|
Kan det nu passe? - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Omega (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=80) +--- Tråd: Kan det nu passe? (/showthread.php?tid=79137) |
Re: Kan det nu passe? - TioMalo - 29-04-2014 Jamen, natürlich, Torben ! Jeg kan stolt indrømme at jeg har snorksovet mig til den info jeg har om Omegas "smørelsesfri Co-axial escapement". Leksion i metoden: Lyt alt korridorsladder, læs vilkårlige urblogs visdomsord på nettet og læs, med kritiske øje, div. urproducenternes vidløftige reklamer. La´ tiden gå og konklusionen vokser i dit sind helt for sig selv. Metoden kaldes "Alt Godt Kommer til den Tålmodige - metode" (=AGKT-metoden). Nu, jeg ville aldrig nogen sinde (mis-) bruge min tid for at starte fact finding ang. et producent som er OK, men for mig ikke heller mere end det. Den dag Rolex introducerer en økologisk opladningsdevice for mekaniske ure med to par pedaler og solcelle-enhed, vil jeg spidse ører. Sandsynligheden er dog ringe at opfindelsen kommer foreløbigt... (heldigtvis <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> ). Mit indslag på den oprindelige tråd var et statement om skepsis ang. det guld og grønne skove div. producenter lover for os stakler, slutbrugere. Redigeret senere: Her lidt mere benzin for skeptisismens bål, dog ikke ang. Omega men Tissot´s mobile perpetuum, udtalt af en urmager / kommende urmager, Rune SS (en gutterman): Citat:Ang. reguleringen, så ligner det et helt almindelig eschappement, uden rokker til regulering. Man ændrer så reguleringen ved at ændrer vægtfordelingen på balancehjulet, som så mange andre gør det... Re: Kan det nu passe? - Geodoc - 29-04-2014 Det glæder mig - John, at vor uenighed atter finder harmonisk "fodslaw". Tio Malo Skrev:Den dag Rolex introducerer en økologisk opladningsdevice for mekaniske ure med to par pedaler og solcelle-enhed, vil jeg spidse ører.... eller for den sags skyld, at Rolex overhovedet introducerer noget som helst. Siden de udviklede en vandtæt urkasse og en vandtæt krone, har nyskabelser ikke fundet sted, så sandsynligheden er netop ringe (praktisk talt ikke eksisterende). Hvad angår metoderne: # A. "Alt Godt Kommer til den Tålmodige - metode" (=AGKT-metoden). # B. "Søger og du skal finde" (=S&F-metoden) ... lader det til, at der står 1-0 (hvilket jeg grundlæggende finder problematisk) Med venlig hilsen - Geodoc Re: Kan det nu passe? - TioMalo - 29-04-2014 <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Let it flow, Torben ! Zen... <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Redigeret: Citat:... eller for den sags skyld, at Rolex overhovedet introducerer noget som helst. Ehh... den sidste var faktiskt Parachrom hairspring. Ikke så længe siden. Torben, har du blivet en kategorisk contra-Rolex-person ?? Re: Kan det nu passe? - Geodoc - 29-04-2014 Tio Malo Skrev:F/........... Torben, er du blevet en kategorisk contra-Rolex-person ??... det synes jeg ikke man med rimelighed kan sige, bl.a. på baggrund af mit indlæg: En "skabs"-Rolex beundrers bekendelser, hvorfra jeg vil fremhæve: # - fra kapitlet: Mit første urtræf.... Inde fra centret af ”kødranden” lød dæmpet mumlen á la ”16-mumble jumble” og 10.000 kroner. Ti tusinde kroner for et ur???? – det lød da fuldstændig forrykt, så jeg kilede mig ind mellem de forsamledes hærdebrede rygge, for at tage et kig på det sælsomme. Stor var min forbavselse, da jeg observerede et bord, tæt plastret til med ufatteligt gammeldags udseende ure, af samme type som jeg 39 år tidligere havde afvist med tanken, at det nok var ”et batch ure fra før anden verdenskrig”. Jeg lærte også, at priserne var både 20, 30 og +40 tusinde kroner, og at ”de 10.000 kroner” absolut ikke var prisen for uret. Næh – 10.000 kroner var blot merprisen for, at et gammeldags udseende ur var endnu mere gammeldags, slidt, træt, patineret og absolut ikke selvlysende… -men tværtimod, at det der engang havde været hvidt på urskiven nu lignede chokolademælk. Oplevelsen oversteg i den grad min fatteevne. Da jeg hverken følte mig vidende, naiv eller umiddelbar nok til, at ”udsynge” bemærkningen fra ”Kejserens nye klæder”, trak jeg mig diskret tilbage, til dyb refleksion. # - fra kapitlet: Foredraget ved et Ur Rally Et godt stykke inde i foredraget viser Gufle en PowerPoint planche, med nogle hovedpunkter om overgang fra en serie til en anden. Rekapituleret efter hukommelsen, nogenlunde således: #1. Superluminova #2. Anden font på skriften #3. Ny caliber. Punkt 1 gik aldeles fortryllende. Det endte oven i købet med at to deltagere sammen gik på badeværelse, i mørke, for at sammenligne superluminova og tritium. Punkt 2 hensatte mig i stor betænkelighed, da højdepunktet her var, at eventuelle 2-taller i serienummeret var udstyrede med en serif, altså en lille ”op-streg”. Mine tæer arbejdede energisk på, at sprænge overlæderet af mine sko; men det holdt. Nu så jeg med stor fortrøstning frem til punkt 3, hvor jeg imødeså en forklaring på, at Rolex havde løst et teknisk problem på en elegant og stabil måde – eller at Rolex havde bidraget væsentligt til løsning af isokronismens drilagtigheder. Men nej! – Gufle forlod Powerpoint planchen, med bemærkningen, ”nåeh ja – og så kom der en ny caliber”. Dette hensatte mig i dyb fortvivlelse og stor frygt for snarligt, at blive klynget op i en lygtepæl på hotellets parkeringsplads. Resten af foredraget overværede jeg, i en nærmest tågeagtig døs. - Foredraget sluttede og bifaldet tordnede. Jeg sad allerede på spring, orienteret mod den mest optimale flugtvej, da en tilhører henvendte sig til mig, at det var en god idé jeg havde søsat, og at det havde været et spændende foredrag. Flere deltagere udtalte det samme eller tilsvarende, og langsomt gik det op for mig, at jeg havde ”undgået strikken” i denne omgang. Fra kapitlet: Data grundlaget og dets tilvejebringelse ![]() ... hvor det statistisk signifikant er påvist, at interessen for "Listepris" og "Investering" er hhv. 7 og 3 gange større på Rolex forum end på Omega forum. Fra kapitlet: Diskussion Jeg er altså ”fjern-beundrer” af Rolex, og er også med tiden blevet beundrer af den konsekvente designlinie, hvor ændringer er få og små, således at den klassiske genkendelighed bevares. (Bemærk, hvor behændigt, ”ufatteligt gammeldags udseende ure” er blevet skiftet ud med, ”den klassiske genkendelighed” ) Som ”fjern-beundrer”, er det i særlig høj grad ExplorerII, der har charmeret mig. Min personlige opfattelse er, at det er verdens smukkeste sportsur. Som (fjern, distance – eller skabs)beundrer af Rolex, skærer det mig i hjertet, at ExplorerII er blevet ”pumpet op” til at møde nutidens uartikulerede brøl på STORE ure. Vor herre bevares. En ExplorerII har den størrelse en ExplorerII skal have, og synes man uret er for lille, skal man undlade at købe det. På baggrund af ovenstående citater og undersøgelser, konkluderer jeg: # Jeg bryder mig ikke om Rolex prisniveauet. F.eks. er en LV taske ikke 100 gange bedre end en skuldertaske fra Spejdersport; men anerkender, at det er prisen man må betale, såfremt man er blevet besnæret af ideen om et eje en LV taske. Tilsvarende anerkender jeg, at en vare sælges til den pris kunderne er villige til at betale. # Jeg bryder mig ikke om diskussionen af listepris. Muligvis på grund af gammeldags opdragelse, at "penge er hverken noget man har, eller diskuterer". # Jeg bryder mig ikke om diskussionen om investering i forbindelse med ure, og så gerne urkøbet rettet mere mod interesse end formueplacering. Hvis urkøbet ses som en investering, er jeg stået af. Aktier i f.eks. Novo Nordisk, Coloplast eller Bayer AG - giver langt større forrentning, og man modtager oven i købet penge for at eje papirerne (udbytte) # Jeg bryder mig generelt ikke om dykkerure, da de ikke anslår noget som helst liebhavergen hos mig, ligesom dykker lynetten er uanvendelig til almindeligt brug. # Jeg bryder mig ikke om Rolex forummets ringe interesse for, hvad der tikker inden i uret, jfr. "Foredraget ved et Ur Rally". Jeg har af og til gjort mig tankeeksperimentet, at da jeg hin november 1968 stod i Knud Pedersens urforretning på strøget i Århus, havde disponeret en Rolex frem for en Omega... ... så ville jeg have oplevet, at uret ikke blot (som Omegaen) havde været værdifast (inklusive service); men ville have forøget sin salgsværdi med en (måske)faktor 5. i de efterfølgende år, ville jeg til omgivelsernes spørgsmål om jeg var glad for Rolex'et- kunne have svaret: "Nej egentligt ikke. Jeg synes det ser gammeldags og uopfindsomt ud, men det er en god pengeanbringelse". Til trods for disse aversioner synes jeg, at jeg er kommet langt med udtalelsen: "Min personlige opfattelse er, at det er verdens smukkeste sportsur." Med venlig hilsen - Geodoc Re: Kan det nu passe? - phrede - 29-04-2014 Jeg elsker denne tråd Re: Kan det nu passe? - Kristofferj - 29-04-2014 genialt! Re: Kan det nu passe? - Stenstrup - 29-04-2014 Jeg vil kun tilføje at alle ure bliver større og større efterom memmeskets fysiske udvikling de sidste 50 + år er blevet at vi er både højre og mere muskeløse og desværre også federe Derfor sagde en AP fabrikant at de lavede deres ure større, og naturligvis følger andre med. 39 mm eller 40 mm Rolex Explorer er perfekt frem for kun 36 mm. Re: Kan det nu passe? - Petersen - 29-04-2014 Tio Malo Skrev:Jamen, natürlich, Torben ! Se det var da interessante oplysninger om hvordan en uvidende som jeg falder for salgsgasset om laserpræcision osv. i C07.111 værket. P.t. er det dog mindre interessant, idet uret går tilstrækkeligt præcist, så en egentlig opklaring omkring hvorvidt den lokale ur-pusher vil kunne foretage justering, formentligt ligger en del ude i en uvis fremtid. Re: Kan det nu passe? - Lars - 30-04-2014 Torben jeg har manualen hvor det står de SKAL smøres, men hvis jeg kopierer den så lægger jeg også kilden ud hvor jeg får dem fra.....så bliver det hul jo også lukket, så skal nok komme med noget, men skal lige klippe og klistre først. og i dag står den så pudsigt nok netop på en Omega 2500C....nåååårh jo også en 30T2PC... Så en glad urmager vil gå på værkstedet og hygge sig. Hav en god dag alle sammen... Re: Kan det nu passe? - Geodoc - 30-04-2014 Lars Skrev:Torben jeg har manualen hvor det står de SKAL smøres, men hvis jeg kopierer den så lægger jeg også kilden ud hvor jeg får dem fra...Hav en god dag tsk tsk / hvordan det! Mine aktier i Siemens styrtdykker, jeg skal lede grundejerforeningens generalforsamling i aften.... og nu dette - SMØRING. Den ubrudte række af overgreb man skal bære på dette møgforum er utålelig. Trådens overskrift var spørgsmålet: "Kan det nu passe?" - Altså Tio Malo's udsagn om "Først Omega med mekanik som aldrig skal smøres....." Trådens svar er altså: "Nej! - Det kunne ikke passe". Det har følgelig vist sig, at den mest valide information man kan høste, er "Ved at snorksove i timen - Lade tiden gå og konklusionen vokser i dit sind helt af sig selv." - Hvilket jeg herefter vil efterleve. I Omega's PR afdeling, blæser varmluftkanonen med samme styrke (eller større) end Tissot's laser regulerede varmluftkanon. Egentligt lidt mærkeligt, at Omega PR afdelingen har undladt at forklare, at CoAx escapementet er "super-heterodyn, multi-vortex og tripple helix justeret". (Find det på nettet. Det er derude, et eller andet sted, men forvent ikke min medvirken). Jeg skal beklage, at jeg har spildt forums tid, med denne uværdige horologiske strip tease Herefter vil jeg lægge mig til at snorksove, og engang imellem bidrage med et indlæg, hvor jeg udokumenteret og syrligt udtrykker fordomsfuld skepsis.... ... naturligvis med det formål, at et eller andet fjols fristes til at undersøge og vade rundt i spinaten, hvorefter forum ved forenede kræfter finder frem til kendsgerningerne. Metoden kaldes også, "Den gratis omgang". Med venlig hilsen - Geodoc PS - Lars, hvad angår din kaliber 2500C - Det tager ikke lang tid. Den skal blot dyppes i en kop olie, hvorefter du kan gå i gang med en kaliber 1260 |