne kondensere mod glas der udsættes for kulde. Det man dog lige skal huske på er, at en isternings evne til at overføre kulde er helt anderledes end luft. Dvs. der er stor forskel på, om et varmt ur bringes ud i ti minusgraders kold luft eller der sættes en ti minusgrader kold isterning mod uret. Isterningen afkøler uret meget hurtigere end luften.
Endelig bør man huske på, at kold luft, ikke kan indeholde ligeså meget fugt, som varmt luft (hvilket årsagen til kondens). Tænk bare på dug der falder om aftenen, hvilket sker, når den "varme" dagsluft afkøles og mister sin evne til at holde på fugten.
En hypotese kunne være (synes selv, at det er meget hypotetisk) at hvis man opholder sig meget i et fugtigt miljø / hjem (f.eks. hvis man altid har skruet højt op for radiatorerne), så kunne man forestille sig, at der skete diffusion mellem luften i uret og i hjemmet / miljøet, således der var en forholdsvis høj luftfugtighed inde uret. Hvis man så kølede uret ned, ville luften ikke kunne holde på fugtigheden, og således ville fugtigheden sætte sig indvendigt i uret.
Teoretis ja, praksis ??? (tror slet ikke på det, hvis vi taler dykkerure).
M.v.h. Thomas