+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Hvordan fik du interessen for ure? (/showthread.php?tid=77159)
Re: Hvordan fik du interessen for ure? - Bjarne - 27-04-2012
Er der virkeligt ikke flere der vil fortælle om hvordan i fik interessen for ure.
Intet at være flov over, du er trods alt i selskab men mange andre urtosser
Re: Hvordan fik du interessen for ure? - pbr - 27-04-2012
Mit urinteresse startede egentlig i det små, da jeg i 1986 blev cand.jur. - mine forældre forærede mig et "kandidat-ur". Et Omega Seamaster DeVille (quartz og ikke en diver), hvor mit navn og datoen for min kandidateksamen blev indgraveret.
Det var, efter min opfattelse dengang, et fint ur, som jeg var meget glad for og som sad på min arm, som mit eneste ur de næste ca. 10 år, indtil jeg faldt af en hest og uret forsvandt i ridebanens sand, for aldrig at blive fundet igen
I årene derefter havde jeg et Georg Jensen modeur (et af dem i mat gråt stål) og derefter et Seiko quarts chronograf (som min søn i dag bærer).
I 2008 var jeg så heldig at få omkr. 8.000 kr. tilbage i skat og jeg besluttede mig for, at jeg ville bruge en del af dem på et godt ur.............. på det tidspunkt boede jeg i Horsens, så jeg begav mig ned til Urmager Halse, idet jeg kendte Poul fra vort medlemsskab af samme Rotary klub.
Det blev dog Peter Halse, der ekspederede mig og efter at have set på flere forskellige ure, fandt han "trumf-kortet" frem
- en blå Omega Seamaster 300m i quartz .......... det originale "Bond" Omega. Uret var brugt, men stod fuldstændig som nyt !! Jeg lod mig overtale, selvom det kostede lidt mere, end jeg egentlig havde tænkt mig at bruge på et ur. Men jeg fik for første gang fornemmelsen af den følelse det er, at bære et rigtig godt ur !!Uret sad på min arm 24/7 i et par måneder, men min urinteresse var vakt - og da jeg så en reklame for en særlig form for "auktion", hvor man kunne vinde et Omega Seamaster 2254.50.00, var jeg solgt .......... jeg måtte prøve, om jeg kunne vinde det ur. Det gik ud på, at man kunne byde på uret - hver gang man afgav bud, kostede det en lille sum penge og når auktionen var slut, så ville den der havde afgivet det laveste unikke bud, vinde retten til at købe uret for denne sum.
Jeg var godt nok lidt skeptisk, men så vidt jeg husker, købte jeg omkr. 10 bud og mit laveste bud var omkr. 150 kr - jeg er lidt usikker på beløbene, men historien er at finde herinde i en af de gamle tråde. Men det korte af det lange var, at jeg til min store overraskelse og glæde vandt uret og at det ialt kostede mig under 1000 kr. !!!
Uret blev leveret spritnyt gennem Urmager Halse, idet den der stod for auktionen simpelthen bestilte uret gennem dem - papirerne blev udstedt til mig, og der stod jeg altså nu med 2 (!!) Seamaster´s !!
Quartz udgaven blev solgt til en kammerat for næsten det samme, som jeg havde givet for det - men jeg var for altid hooked på ure og har nu haft en hel del, såvel nye som vintage !!
Desværre blev det Seamaster 2254.50.00 som egentlig startede det hele, solgt sammen med en del andre ure, for at financiere en Deepsea, som var med mig en tur til Afghanistan i 2010 og som blev solgt igen, straks jeg kom hjem.
Men det korte af det lange er, at jeg siden 2008 har været dybt fascineret af mekaniske kvalitetsure og denne fascination er jeg overbevist om vil vare ved resten af livet !! Og jeg har for længst nået det punkt, at det ikke er nok for mig, kun at have ét ur !
Re: Hvordan fik du interessen for ure? - Mads Gjødesen - 27-04-2012
Min interesse har altid været der. Som 10 årig fyrede jeg mine sparepenge af hos den lokale urmager på et Royal kronograf med manuelt optræk. Det gik af pommern til og et 1/2 år senere blev det byttet til et quartz Luxor. Det blev stjålet en nat på en togtur igennem Jugoslavien, da jeg var 15.
Købte derefter et Seiko med analog/digital og senere et Swatch Chrono Olympic. Har stadig begge disse ure inkl. bokse und alles
Da jeg var blevet student som 18 årig boede jeg et år i Berlin, og lærte en lokale urmager at kende. Han solgte mig et fint brugt mekanisk Seiko kronograf til en latterlig lav pris. Han mente det var bedre jeg fik det end han havde det i skuffen
Fik uret stjålet året efter i en brandert i Kuta Beach på Bali Husker det stadig tydeligt selv om resten af aftenen blot er tåger... Pokker jeg blev ædru i en fart da det var væk. ØV!!! 
Derefter købte jeg et Tag Heuer F1 Chrono på en tur til Singapore. På samme tur fik jeg øjnene op for mange flere af de fine mærker, men finanserne tillod ikke mere end TH'en
Tanken om et Rolex Sub blev for alvor tændt, da jeg på en tur "Down under" prøvede ét 16610, ejet af en meget karismatisk mand vi mødte på turen. Sådan et måtte jeg eje. Derefter gik der 5 år med studier på SU, hvor internettet dukkede op omkring 1996, og ur-surfingen to fart. Da jeg blev færdig i 2001 og fik job, købte jeg mit første rigtige ur i Hong Kong for min 2. månedsløn. Et Rolex Sub 14060. Derefter er det gået slag i slag med alt mellem himmel og jord...
/Mads
Re: Hvordan fik du interessen for ure? - khbk - 27-04-2012
Jeg er sikker på at jeg som helt lille fik interessen for ure ved synet af min morfars ur. Han havde et guld lommeur, til når han havde habit og vest på og et armbåndsur. Det var dette armbåndsur, som optog mig mest. Det var guld, næsten kvadratisk og med en meget smuk brun krokodillerem.
Min morfar boede i Rønne på Bornholm. En dag da jeg var omkring 18 år kom meddelelsen om at han var død. Han var faldet om på en af sine aftenture og var blevet ramt af en bil. Efterfølgende var han blevet bragt til Rønne Sygehus, hvor han blev erklæret død.
Min mormor fortalte mig at jeg skulle arve hans ure. Men uret var væk! Og det er aldrig dukket op.
Jeg fik hans lommeur, som er et meget smukt guld Niga, som jeg stadig har. Det ligger i den originale æske fra en urmager i Rønne, men det er ikke et mærke, der findes mange oplysninger om.
Som plaster på såret for det forsvundne ur kunne jeg vælge et nyt ur hos en urmager i Odense. Det blev et Tissot T12 Seastar, som jeg fik i 1972. Jeg har stadig uret, som for kort tid siden er blevet renoveret med nyt glas.
Men hvad var det for et ur min morfar havde haft? Jeg havde en forestilling om hvordan, det så ud. Jeg kunne tegne det, men det var ikke muligt for mig at komme nærmere på mærke og model.
Men pludselig en dag var det der! På siden [url]"http://www.heirloom2.com" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.heirloom2.com[/url]" onclick="window.open(this.href);return false;" onclick="window.open(this.href);return false;" onclick="window.open(this.href);return false;" onclick="window.open(this.href);return false;" onclick="window.open(this.href);return false;" onclick="window.open(this.href);return false;" onclick="window.open(this.href);return false; var et ur, som absolut lignede: Det var et Ulysse Nardin fra omkring 1960. Jeg har fundet et andet billede af samme model, men med rød skive, hvor det bliver kaldt Cioccolatone (chokolade). Det må have været såden et.
Hvordan han har fået den ide at købe sådan et ur ved jeg ikke, og jeg ved heller ikke om det blev købt i Rønne eller i København. Men han havde sans for kvalitet, så det er absolut sandsynligt, at det var et sådan ur. Men hvor er det i dag? Ingen finder nogensinde ud af det, men evigt ejes kun det tabte!
Urinteressen var vagt hos mig, og efter en omvej købte jeg det længe ønskede Rolex Datejust i 1986. Det sad så på min arm 24/7 i 26 år, indtil jeg fik lyst til noget nyt. Men ure har alle årene haft min opmærksomhed.
Jeg vil nu ikke betegne mig som "urtosse" - mere sådan "almen tosse".
Biler har haft min hovedinteresse i alle årene, men jeg mener, at man bør have en almen viden om ure, på samme måde som man bør være orienteret om cricket, have læst "Ulysses" og vide hvilke årgange af Champagne man bør undgå.
Re: Hvordan fik du interessen for ure? - RURA - 28-04-2012
Jah, hvordan startede det egentlig??
Jo det startede egentlig med, at den bedre halvdel havde forelsket sig dybt i et ur. Det var jo selvfølgelig et Rolex. Jeg har som sådan altid været lidt fascineret af ure, men så har det bare været pæne ure, nogle der umiddelbart ”bare” var flotte, havde kigget lidt på Maurice Lacroix og noget i den dur, men syntes stadig de var lidt pebrede. Rolex kendte man jo, men det var noget der bare var fuldstændig ude af den menige mands rækkevidde, forbeholdt direktører og præsidenter
Men havde ikke gjort så meget i ure, da det ikke fyldte mere end som så. Men fruen havde som sagt forelsket sig i det her Rolex og jeg tænkte at det bliver en dyr fornøjelse at have hende i mit liv
men hun var egentlig besluttet på selv at købe det. Men da jeg så stoppede med at arbejde for at læse videre, syntes jeg det ville være på sin plads og købe en rimelig lækker gave til den dejligere pige der gjorde det muligt for mig at læse igen. Jeg havde pengene og gik virkelig og spekulere om det ville være klogt at gøre. (Man er vel lidt skadet af at man skulle læse finans økonomi 
) Så jeg gik og kiggede efter ure og var stadig betænksom. Men en da på strøget faldt jeg så over ”uret” hos Edmund Arnold. Jeg havde ikke tænkt over at købe det, men når det nu var der og til den helt rigtige pris, så kunne jeg bare ikke lade være. Det var en total surrealistisk oplevelse at købe et Rolex som et halvt impulskøb. Og så den glæde som det medførte ved fruen var ubeskrivelig.
Efter denne oplevelse kom der for alvor brænde på passionen med ure. Rolex var ikke længere uopnåeligt og man fandt et hav af ure man ville have
- - Omega Seamaster el. Speedmaster eller begge
- IWC
- Rolex
- Tag Heuer
- Panerai
- og mange mange flere
Listen på ure der skulle i kassen kunne ikke tage nogen ende i starten.
I løbet at studiet kom der en masse ure på listen og ud igen og man kunne simpelthen blive ved. Vidste dog at det første ”rigtige” ur skulle være Rolex Milgauss. Som nu endelig er en realitet.
Årene med lidt mindre penge har heldigvis fået urbesættelsen ned på et noget mere realistisk niveau og lige nu er der ”kun” 2-3 ure mere som jeg virkelig kunne se mig bruge penge på. <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Men en lidt længere historie om hvordan fruens ønske om et Rolex kickstartede passionen hos mig.
Re: Hvordan fik du interessen for ure? - TioMalo - 29-04-2012
Citat:men jeg mener, at man bør have en almen viden om ure, på samme måde som man bør være orienteret om cricket, have læst "Ulysses" og vide hvilke årgange af Champagne man bør undgå.
<!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> +1 og så en "thumbs up" smiley, jeg ikke gider at google mig til lige nu
Herligt regnfuld søndag for alle !
John
Re: Hvordan fik du interessen for ure? - jk_phpbb3_import15746 - 29-04-2012
Begyndelsen: Morfars lommeur, fars Seamaster de Ville og mit første drengeur.
Min familie har altid været til Omega. Det var urmærket, som både min morfar og far havde. Da jeg fik mit første ur, var det derfor også en Omega. Fin Seamaster til en knægt på en 10-12 år!
I gymnasiet havde jeg en klassekammerat, hvis far havde en urforretning. Gennem denne forbindelse fik jeg senere en Speedmaster Automatic Mark IV. Den blev brugt som startur til kapsejladser og endte desværre sine dage på bunden af Svendborgsund. Under en hidsig vende-duel (Fyn Rundt) på vej ned mod Troense sprang remmen og uret faldt i suppen. Ærgeligt. Det blev erstattet af en tilsvarende.
Vi er nogle venner, som af og til samles til vinsmagning. Blindsmagning forstås. Det lykkes engang imellem at få verdensdelen korrekt
I disse hyggelige sammenkomster deltager en guldsmed, som for år tilbage bar et ur, jeg dengang ikke kendte: IWC. Det måtte jeg studere nærmere. Det har jeg så gjort lige siden og har samlet nogle ure fra Schaffhausen. Det er dog ikke blevet ved det. Efterhånden som jeg læste bl.a. dette forum, måtte horisonten udvides med andre mærker: PP, AP, VC, Blancpain, Rolex og selvfølgelig Omega.
JK