hannover_dk Skrev:Hov- her var en regulær vejledning fra skat. Den fortæller, at de tilbageholder kopier, og spørger rettighedsindhaver, om denne vil rejse sag - og hvis ja, udleveres navn på den der skal modtage kopivaren - sådan som jeg lige hurtigt har læst det:

http://www.stoppiraterne.dk/forbruger/forbrugerguiden/vejledning-om-skats-sagsbehandling.aspx

vh

Hans Jørgen Skrev:Jeg har prøvet det. Ikke bevidst at købe kopi Rolex, men at komme igennem Budde Schou samt Sø&h retten.

Jeg købte sidste sommer et Rolex 5513..Troede jeg.
Jeg fandt uret på chrono24 af en tysker der pludseligt boede i Thailand... (da jeg skulle til at betale...)
Jeg gjorde den "fejl", at jeg ikke så uret i virkeligheden, men kun støttede mig til fotos.

Uret blev også taget i tolden og udleveret til Budde Schou der sendte det fik Klarlund. Her kørte de bare ud med at det var fake.
Det ville jeg gerne have gennemgået mere detaljeret, idet hvertfald værket, kronen og bagstykket for mig så ægte ud. Efter længere diskussion fik jeg også en stævning og uret blev sendt til "Fédération de I'ndustrie horlogère suisse FH", dvs simpelthen den schweiziske urindustriforening.

Konklusion herfra blev, at værket var originalt, bagsiden var original, kronen var en sandsynligvis en nyere kopi, men kassen var fra et Tudor (dvs ikke Rolex...). Dette fandt de dog først ud af da de skilte uret ad i atomer...

Idet der dermed var tale om er Frankenwatch og jeg havde hjulpet med opklaringen slap jeg med det og skulle ikke betale omkostningerne... uret blev efterfølgende destrueret. Dermed fik jeg ikke mit ur, og kunne VIA paypal trække pengene tilbage igen....

OleJ Skrev:

Hans Jørgen Skrev:Jeg har prøvet det. Ikke bevidst at købe kopi Rolex, men at komme igennem Budde Schou samt Sø&h retten.

Jeg købte sidste sommer et Rolex 5513..Troede jeg.
Jeg fandt uret på chrono24 af en tysker der pludseligt boede i Thailand... (da jeg skulle til at betale...)
Jeg gjorde den "fejl", at jeg ikke så uret i virkeligheden, men kun støttede mig til fotos.

Uret blev også taget i tolden og udleveret til Budde Schou der sendte det fik Klarlund. Her kørte de bare ud med at det var fake.
Det ville jeg gerne have gennemgået mere detaljeret, idet hvertfald værket, kronen og bagstykket for mig så ægte ud. Efter længere diskussion fik jeg også en stævning og uret blev sendt til "Fédération de I'ndustrie horlogère suisse FH", dvs simpelthen den schweiziske urindustriforening.

Konklusion herfra blev, at værket var originalt, bagsiden var original, kronen var en sandsynligvis en nyere kopi, men kassen var fra et Tudor (dvs ikke Rolex...). Dette fandt de dog først ud af da de skilte uret ad i atomer...

Idet der dermed var tale om er Frankenwatch og jeg havde hjulpet med opklaringen slap jeg med det og skulle ikke betale omkostningerne... uret blev efterfølgende destrueret. Dermed fik jeg ikke mit ur, og kunne VIA paypal trække pengene tilbage igen....

Det lyder da helt åndsvagt i mine øre - det var jo netop ikke et kopi ur du havde købt ... måske ikke det ur du havde betalt for rent værdimæssigt, men en Tudor kasse er dog lavet af Rolex, og som sådan kan uret vel ikke betegnes som kopi!?! Hvad så hvis uret havde været en original 5513 monteret med en Hirsh læderrem, eller en aftermarket meshlænke skulle det så også destrueres fordi det er et Frankenwatch?? Hvor går grænsen

Mvh
le J

Morten G. Skrev:Hvad hvis:
Urmager har en erstatningskasse til et Omega.
Han samler diverse dele fra værker i en årrække. En dag står han så med alle delene til et smukt Omega ur. Er her tale om et originalt? Netop, hvad skal afgøre det. Alle delene er fra Omega. Men nummeret på kassen, værkets nr. (hvis et sådan findes) eksisterer ikke hos Omega som et helt færdigproduceret ur. Er her tale om et originalt ur produceret af Omega? Så kan man kalde det Frankenwatch? Men et originalt ur er det efter min overbevisning ikke.

At man selv bygger 5513eren, et Omega, et Panerai af forskellige originale dele måske af nostalgiske årsager er der vel ikke noget galt i? Men det bliver det ikke mere originalt af!
Og at en sælger vælger at sætte det tilsalg som et originalt 5513 taler jo for, at han eller hun er i ond tro. Med mindre også sælger er blevet snydt.

VH
Morten

hannover_dk Skrev:

Morten G. Skrev:Hvad hvis:
Urmager har en erstatningskasse til et Omega.
Han samler diverse dele fra værker i en årrække. En dag står han så med alle delene til et smukt Omega ur. Er her tale om et originalt? Netop, hvad skal afgøre det. Alle delene er fra Omega. Men nummeret på kassen, værkets nr. (hvis et sådan findes) eksisterer ikke hos Omega som et helt færdigproduceret ur. Er her tale om et originalt ur produceret af Omega? Så kan man kalde det Frankenwatch? Men et originalt ur er det efter min overbevisning ikke.

At man selv bygger 5513eren, et Omega, et Panerai af forskellige originale dele måske af nostalgiske årsager er der vel ikke noget galt i? Men det bliver det ikke mere originalt af!
Og at en sælger vælger at sætte det tilsalg som et originalt 5513 taler jo for, at han eller hun er i ond tro. Med mindre også sælger er blevet snydt.

VH
Morten

Jo vist er det så et Frankenwatch - men kan tolden tage et Rolex ur, som man har fået repareret, fordi kassen var smadret, og hvor urmageren i Thailand havde en Tudor kasse det passede ned i - og for den sags skyld kom lysegul lumen i viserne?
Det er for mig over grænsen, for det er franken, men lagt fra replika.
Kan Opel kræve en bil stoppet ved grænsen og ophugget, hvis det har fået trærat, ferrari fælge og uoriginal udstødning - næppe.
Kopier/replika/homage er jeg helt med på skal kunne stoppes, jo før jo bedre, men de der sammenbragte ure?

(at sælger så med den 5513 var i ond tro, den kan jeg godt være med på (alene at købe fra Tyskland og få det fra Thailand), men det er en lidt anden sag, for køber var i alle fald ikke, og hvorfor skulle han betale for et ur, som nogen i Schweiz derefter kunne kræve destrueret? (nå der var vel noget med Paypal her, men princippet er jo, at køber uden mindste ond tro eller grund til mistanke, og uden der er tale om kopi/replika - kan stå med håret i postkassen)

Er eksemplerne ikke kendt fra Klarlund, som vist en gang kunne tage ens ur, hvis man kom ind med noget der var byttet helt rundt på dele i, eller er det vrøvl?
mh