Urdebatten / Urforum

Fuld Version: "Anmeldelse" af tre brugt-forhandlere ved Geneve
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Jeg kommer ofte i Geneve og har ofte nydt det store udvalg af ur-forretninger med nye ure. Men jeg havde nu sat mig for også at finde nogle steder med brugte ure, hvilket viste sig at være sværere end forventet. I Geneve fandt jeg ikke nogen, men det lykkedes mig at finde tre i området nord for Geneve, og disse har jeg besøgt. De tre forretninger er på nettet:

[url]"http://www.montresetbijoux.com">http://www.montresetbijoux.com[/url] i Nyon

[url]"http://www.dualtime.ch">http://www.dualtime.ch[/url] i Lausanne

[url]"http://www.montres-d-occasions.com">http://www.montres-d-occasions.com[/url] i Lausanne

Jeg nåede at komme to gange i forretningen i Nyon og talte med to forskellige mennesker, der begge talte betydeligt dårlige engelsk end jeg taler fransk. Sprogbarrieren gjorde selvfølgelig lidt, men betjeningen var dog meget imødekommende, og det var et par hyggelige besøg jeg havde. Ud over udvalget af brugte ure - som også ses på deres hjemmeside - havde de bl.a. et udvalg af nye ure fra Uboat og Cuervo y Sobrinos, sidstnævnte liggende i en montre sammen med Havanna cigarer! Derudover handles der også lidt med smykker og med nogle nye ure af ukendte fabrikater med kedelige værker. Det er åbenbart en to-mands butik, og man kan derfor ikke helt regne med at de holder sig til de offentliggjorte åbningstider, hvilket jeg måtte sande lørdag lige over middag. Den største anke jeg kan komme med er nok blandingen - lækre brugte ure klos op ad kedelige bling-ure; lidt tilsvarende på smykke-siden. Men hvis man er i området kan jeg godt anbefale et besøg. Gadeparkering er svært, men der er P-hus lige rundt om hjørnet.

DualTime i Lausanne var helt givet den mest seriøse af de tre forretninger. De handlede kun med brugte ure og havde mange af høj kvalitet. Da jeg spurgte den første ekspedient om han talte engelsk hentede han straks sin kollega i baglokalet, som klarede engelsk helt udmærket. Han var meget imødekommende og jeg fik prøvet en to-tre ure, dog uden at købe. Vi fik en længere snak om Rolex Deep Sea (denne artikel er skrevet medens der er hype om netop det ur), og han lod mig villigt prøve selvom jeg på forhånd sagde, at jeg ikke var interesseret. Alt i alt en meget god oplevelse og et sted jeg klart kan anbefale. Jeg vil tro, at alt hvad de har er nævnt på hjemmesiden. Som et kuriosom havde de omkring 20 ure af absolute underlødig karakter, og som kun adskiller sig fra fake Rolex'er, Omega'er m.v. ved at der netop ikke står Rolex eller Omega på skiven. Nogle af dem sad i windere, uden at de af den grund gik! Der er parkering på gaden lige udenfor døren.

Den anden forhandler i Lausanne var lukket da jeg kom (inden for den annoncerede åbningstid), men et opkald til et mobil nummer og besværlig kommunikation på mit halvdårlige fransk fra en støjende gade til et støjende værtshus i den anden ende, gjorde dog at en person dukkede op. Fra værsthuset lige ved siden af butikken. Han kunne stort set intet engelsk, og da jeg eksplicit spurgte ham om han havde JLC i master serien, svarede han blot nej og pegede på sit butiksvindue, og sagde, at det mest interessante var der. Da han ikke engang åbnede butikken gik jeg igen og ærgrede mig over, at have spildt en time. Jeg kan ikke anbefale et besøg med mindre man specifikt går efter et ur annonceret på deres hjemmeside og man i forvejen har en aftale. Og taler fransk.

/Bjørn.