|
Urauktion med Hodinkee - masser af Rolex billeder - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Urauktion med Hodinkee - masser af Rolex billeder (/showthread.php?tid=79817) Sider:
1
2
|
Urauktion med Hodinkee - masser af Rolex billeder - cfnissen - 14-04-2015 Vil lige dele lidt billeder med jer fra aftenens ur-begivenhed her i NY. Denne gang var det Hodinkee, der inviterede til at komme og kigge på udvalgte ure fra den kommende auktion hos Phillips Art Auctions på Park Avenue. Phillips vil spise kirsebær med de store huse og har hyret nogle ganske anerkendte ur-mænd til at banke forretningen igang. Den ene hedder Aurel Bacs og han har tilsyneladende stået for nogle af de helt store urhandler tidligere i sin karriere. Den anden hedder Paul Boutros - en helt fin fyr, der kan findes på Instagram som @pboutros, hvis man er til den slags. I kan finde kataloget her - med bedre billeder end min iPhone kunne præstere. Urene lå i montrer med vanvittigt genskin. http://www.phillips.com/auctions/auction/CH080215 Invitationen kom pr. mail ![]() På vej ned ad Park Avenue. Den tynde bygning er et af NY's mest omtalte boligbyggerier for tiden. De øverste etager sælges for ca. 90 mio. stykket....i USD.... ![]() Vel ankommet kan man jo gå igang med at kigge...der var en hel del Rolex. Det skal siges, at jeg ikke har en tøddel forstand på eller interesse i Rolex ure, men selv jeg kunne se at der var lagt gode ting frem. Vi starter blidt med en række Datejusts mv. ![]() Lidt nærbilleder ![]() ![]() Rundt om hjørnet lå så det hårde Rolex skyts... ![]() Lidt nærbilleder (og jeg kan kun beklage billedkvaliteten) ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Så var der jo lidt sjældne FP Journer - Vagabondage I og II samt en Tokyo model. FP Journe har et helt særligt forhold til Tokyo, hvor han åbnede sin første butik. derfor er der en række helt unikke modeller, der kun er blevet solgt ud af butikken der. ![]() Benjamin Clymer fra Hodinkee var der også - her står han og kigger på en særlig Patek worldtimer. ![]() Så var der rosende ord den ene og den anden vej mellem Clymer og Mr. Bacs...som også er på skærmen bagved ![]() Tilbage til urene. Her er et rigtigt dårligt billede af Patek worldtimeren. En ref 1415, som vist var i helt unik god stand - det kan man så ikke se på dette billede, men kig i kataloget. ![]() ![]() Der var en del Patek - tog lige et billede af denne sag, en ref 1518 fra 1948 ![]() I kan se vurderingen af denne lille guldting her....suk... ![]() Tilsidst en lille sjov ting. Det originale Longines pilot-ur designet af Charles Lindbergh.... ![]() Det sjove ved lige præcis dette ur er, at Lindbergh faktisk har givet det som gave til en fransk pilot, der også var pioner på området. Se fra kataloget ![]() ![]() Og så var der kun tilbage at gå ned i subwayen og tage toget tilbage til virkeligheden... Claus Re: Urauktion med Hodinkee - masser af Rolex billeder - KimT - 14-04-2015 Som altid fedt når du deler dine ur-oplevelser fra NY Claus Re: Urauktion med Hodinkee - masser af Rolex billeder - TioMalo - 14-04-2015 Dine fotoreportager er top og dine evner som formidler trækker et AA+ Som om at være der - eller - så tæt på det nu lader sig at gøre uden at være der Tak ! Re: Urauktion med Hodinkee - masser af Rolex billeder - HG - 14-04-2015 Tio Malo Skrev:Dine fotoreportager er top og dine evner som formidler trækker et AA+100% Enig. Igen et SUPER indlæg..... Re: Urauktion med Hodinkee - masser af Rolex billeder - cfnissen - 14-04-2015 Tak for de rosende ord, John, Kim og Henrik. Som altid er oplevelser sjovest når de deles. Claus Re: Urauktion med Hodinkee - masser af Rolex billeder - jk_phpbb3_import15746 - 14-04-2015 Tak for endnu et spændende pust fra den store verden. Ja, du har været i fint selskab. Aurel Bacs var chef for Christie's urafdeling i 10 år. Han forlod dem i efteråret 2014. Det var ham der bød for en klient og købte verdens hidtil dyreste ur (PP Supercomplication 24 millioner $) på Sotherby's auktion i Geneve i efteråret. Der er næppe nogen i verden, som ved mere om toppen af urmarkedet. Re: Urauktion med Hodinkee - masser af Rolex billeder - cfnissen - 14-04-2015 JK Skrev:Tak for endnu et spændende pust fra den store verden. Ja, du har været i fint selskab. Aurel Bacs var chef for Christie's urafdeling i 10 år. Han forlod dem i efteråret 2014. Det var ham der bød for en klient og købte verdens hidtil dyreste ur (PP Supercomplication 24 millioner $) på Sotherby's auktion i Geneve i efteråret. Der er næppe nogen i verden, som ved mere om toppen af urmarkedet. Hej JK, Tak for de rosende ord. Ja, ingen tvivl om at selskabet var fint. Han virkede som en fin fyr - og meget, meget passioneret da han stod og viste forskellige ure frem. Han var meget stolt af kvaliteten af worldtimeren fra Patek og kunne ALLE de særlige detaljer på fingerspidserne. For mig er auktionsverden stadig lidt ubegribelig - og på dette niveau uden for min rækkevidde, men sjovt at se lidt tættere på. Claus Re: Urauktion med Hodinkee - masser af Rolex billeder - jk_phpbb3_import15746 - 14-04-2015 Man kan se, at der på urene bl.a. står Bacs & Russo. Livia Russo er Bacs kone. Hun er også urekspert og har arbejdet for flere auktionshuse. Det er et stærkt rådgiver-team, auktionsfirmaet Phillips har tilknyttet. JK Re: Urauktion med Hodinkee - masser af Rolex billeder - willy - 14-04-2015 The Auction World is all about one thing,and that is selling for the highest price possible.If anyone believes that these people have a great morality,or would ever tell the truth about watches.Then they have a lot to learn.It is a just a bloody circus.It is of course interesting to see the propaganda machine at work.But i can tell you that you see the same people and the same watches again and again.Absolutly no difference between this and a horse market in Jutland,but it does smell better. Re: Urauktion med Hodinkee - masser af Rolex billeder - jk_phpbb3_import15746 - 14-04-2015 Selvfølgelig går det ud på at sælge til den højeste pris! Det er der vel ikke noget forkert ved? JK |