Ur rensemaskine vs. mine børn
#1
Hej Folkens

Jeg blev for et års tid siden smittet med en helt usædvanlig trang til at skrue i ure. 
Indkøbet og den efterfølgende fascination af et helt specielt Junghans ATO Vægur vækkede en hobbyurmager i mig. Her efter et år hvor der ikke gået en dag uden at lære noget nyt, er fascinationen af ure, uforandret. 

Der er investeret i urmagerværktøj, etableret værksted i stuen og mine børn er ved at vænne sig til de mange ure og  instrumenter der efterhånden har sneget sig ind i vort hjem.
 
Her ligger også mit problem!
 
For noget tid siden anskaffede jeg, efter lang tids søgen, en totalt uundværlig ur rensemaskine. En ældre men velfungerende L&R TEMPO 400, fire rensestationer plus tørrestation og naturligvis fuldautomatisk. 
Nej man skal ikke gå ned på udstyr og enhver ved jo, at det rette værktøj, er det halve arbejde. 
Desværre optager den også noget nær det halve af det regulære bordareal mit bette køkken tilbyder. 
Med en kampvægt på 28kg er der også tale om en tung sag, men det burde jeg jo have anet på forhånd, for godt kram vejer godt til. 

Det korte og det lange er, at jeg må prøve at finde et andet godt hjem til kalorius. 

Maskinen har været delvis adskilt og er blevet serviceret efter producentens anvisninger. Jeg er dog lidt i tvivl om effekten af ultralydsrensefunktionen, ud over det, fungere alt som det skal. 
Der medfølger to kurve, en lille og en stor, så man også kan rense lommeure m.m. 

Ved at sådan en L&R Tempo 400 er en ret eftertragtet maskine og har set hvad de bliver solgt for på eksempelvis Ebay. 
Jeg modtager meget gerne hjælp til prissætning fra mere kyndige folk, også fra dem der ikke selv er interesserede i at købe. 

Vil selvfølgelig gerne have nogle kolde kontanter for maskinen, så jeg kan investere i andet urmagergrej. Dog kunne, eksempelvis, et bedre vintage herrearmbåndsur, overvejes som en del af en handel. 

Jeg kan kontaktes på mobil 23926622 og gerne på SMS, så skal jeg nok tage kontakt hurtigst muligt. 
Evnerne rækker åbenbart ikke til at kunne uploade billeder. Så bare skriv og jeg sender dem på SMS.

Mvh. Jesper
Svar
#2
Da jeg læste overskriften troede jeg du ville bytte et af dine børn for en rensemaskine. Det er heldigvis ikke tilfældet.
Jeg tror det ville hjælpe annoncen at skrive hvor mange kontanter du håber at få.

Sendt fra min SM-G991B med Tapatalk
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)