Så har jeg fået brugt uret nogle dage og mit indtryk er meget positivt.
Uret er købt på Chrono24 og registreret første gang i slutningen af december 2020, så lige et år gammelt og stadig med 9 års garanti fra ORIS.
Det står som nyt uden brugsspor. Lænken er sat sammen med skruer, stabil, bevægelig på samme tid hvilket gør den meget behagelig. Spændet har indbygget forlænger til dykning og lukker med en virkelig dejlig “klik” lyd.
På trods af urets størrelse 43.5 mm bæres det “lavt” på armen. De korte horn gør også at uret sidder godt.
Mørkeblå ceramisk lunette med dejlig sprød klikken. Blå Skive som er meget smuk i al slags lys.
Urværket er et, ifølge ORIS (og med fare for en større diskussion), inhouse værk calibre 400 med 120 timers power reserve og service intervaller på 10 år og en præcision på -3/+5 pr døgn.
Går pt +1 sek pr døgn.
Det er en afløser for mit IWC aquatimer, som også er et lækkert ur, men aldrig rigtig blev glad for, da det føltes for “højt” på armen til min smag.
Det nye match, ORIS og jeg, føles rigtig godt og jeg tror det er en keeper. Rigtig meget ur for pengene.
Værket har fået lidt kritik for at “hakke” når det skal stilles og kronen trykkes ind. Jeg har ikke selv oplevet dette problem.
Alt i alt føler jeg der er rigtig meget urglæde for pengene.
Sent from my iPhone using Tapatalk