|
hjælp søges ang audemars piguet urværk - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: hjælp søges ang audemars piguet urværk (/showthread.php?tid=66996) Sider:
1
2
|
- Mads Gjødesen - 01-06-2007 Hvis det eneste du får er det på billedet, ligger der en lille projekt klar. At finde en urkasse der passer er nok umuligt så du skal nok selv lave en. Desuden ville jeg nok satse på en ny skive og visere idet den eksisterende ikke helt lever op til værkets standard. Prismæssigt er det billigere at købe et færdigt ur men det er ikke helt så sjovt /Mads - makita - 15-01-2009 Nåh nu har jeg så hevet værket op af skuffen igen og bestemt mig for at et eller andet skulle ske!! Som i nok husker havde jeg en anden tråd kørende for nyligt med overskriften: "verdens tyndeste mekaniske armbåndsurværk". Det værk havde jeg stærke formodninger om var lavet af Audemars, men i og med det hverken var signeret eller havde serienummer, et værk jeg aldrig havde set før trods utallige timers søgen på nettet, så blev jeg mere og mere overbevist om at det næppe har været i produktion, da det qua titlen på tråden var "bound to be mention" her eller der. Anyway jeg søgte videre på thePurist.com og kom i kontakt med ThomasM, som jeg formoder at være samme Thomas som Mads heviser til. Han viste umådelig stor interesse for det tynde værk, men kunne ikke umiddelbart placere det, dog syntes han at mit bud lød meget fornuftigt, så han ville kontakte sine kontakter hos AP og melde tilbage. Jeg var naturligvis helt oppe at køre over udsigten til at få stadfæstet værkets oprindelse, og i min iver smed jeg billedet af mit AP kal.2001 ind i en ny tråd, det skulle jeg ikke have gjort. Uheldigvis fejltolkede jeg nok lidt det svar jeg fik fra Thomas(følte at han fremlagde incitamenter om at det var et forfalsket værk, og at jeg muligvis også så eller så var impliceret) og fik nok svaret i en lidt hård tone. Fik det halve af forum på nakken og forsøgte så godt jeg kunne at råde bod og sendte ham en personlig mail med min dybeste undskyldning, men lige lidt hjalp det. Næste forsøg blev så at kontakte AP direkte, og jeg loggede på deres hjemmeside og fandt ganske rigtigt mulighed for at sende dem en mail med forespørgsel. Dog skulle jeg først tilmelde mig og omhyggeligt gennemlæse en længere remse om rettigheder, om deres ret til at sende en regning efter eget forgodtbefindende for diverse service som ikke yderligere blev specificeret, om ophavsrettigheder og sagsanlæg efter altid gældende schweitziske regler i Canton et eller andet, og, og, og langsomt blev jeg usikker i, hvad jeg var ved at rode mig ind i. Men jeg opgav ikke så let og ringede til Klarlund og præsenterede mig og fik fortalt at jeg havde et AP-værk som jeg gerne ville have recased hos AP, og hvad mon det kunne løbe op i. Det vidste hun ikke men det var i hvertfald meget meget dyrt. og hvad var så "dyrt" insisterede jeg. Det vidste hun ikke, det gjorde AP slet ikke, altså fremstillede en ny urkasse, hvis ellers kunden var villig til at betale, hun skulle lige forhøre sig hos værkføreren(altså ikke hos AP men i butikken), jeg fik en lidt tresserslager smidt i øret, hvorefter hun usandsynligt hurtigt kunne tilbagemelde at det gjorde AP ikke, syntes han heller ikke. Jeg insisterede videre og spurgte om mit næste move så var at sætte mig personligt i forbindelse med AP med forespørgsel, eller gennem dem. Nej det skulle gå igennem dem, hvorefter jeg fik at vide at værket skulle i en konvolut, sendes hele vejen til Schweitz, hvorefter jeg i bedste fald fik en pris at vide som jeg kunne acceptere eller lade være, eller de sagde at det gør vi ikke og returnerede værket, altsammen på min regning selvfølgelig. Og endelig kommer jeg til sagen. Kan det være rigtigt????? Mig bekendt har mange fine og bevaringsværdige værker lidt dem tort at få deres hjem ubarmhjertigt omsmeltet. Yderligere foreslog hun jeg kunne henvende mig til en guldsmed som kunne lave en ny kasse????? Personligt i mit stille indre nægter jeg at tro at det er AP´s politik at "drive" folk til at få fremstillet en "uægte" urkasse til et værk som de har kært, endda med AP rødder. kommentarer og tanker/erfaringer modtages meget gerne. ps fik helt glemt at fortælle at "finishen" IKKE som jeg først antog først er rå "brass" kobber? har holdt værket op imod mit Universal Geneve i roseguld og de er nøjagtig ens. Tør ikke ridse i værket, så jeg ved ikke om det er plating eller solidt. - Mads Gjødesen - 15-01-2009 Var jeg dig ville jeg droppe AP. Skal de klare sådan en opgave kan du købe de første 3-4 vintage AP´er til samme pris som en ny kasse. Jeg tvivler på at de er på lager. Jeg ville nok sætte kræfterne ind på at finde en urmager (i Tyskland måske) som kan re-case det. Der findes en række urmagere som er specialieter i den slags. Ofte lommeursværker fra Glashütte i store stålkasser som 47 mm b-uhren. Du kender dem sikkert allerede som marriage watches på ebay. /Mads - makita - 15-01-2009 hej mads jeg har faktisk siden jeg startede denne tråd (jun. 2007) med meget jævne mellemrum googlet alt jeg kunne komme i nærheden af i søgen efter et kaliber 2001 i samme udførsel som mit (hvad jeg pt. er temmelig sikker enten er rosegold-plating eller rosegold-massivt, med perlagedekoringer as usual på dialsiden, men uden geneve striber på forsiden) Thomas som du nævnte(thepurist), mente at dette kunne være en prototype, kunne være modificering af en urmager e.l. som udelukkende havde til hensigt at beholde uret selv, og det sidenhen på en eller anden vis er det endt i tredie hånd, og derved uopklareligt hvorledes det i dag stode med den finish det gjorde. Jeg vil lige indskyde at jeg fik skrevet til ham at det var "brass"-finish, hvilket jeg sidenhen jævnført ovenstående har konstateret det ikke er. Men skulle det vise sig at værket er som det var dengang det forlod fabrikken , så er der vist tale om et temmelig usædvanligt værk. Hvilken indflydelse det så har på værdien er nok ikke nemt at sige, men ihvertfald værd at undersøge. Spørgsmålet er så hvad en AP-urkasse koster, snakker 10k eller 50k? Anyway det som jeg blev forbløffet over var snarere at damen, som besvarede mit opkald til klarlund, kunne på vegne af AP tage stilling til formodentligt uden deres samtykke, hvad de kunne og ville gøre, hvor usikker hen selv medgav hun var i sin sag. Havde nok forventet at hun sagde at det kunne hun ikke oplyse på stående fod, men ville tage kontakt til AP´s servicecenter og så kunne jeg ringe tilbage om nogle dage og få et mere præcist svar. Ville såmend blot have gættet på at AP sætter nogle strenge og entydige krav til samtlige forhandlere omkring service og beføjelser til at udtale sig på vegne af manufakturens profil. Nåh men der er vel ikke andet for end at søge videre på en AP-kasse på Ebay, selvom der er laaangt imellem dem, som passer til værket. Sidste udvej er at få fremstillet en uoriginal, hvor gode de end må være. Jeg giver den nok en rum tid endnu inden jeg beslutter mig. Værket virker til at fungere fint, men balanceakslen er enten nedslidt eller lagerstenene omkring den tilsmudsede. Forsøgte at montere hele balancebroen med balance og aksel fra et JLC-værk og det gik omgående, men ikke når jeg vendte det. Så der skal sandsynligvis en ny aksel til, og dem ryger der forholdsvis mange af på ebay fra JLC. Har du forresten i den forbindelse et bud på hvad ebauche til AP kal.2001 hedder fra JLC? - hannover_dk - 15-01-2009 makita Skrev:ps fik helt glemt at fortælle at "finishen" IKKE som jeg først antog først er rå "brass" kobber? har holdt værket op imod mit Universal Geneve i roseguld og de er nøjagtig ens. Tør ikke ridse i værket, så jeg ved ikke om det er plating eller solidt.Jeg synes også det ser rødforgyldt ud på billedet? Jeg kan nok godt forstå APs problem, hvis de ikke har kasser liggende fra den tid, og hvorfor skulle de have det, så er de ude i noget som du nok vil finde urimeligt dyrt. Jeg forstår hvorfor du synes det er synd, men tror at virkeligheden her er vanskelig vh |