|
Impulskøbet der vandt på armen - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: IWC (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=75) +--- Tråd: Impulskøbet der vandt på armen (/showthread.php?tid=62304) |
Impulskøbet der vandt på armen - KimT - 11-12-2014 Jeg har tit kigget på ure fra IWC og også tidligere ejet et Aquatimer ref. 3536 for en kort bemærkning, men alligevel har jeg aldrig fundet det helt rigtige. Der er flere af deres ure som har fanget min opmærksomhed, men det er af forskellige årsager aldrig blevet til noget. Især Ingenieur og piloturene har jeg fundet interessante, hvorimod jeg aldrig har kigget særligt meget på Portuguese. Det ændrede sig dog den anden dag, da der pludselig dukkede en uventet mulighed op, hvilket førte til lidt af et impulskøb som jeg i dag er rigtig glad for. Om det ser anderledes ud på et senere tidspunkt ved man dog aldrig Uret der dukkede op er et IWC Portuguese Calibre 5000 og er en del af en "limiteret" produktion fra år 2000 på 1000 stk. Dvs. der blev i alt lavet 2000 stk. i platin, guld og stål, hvoraf de 1000 er i stål. De første 100 stk. blev solgt som en del af et sæt sammen med et i platin og et i guld, hvilket ses på billedet herunder. ![]() (billede snuppet fra nettet) Det er ikke et lille ur og heller ikke super stort, men en diameter på 42mm og en højde på 14mm kombineret med nærmest ingen lünette og en stor skiveåbning, gør at uret virker ret stort på armen. Det passer dog mig (synes jeg) ret godt, idet jeg ikke har de mindste håndled i klassen og jeg føler det sidder behageligt på armen ![]() ![]() ![]() Uret har et plexiglas (på skivesiden) som giver det en lækker glød og et stænk af vintage, uden at være det - noget som jeg faktisk er ret stor fan af. Selvfølgelig kan man debattere hvorvidt et plexiglas er praktisk, da det forholdsvis let får ridser, men taget i betragtning at det er billigere at udskifte end et safirglas og ret nemt at polere almindelige små ridser væk selv, synes jeg det er fint. Skiven er sort med sølvfarvede subdials for sekunder og gangreserve, med et lille stænk farve i form af blånede visere på subdials og en rød markering for lav gangreserve. Jeg har altid være vild med "pandaskiver" og denne omvendte af slagsen tiltaler mig meget. ![]() ![]() ![]() Her et par billeder fra nettet. ![]() ![]() (billeder snuppet fra nettet) Så kommer vi til en særlig spændende del af ure, nemlig værket. Som jeg har forstået det, så blev dette "limiterede" ur benyttet til at lancere IWC´s inhouse 7-dages værk, som sidenhen er benyttet (og benyttes stadig) som base i mange af deres ure. Det har en gangreserve på 204 timer, svarende til 8,5 døgn, men er konstrueret således at det stopper automatisk efter 168 timer (7 døgn) Det tog IWC ca. 4 år at udvikle værket, det består af 268 dele og det er 38,2mm i diameter, hvilket gør at det passer i den forholdsvis store kasse. I mange ure i dag bruges der afstandsringe, idet værkerne er små ifht. de store kasser, hvilket ikke er helt lige så "elegant" som når værket passer præcist i kassen efter min mening. Der kan findes masser af information om værket på nettet, men en ting der også er værd at nævne her er, at det er det som vi kalder for et "slow beat" værk med en bph (bets per hour) på 18.000. Jeg undskylder for resten lige kvaliteten af de billeder jeg selv har taget - det gik lidt hurtigt og der sidder et klistermærke på bagkassen (der i øvrigt er safirglas) som gør værk-billedet lidt sløret. ![]() ![]() Her et par billeder tyvstjålet fra nettet, som viser værket meget bedre ![]() ![]() (billeder snuppet fra nettet) Mit første indtryk af uret er positivt og her en uge efter at have hentet det, går det fint indenfor COSC og jeg må sige at det er genialt med den lange gangreserve, der betyder at bruger man det f.eks kun som weekendur, skal man ikke til at trække det op og stille det, når det igen skal på armen. Ydermere trækker det sig selv utroligt hurtigt op, når det er kommet på armen, hvilket betyder at bruger man det kun en enkelt dag om ugen, så er det rigeligt til at holde det i gang - perfekt til en tosse som mig, der skifter ur mange gange om ugen Der er selvfølgelig også negative ting ved alle ure, og i dette tilfælde kan man argumentere for at den lave bph kan give en ringere præcision end et med en højere bph. (som jeg har forstået det?) og så det faktum at det er plexiglas (som jeg allerede har ridset lidt Jeg glæder mig til at få gået lidt mere med det i den kommende tid og se hvordan vi kommer overens. Det bliver især spændede, da det er noget anderledes end de ure jeg plejer at gå med, men det kan selvfølgelig også være en styrke Case Composition: Stainless steel (also available in 18K gold and platinum) Case Diameter: 42 millimeters Case Height: 14 millimeters, including crystal Crystal Height: 4 millimeters Distance Between Lugs: 22 millimeters Buckle Size: 18 millimeters Movement Diameter: 38.2 millimeters (IWC's largest automatic movement) Movement Height: 7.2 millimeters Balance: Chronometer quality Nivarox 1 balance spring with Breguet overcoil; 18,000 beats per hour Winding: Bi-directional Power Reserve: 8.5 days; however movement stops automatically after 168 hours (7 days), to assure timekeeping precision, if not wound. Parts: Total of 286 parts, including 35 sub-assemblies, 12 bridges, 53 differently shaped wheels, 44 jewels Shock Resistance: Incabloc system Edition Size: Steel: 1,000; Gold: 750; Platinum: 250 [url]"http://people.timezone.com/msandler/Articles/Cal5000/Review.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://people.timezone.com/msandler/Art ... eview.html[/url] [url]"http://www.iwcforum.com/Articles/Cal5000/text.pdf" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.iwcforum.com/Articles/Cal5000/text.pdf[/url] [url]"http://www.timeandwatches.com/p/history-of-iwc-portuguese.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.timeandwatches.com/p/history ... guese.html[/url] Og afslutningsvis et par billeder af hvordan uret ser ud IRL og når der er en ordentlig fotograf inde over. ![]() ![]() (billeder snuppet fra nettet) Re: Impulskøbet der vandt på armen - AndersR - 11-12-2014 Super lækkert ur! Er vild med teksturene i sub-dials'ne Re: Impulskøbet der vandt på armen - jk - 11-12-2014 Endnu engang hjertelig tillykke med det flotte ur, Kim. Tak også for en prima gennemgang af dets historie og dine overvejelser. JK Re: Impulskøbet der vandt på armen - fluxdon - 11-12-2014 Tillykke med uret Kim. Ikke umiddelbart noget jeg ville tro var noget for dig, altså noget i din stil men jeg synes det ser ret godt ud på dig selvom en skjorte ville klæde det/dig endnu mere. Er selv meget tiltrukket at Portugiseren som dette er ret tæt på. Re: Impulskøbet der vandt på armen - KimT - 11-12-2014 fluxdon Skrev:.......selvom en skjorte ville klæde det/dig endnu mere. Er selv meget tiltrukket at Portugiseren som dette er ret tæt på.Jeg går jævnlig med skjorte og det er et Portuguese Re: Impulskøbet der vandt på armen - fluxdon - 11-12-2014 KimT Skrev:Ja selvfølgelig, skal lige læse ALT hvad du skriver, og ikke kun at du ikke særlig tit kigger på Portugeeeezfluxdon Skrev:.......selvom en skjorte ville klæde det/dig endnu mere. Er selv meget tiltrukket at Portugiseren som dette er ret tæt på.Jeg går jævnlig med skjorte og det er et Portuguese Re: Impulskøbet der vandt på armen - KimT - 11-12-2014 fluxdon Skrev:Ja selvfølgelig, skal lige læse ALT hvad du skriver, og ikke kun.......Her sidder man og skriver en masse og så gider du ikke at læse det - Dennis for fanden..... <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Re: Impulskøbet der vandt på armen - KlausM - 11-12-2014 Det er et FORBANDET flot ur Kim og super billeder. Jeg er meget misundelig men må som altid prioritere så det bliver ikke en ref. 5000 lige med det samme. Jeg har valgt at jage ref. 5001 i stedet. Men hvem ved man skal aldrig sige aldrig Mvh Klaus Re: Impulskøbet der vandt på armen - KimT - 11-12-2014 Ref. 5001 er også rigtig flot, der var bare noget med den tofarvede skive på denne version jeg ikke kunne stå for og så at det var det første ur med 7- dages værket. Ydermere slipper jeg for at stille dato, når det har været gået i stå Re: Impulskøbet der vandt på armen - misiu - 11-12-2014 Vildt lækkert ur kim. Jeg synes at det er pænest af de tre ure. Men har du selv været på computeren og fjernet hvilket nummer der er ud af de 1000 ure som stå på siden af uret? |