Urdebatten / Urforum

Fuld Version: Mini review af IWC Aquatimer 3536-2
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
IWC Historie

I 1868 besluttede Florentine Ariosto Jones, en amerikansk ingeniør og urmager, at han ville rejse til Schweiz og starte en urmager, firmaet han startede var "International Watch Company" eller IWC som vi keder det.
Florentine ansatte højt kvalificeret schweiziske urmagere og med de mest moderne maskiner, begynte han at fremstille high end værker, som var planlagt de amerikaske marked.

Han mødte Johann Heinrich Moser, en urmager Schaffhausen, og sammen flyttede de farbrikken til Schaffhausen.

İmage

Nogle år efter grundlæggelse, gik ejerskab af den "amerikanske" ur fabrik, over til at blive schweiziske ejet.

Johannes Rauschenbach-Vogel købte virksomheden i 1880.( Fire generationer af Rauschenbach familien nåede at eje IWC)
Kun et år efter købet, døde Johannes Rauschenbach, og hans søn, Johannes Rauschenbach-Schenk, overtog IWC virksomheden og drev den med stor succes indtil sin død den 2. marts 1905.

Efter J. Rauschenbach-Schenk´s død blev Ernst Jakob Homberger og Carl Jung de nye ejere af IWC. Ernst, som havde stor indflydelse på de Schaffhausen urmager selskaber, hjalp IWC gennem de mest turbulente stunder i Europas historie.

I løbet af 1930erne lavede IWC ure som var specialt designet til piloter, med deres antimagnetiske værker. I 1940 lanceres Big Pilot, en milepæl i IWCs historie.

İmage

I 1948, udkom Mark 11, som var "pansret" mod magnetfelter. Denne beskyttelse bliver senere brugt af Ingenieur og mange af nutidens IWC ure.

İmage

Hans Ernst Homberger var den tredje og sidste af Rauschenbach arvingerne til at lede IWC som eneejer. Han havde startede i sin fars firma i 1934 og overtog kontrollen med IWC efter hans død i april 1955. I 1957 tilføjede han en ny fløj til fabrikken, og i samme år oprettet en moderne pensionsfond til personalet. Han købte nye maskiner ind til at opfylde nye krav og løbende bragt sin produktion op til hvad der var anset de nyeste standarder.

Den stigende popularitet af vandsport, gjorde at IWC lancere Aquatimer, dette var i 1967.
Uret var vandtæt til 200 meter og havde og indre roterende krans, som skulle anigive hvornår dykkeren skulle begynde opstigning.

İmage

I 1969 lancerede IWC sit første kvarts ur, Da Vinci.
Uret var udstyret med et Beta 21 kaliber kvarts værk, men pga. økonomiske åresager, valgte IWC ikke at investere på denne teknologi men fortsatte med at produksere mekaniske værker.

İmage

I 1978 indførte IWC verdens første titanium urkasse og lænke, som på det tidspunkt menes at være næsten umuligt at fremstille.

İmage

Grunden er at man skal forarbejde titanium i et Oxygen frit miljø, og dette var meget svært for denne tidsperiode.

I dag revolutionerer IWC stadig urverdenen, særligt med deres lænker, som med deres patenterede system kan justeres og fjernes led på få sekunder, ved blot at trykke på en knap under ledet og skubbe en pin ud.

İmage

Helheden

Det skal ikke være nogle hemmelighed at jeg er blevet småforelsket i IWC, så allerede har er det reelle førstegang skruet op, MEN jeg syntes at det ved første øjekast er et utroligt lækkert ur, klart det lækreste og bedst forarbejdet ur jeg har ejet.
Jeg syntes at vi her har med et ur af gøre som bare er på et højere niveau, end så mange andre.
Detaljer, stil, mål og forarbejdning går op en en højere enhed og jeg vil sige at man ikke får det bedre i denne prisklasse.

İmage

Kassen

Kassen måler 42mm og det var faktisk her jeg var en lille smule nervøs for at dette ur måske ikke var så perfekt som jeg havde gået og bildt mig ind, men denne tanke er klart blevet gjort til skamme.
Uret er virkelig behageligt at bære samt størrelsen og pasformen gør at uret ikke glider rundt på håndledet som større ure kan have tildens til.

Selve kassen er børstet på oversiden samt poleret på siderne, personligt havde jeg ikke noget mod at hele kassen var børstet, men jeg vil sige at det sammen men lænken polering/ børstning passer fint sammen, samt at det giver lidt bling, hvilke jeg godt kan lide.

İmage

Bagkassen er smukt prydet med en ubåd samt en diskret smule skrift, meget flot og stilet som resten af uret.

İmage

Krone er en skruekrone og er af god størrelse, så den hverken skraver håndryggen eller for for svær at få fat I.
Desuden er kronen udsmykket med en fisk og ikke Probus Scafusia som på de senere IWC modeller.

İmage

Lünetten

Lünetten er et helt kapitel for sig selv.
Den er konstrueret på en måde hvor på den ikke kan drejes før den holdes nede, hvilke jeg ikke har set før og syntes er virkelig smart tænkt.
Den har desværre kun 60 klik, men føles lækkert når den drejes og klikke lyden er også med til at give uret en følelse af kvalitet.

Selve tallene i lünetten er ophøjet og poleret og baggrunden har fat en mat sort farve.
Siden af lünetten er "todelt", for at få maksimalt grip når den drejes, desuden er der lavet en "tap" ved perlen/ kl. 12 så man endnu bedre får fat når den skal drejes. Det er virkelig kælet for den IMHO.

İmage

İmage

Skiven

Skiven er meget klassisk og clean, markeringerne på skiven er påsat/ ophøjet, og det er jeg personligt vild med. Der er en del skrift på skiven, men det lægger man ikke mærke til, der er ligesom om skriften bare falder naturligt ind med skiven.
Datoen er sort med hvide tal, og det falder flot ind med resten af uret og forstyrre ikke øjet.

Markørene og viserne (ikke sekund viseren) er poleret hvilke jeg syntes er super lækkert, dette gør at man kan se viser samt markørene bedre i halvmørke da de giver genskind.

İmage

İmage

İmage

Lumen er ikke noget at skrive hjem om, den er der men så heller ikke mere, og så holder den ikke særlig længe, og det er lidt surt. I denne gennemgang skal dog medtænkes at uret er fra 2002 og derfor nok har tabt lidt effekt gennem tiden.

İmage

Lænken

På den sædvanlige IWC stil kan lænken skilles ad med et særlig værktøj der følger med, det er jo ikke brugbart i hverdagen, men alligevel er det en lækker detalje som jeg trods den sjældne brug nyder til fulde.
Selv designet på lænken er børstet med polerede midterled, og dette har skabt diskosion på forskellige urforummer, men jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg syntes om disse.
På den ene måde passer de jo til resten af uret som er at væld af polerede og børstede dele.
På den anden side der det måske ikke særligt "diver" artigt at have polerede dele.

İmage

İmage

İmage

İmage

Lad det være sagt. Lænken er altså utrolig lækkert lavet, børstingen har en flot dybte lukke mekanismen fæles lækker. At indersiden af spændet så er pyntet lidt er bare et plus, som man kan nyde hver gang man tager uret af og på.

Spændet er lavet på en måde, hvor på at låsen næsten er skjult, en fed detalje som kun gør uret mere stilrent. Desuden klikker låsen godt og føles fast og sikker.

İmage

İmage

Værket

Værket er et IWC cal. 32524, dette er baseret på et ETA 2892, men IWC har lavet en del modificeringer for at imødekomme IWC´s høje standart.

IWC har enten lavet finish på dele eller erstattet den med deres egne, de har endda tilføjet 21k guld på rotoren for at få den perfekte vægt.
Dette er dog erstattet af nikkel på de modeller der blev produceret i 2 sidste år.

Jeg vil våge den påstand at sige at dette værk ikke er et ETA værk mere på grund af de omfattende modificeringer det har gennemgået.


İmage
Rigtigt godt og som altid fra dig, med vedkommende billeder - men hvorfor 3548-2 og ikke 3536 mon?

vh
Ups, det er en slåfejl.

jacob jensen

Helt kort Nicolai flot gennemgang af et sindsygt lækkert ur
med alt respekt for dine tidligere ure mener jeg også du er et skridt højere på trappen her (minus DSeren),
er også fuldstændig enig med dig i at der ikke kan købes bedre kvalitet til disse penge Icon_cool