Urdebatten / Urforum

Fuld Version: Køb af drømmeur - Planet Ocean
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Sider: 1 2 3
Hej
Jeg er ny i gruppen og er tæt på køb af et Planet Ocean. Jeg er også ny i at skulle eje et high-end ur, så der er en masse spørgsmål der melder sig. 
Jeg er fast besluttet på at købe brugt, men jeg mangler et par argumenter for og imod hvilket urværk og årgang, jeg skal gå efter. I mine overvejelser indgår spørgsmålet om økonomi på et brugt ur. Hvad koster et service af h.h.v de ældre (cal 2500) og de nyere (cal 8500 og fremefter), og hvornår bør man gå til service? Skal det være hos en autoriseret Omega forhandler, og har I bud på service steder i Aarhus?
Jeg har fulgt med på det brugte marked af Planet Ocean og kan se priserne varierer fra 18000 og opefter. Jeg håber på at købe et ur til resten af livet, men da jeg endnu ikke har været den heldige ejer af et High-end ur, så handler mine overvejelser også om jeg kan komme af med uret, hvis det ikkeer noget for mig...

Mit budget er ca. 30000 inkl. service. Jeg kigger efter efter et ur som ligner denne model, 215.30.44.21.01.00
Farven og størrelse er underordnet...
Hej Morten

Tillykke med at du snart købe dit først “High-end” ur og jeg er så glad for at det er et Omega, da jeg virkelig er glad for det mærke!
Og Planet Ocean er et super fedt ur! Det er for stort til mit mikro håndled MEN er vild med designet!

Jeg ved ikke om der er forskel på de to ref’s du nævner men det er jo de to sidste versioner/modeller og begge er Co-Axial værker så tænker umiddelbart at service prisen er nogenlunde ens.. og service er ca hvert 5. År..

Glæder mig til at se hvilket ur du ender med!!

Mvh Malte


Sent from my iPhone using Tapatalk
Først og fremmest er 215.30.44.21.01.00 et super fedt ur og også det jeg ville vælge hvis jeg skulle have et PO. Og med lidt tålmodighed skulle det sagtens kunne findes indefor dit budget. Perfekt størrelse, med alle de sidste opdateringer og bare flot. Jeg har ikke personlig erfaring med service priser, da jeg ikke selv har haft et tilsvarende ur til service. 

Jeg kan dog se på Omega´s hjemmeside at der ikke burde være forskel baseret på hvilken caiber der er i uret.

Se mere her: https://www.omegawatches.com/customer-se...te-service

Mht. at det evt. skal sælges igen, så er det fornuftigt nok at købe et der har taget kantstensafskrivningen, da du så burde kunne sælge til samme pris eller med et minimalt tab. Selvfølgelig betinget af at du ikke har ødelagt det  Icon_blink

Held og lykke med jagten  Icon_Up
Da omega introducerede cal. 8500 medførte det et kvalitets løft. Lænken blev forbedret med skruer i stedet for stifter. Uret fik keramisk lynette i stedet for aluminium, skive og visere samt kassen fik også et step op. Nogle nævner dog at uret er blevet noget tykkere end modellen med cal 2500, ikke at det har generet mig, for jeg har haft modellen med cal. 2500 i 42mm udgaven og er nu ganske tilfreds med cal. 8500 i 42mm.
Prisen på en brugt cal. 2500 ligger ofte over nyprisen og springet op til cal. 8500 der har taget kanstensafskrivningen er for lille til at jeg vil vælge cal. 2500.
God fornøjelse med jagten på at finde det rigtige ur.

Her ser du min nuværende PO.
İmage
Fedt billede af et flot designet ur.
Jeg ville også gå efter cal 8500.
Mvh
Klaus

Kan man iøvrigt se om det er en 42mm eller den større 45mm udgave uden af have dem ved siden af hinanden?
Jeg spørger til cal 8500 versionen.
Mvh
Klaus
Jeg er lige omvendt kaliber 8500 giver et for højt ur til mig, så jeg vil foretrække et 2500 i 42mm, og gerne med orange krans.
Brug tid på at finde det ur der passer dig.

Jeg tror ikke du finder andre end omega der servicerer 8500 (endnu). Men der er nok heller ikke mange 8500 der har nået at skulle have service endnu.



Sendt fra min H4113 med Tapatalk
(20-04-2020, 10:20 PM)KlausM Skrev: [ -> ]Fedt billede af et flot designet ur.
Jeg ville også gå efter cal 8500.
Mvh
Klaus

Kan man iøvrigt se om det er en 42mm eller den større 45mm udgave uden af have dem ved siden af hinanden?
Jeg spørger til cal 8500 versionen.
Mvh
Klaus

På 45mm udgaven sidder dato vinduet længere inde på skiven, det er jo det samme værk i en større kasse. I virkeligheden er der tydelig forskel, 3mm gør meget.
Er der nævneværdig forskel på urværket fra cal 8500 og opefter og er det noget jeg bør prioritere?
Tak for jeres svar! Jeg må ud og prøve lidt nye ure for at få en fornemmelse af tykkelse og størrelse og hvad der passer til mit 185mm håndled.
Jeg ville gå efter det nye værk.

Jeg har haft både cal 2500 og cal 8500.

De første versioner af cal 2500 hvade vidst nogle børnesygsomme.

Jeg har haft 42mm versionerne og ville vælge samme igen (hvis jeg skulle købe et igen)
Cal. 2500 kom i fire versioner - A, B, C og D. Hvis jeg husker ret var der en del problemer med de første, så gå efter et D. Personligt ville jeg klart gå efter de nyere med cal. 8500.
Sider: 1 2 3