Urdebatten / Urforum

Fuld Version: Ridser, Omega Seamaster De Ville (Vintage)
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Hej Urforum,

Jeg har desværre fået lavet et par småridser i glasset på mit Omega Seamaster De Ville (i højre side, se billeder). Det er sket ved, at jeg lige tabte noget ned bag ved sofaen, som skulle samles op, hvor jeg så får skrabet hånden op mod væggen... Flot... Icon_rolleyes
Jeg har søgt rundt på forummet her, og der nævnes forskellige muligheder, i forhold til at pudse/slibe glasset... Men det afhænger jo af, hvilken type glas (eller coating) uret har - hvilket jeg ikke er sikker på... Derfor mit spørgsmål - er der nogen, der har haft held til at fjerne sådanne småskrammer fra denne model?

Jeg kan som sådan godt leve med ridserne- et ur er jo en brugsting, men hvis det er noget man selv kan klare med lidt remedier og knofedt, vil jeg gerne rette op på det.

Billeder:
[url]"https://plus.google.com/photos/114731247878248502995/albums/6106015869597765137?authkey=CMCa49uola_Q9wE">https://plus.google.com/photos/11473124 ... 9uola_Q9wE[/url]

Mvh.
Søren
Det er plexiglas der sidder på dit ur. Det er svært at se hvor dybe ridserne er men prøv først med SLIPOL eller BRASSO, hvid det ikke rimeligt hurtigt fjerner ridserne så brug et stykke fint sandpapir korn 1000, nu skal du passe på ikke at pudse ud på glasranden, puds efter med de førnævnte pudsemidler der ikke skader glasranden. Er ridserne små og ikke for dybe kan tandpasta ofte løse opgaven. Held og lykke med projektet.
Mvh.
Per
Hej Per,

Mange tak for dit svar. Ja, det er lidt svært at tage et ordenligt billede af uret/ridserne (med min telefon, i hvert fald..) - men jeg tror ikke de er ret dybe, så jeg giver det et forsøg med lidt tandpasta i første omgang, og så ellers måske Slipol eller Brasso.

Mvh.
Søren