Tool-nørderi, Del 3, Tudor 79270
#1
Så blev det tid til tredje del af følgetonen.
Denne gang skal det handle om mit Tudor 79270 Prince Date, (ikke at forveksle med Big Block Oysterdate eller Prince Oysterdate eller Tiger Prince Date, men mere om de forskellige referencer senere).
 
Når vi nu skal snakke Tudor, kommer vi ikke uden om et af livets store, eksistentielle spørgsmål: ”Hvad er Tudor egentlig for en størrelse?”

Lad os starte med at få elefanten ud af rummet. Tudor, siger du? Er det ikke bare for dem, der i virkeligheden helst vil have et Rolex, men bare ikke har råd?
Sådan, nu er det sagt, og deler du den holdning, så få det lige ud af systemet, inden du læser videre, eller lad være, det er op til dig selv.
Fakta er, at man hverken kan se eller læse en Tudor-anmeldelse uden at skulle igennem hele Hans Wildorfs livshistorie og hvordan Rolex’ søster mærke blev … zzzzz.
Nok om det. Tudor og Rolex vil for evigt være forbundet på samme måde som Audi og VW (Nåh ja, lige en disclaimer, der kommer flere bilsammenligninger).

Jo, jeg gad på sin vis godt have et Rolex Sub 14060. Hvis jeg solgte lidt og flyttede rundt på nogle ting, var det også inden for økonomisk rækkevidde.
For mig vil Sub´en altid være det ultimative tool-ur, hvis man altså kunne skure tiden tilbage til dengang, alting var bedre og billigere.
I dag har jeg dog svært ved at forsvare, at et no-nonsens tool-ur skal koste over halvfjerds til firs tusinde kroner, uanset den kvalitet der ligger bag.
For dælen, nu fik jeg mig skrevet direkte tilbage op i måsen på den elefant, jeg forsøgte at skubbe væk.

Jeg har tidligere haft et Rolex (Explorer II), og jeg husker flere gange ude i byen eller til møder med forældre, hvis livssituation ikke ligefrem har været opløftende, at jeg instinktivt sad og dækkede for uret, eller trak ærmet ud over en ekstra gang.
Det er selvfølgelig min egen lettere narcissistiske selvopfattelse der er på spil. Men en følelse er en følelse, og derfor passer Rolex bare ikke til mig (endnu).
Den følelse har jeg til gengæld ikke med mit 79270 eller dengang, jeg havde et Pelagos.
Med Tudor synes jeg, at man får tool-historie og DNA i et prisleje, hvor jeg i det mindste føler, jeg kan være med.
 
Men er det svar nok? For hvad er Tudor for en størrelse, og hvad er dens plads i ur-verdenen?
Vi vender tilbage til bilerne og til dengang, hvor Tudor blev til.

Forestil jer, at Mercedes ville lave en mere prisvenlig bil for at vinde markedsandele (og her glemmer vi lige SMART-bilerne). Opskriften er lige til, tag stel, karrosseri og design fra deres allerede populære serier. Skift motoren ud med f.eks. VW´s 1,5 TSI og ændre logoet til noget monogram-agtig. Kald din nye bil for Moltke eller Oldenborg eller noget i den dur. Sæt prisen lav nok og wupti, et nyt, prisfornuftigt bilmærke er født.
Som årene går, vokser Oldenborg til at være mere og mere sit eget, og et godt alternativ til konkurrenten VW, (VW er her en analogi for Omega, hvis ikke du skulle have regnet det ud).
 
Ok, måske bor du i midtbyen, ruller rundt på et el-løbehjul og har ikke meget til overs for de firhjulede. Vi behøver altså en anden analogi.
Hmm. Tudor er måske også lidt ligesom hende pigen (indsæt evt. et andet valgfrit pronomen), du var forelsket i, da du var ung. Du ved hende, der altid flirtede tilpas meget til, at du rendte rundt efter hende som en hundehvalp. Men som, hver eneste gang du var tæt på at tage dig mod til at spørge, klart gav udtryk for, at hun mest bare var så glad for at have dig som en god ven. Efter et år eller to endte du formentlig i stedet med at gå efter hendes knap så tiltrækkende og lettere kiksede veninde.
Den dag i dag er du lykkelig gift med veninden, som er en fantastisk livspartner, sjov og intelligent og lader dig forfølge skøre hobbyer, som koster familien alt for mange penge.
Til gengæld mødte du din ungdomsforelskede den anden dag i Bilka. Hun så stadig godt ud, men hendes mand lignede en kæmpe idiot, og hendes unger rendte rundt og rev tingene af hylderne, uden hun gad gøre noget ved det. Du skyndte dig videre, lykkelig over at du i sin tid alligevel ikke blev fanget i kærlighedens forblændede net.
For skal jeg være ærlig: lige så vild jeg er med Tudor, lige så frustreret er jeg. Tudor insisterer på at være mærket, der gør det hele næsten rigtigt, men kun og helt bevist ”næsten”. Jeg mener: lav nu bare det dykkerur, der er 40 mm i diameter og 11,5 cm højt, i stål med sort skive, sort lünette og hvide markeringer uden alle mulige dikkedarer. Det er det masserne vil have. Kom nu, please!
Jeg var så tæt på med Pelagos, men det var simpelthen for høj og føltes som en forvokset legoklods på håndleddet.
Jeg var også lige ved at falde ned fra stolen, da jeg så det nye FDX, der har den helt rigtige højde og layout, for ikke at nævne kanten på lünetten, mums. Men, men, men, den fås kun i blå og kun med indbyggede ”springbars” – come on!!! 
 
Med mit 79270 er jeg måske gået på kompromis med et eller andet, jeg ved bare ikke helt hvad. For jeg synes dæleme, det er et fedt ur, der ridder på historiens vingesus.
Modellen kaldes som tidligere nævnt Prince Date, og var i mange år Tudors svar på en sportskronograf, fra dengang hvor Tudor kunne tillade sig at lave et ur, der designmæssigt ikke var ”lige ved og næsten”, men ganske enkelt hugget fra storesøster.
Et andet eksempel herpå, er Tudors Submariner, der er … læs ovenstående analogi om biler.

For både kronograferne og submarinerne skinner Rolex-DNA´en tydeligt igennem, hvilket formentlig også er den primære årsag til, at priserne på disse er steget til fuldstændig uhørt højde på ingen tid. Jeg kan se, at mit også steget betydelig i værdi i den tid, jeg har haft det, og så er mit ikke engang det mest eftertragtede.
Jo mere Rolex-DNA jo højere værdi, så tilbage til det med referencerne.

De første udgaver fra midt slut halvfjerdserne er ref. 94… serien, der også er kendt som ”Big block”. Big block fordi urkassen havde en betydelig tykkelse for at kunne huse det nye, automatiske kronografværk, nogle af de senere er også kendt som Oysterdate. Disse kom typisk med bagkasser og kroner fra Rolex herunder også med logo og navn.

De næste udgaver kom i slut firserne og er ref. 791.. serien. De er kendt som Oysterdate. Disse kom også typisk med Rolex bagkasse og logo på kronen, samt i "Big Block"-urkassen
 
De tredje udgaver kom i midt halvfemserne og er ref. 792.. De er kendt som Prince Date (”Pre Tiger”, hvis man vil være lidt snobbet eller small Block, hvis det skal være). På disse er Rolex bagkasse og kronologo skiftet ud til fordel for Tudors eget navn og logo. På skiven er ”Oysterdate” ligeledes skiftet ud med ”Prince Date”
 
I slutningen af halvfemserne indgik Tudor et samarbejde med Tiger Woods, hvilket ledte til udgivelse af ref. 792… hvor der på skiven stod ”Tiger”. Disse var en overgang ikke helt så eftertragtede, men nu er de også kommet med på bølgen.
 
(Jeg har valgt ikke at gå dybere ind i Monte Carlo referencerne, da det er en helt anden fortælling.)
 
Mit har den fulde reference 79270 og det sidste ”…70” har at gøre med, hvilken lünette uret har. Mit har en 12-timers visning, der kan drejes begge veje.
Værket er et Valjoux 7750, et værk der næppe kræver megen introduktion. En pålidelig arbejdshest, der holder tidens tand og burde kunne serviceres i mange år frem. Uret er udstyret med tri-lock, hvilket betyder at både krone og pushere skrues fast, hvilket gav uret en vandtæthed på 100m.

Uret er et 40mm sportskronograf i stål med panda skive, der trods højden på omkring 15mm sidder godt på armen. Det er vel hvad man kan kalde ”neo-vintage”, og som veninden til hende du egentlig var forelsket i, er jeg ikke i tvivl om, at det er et ur, man ikke kan undgå at forelske sig mere og mere i.
Selvom det måske nok er et tool-ur i ordets egentlige forstand, så bruger jeg det nu primært som et slags ”dress-ur”.

Skulle Tudor opfylde mit ønske om en 40mm dykker i stål med sort skive og lünette, og med en urkasse, der ikke minder om en legoklods, så kan det selvfølgelig være, at man må skifte ud til fordel for en yngre model. Indtil da vil jeg betragte mig selv som værende godt gift.

Tak fordi du læste med. Skriv gerne en kommentar til, hvad dit syn er på Tudor, måske vi endda kan starte en lettere ophedet debat.
 
M.v.h. Thomas

İmage
İmage
İmage
İmage
Svar
#2
Sådan. Fede analogier som hamrer dillemaer mellem Rolex og Tudor ud i pap.

Jeg har altid været lidt skeptisk overfor Rolex (lang historie som I ikke får her) men er også snublet over Tudor - trods den tætte familieforbindelse.

Jeg kan huske dem ligge i vinduet hos Klarlund på Vesterbrogade, hvor jeg altid undrede mig over to ting: For det første, hvorfor der stod Rolex flere gange end Tudor på urene og for det andet hvordan det kunne lade sig gøre at få urene til at se billigere ud trods samme design og fælles dele.

Spoler vi så frem til ca. 2013 snublede jeg over Tudor igen med deres nye serier, hvor de frigjorde sig fra Rolex-arven og fik deres eget udtryk, f.eks. Black Bay-serien. Det var lidt spændende.

Jeg faldt i Tudor-gryden da jeg fik set Black Bay Bucherer Blue, bronzeuret på den smukke blå rem. Kvalitet, pris mv. fik nare op i en højere enhed.

Senere kom Black Bay 58 til på div. remme. Her var det retro-følelsen mht. størrelse, vægt og ingen crown guards, der slog til.

Og det var her jeg fik min største Rolex-/tool-urs oplevelse. Jeg fik efter et godt stykke tid endelig købt stållænken til BB58. Da den kom på forstod jeg pludselig ideen med sports/tool-ure, og dermed også lidt af Rolex-mysteriet.

İmage


Anyway, lang historie om et mærke jeg holder meget af og som jeg synes giver latterligt meget værdi for pengene med sine in-house (?) værker (se forklaringen på mit spørgsmålstegn her….https://www.ablogtowatch.com/the-inconsistencies-current-state-of-in-house-watch-movements-and-what-we-can-do-about-them/), de fedeste ‘nato-remme’ på jorden og et unikt men genkendeligt look.

Tak for din historie, der lige satte lidt tanker igang om mit eget komplicerede dorhold til Rolex og fætter Tudor.

Claus

[-]
  • MichaelA, PHO, TH
Svar
#3
Tak for tilbagemeldingen, Claus. Det er sjovt med de små åbenbaringer, men ind i mellem render ind i. Jeg mindes godt at have læst, at du har et kompliceret forhold til Rolex, men det skal man næsten have i denne hobby.

Jeg har selv været ved at falde i med BB58 og synes uden tvivl, at det er Tudors fedeste model, siden de lavede en fugl føniks i 2012.

I øvrigt, og til andre, så har jeg lige ændret en my i postet, da jeg havde byttet om på, hvornår big block blev til small block. Man skal holde tungen lige i munden, når det handler om referencer :-)
[-]
  • cfnissen
Svar
#4
Rigtig flot Tudor
For mig står de på ingen måde i skyggen af Rolex jeg ser det som Seiko og Grand Seiko = samme ejer, ensartet kvalitet så handler det blot om hvad man er til/vil betale.

Jeg har selv haft deres bronze diver men jeg blot aldrig rigtig gode venner med designet på kassens horn så det røg videre men ellers et dejligt ur som (mener jeg) sagtens kan står op for sig selv imod f.eks. Sub som jeg også har haft.

Det røg faktisk videre pga. lignende årsager som dem du nævner, Her går Tudor langt bedre under radaren

İmage

Sendt fra min ANE-LX1 med Tapatalk
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
[-]
  • cfnissen
Svar
#5
Endnu et super fedt og velskrevet indlæg.

Er selv kæmpe Tudor fan.

Skulle aldrig have solgt mit Small block

Savner det tit i dag

İmage
Mvh Kim 
[-]
  • cfnissen
Svar
#6
Jeg kan bedst lide de nye Tudor, hvor Rolex navlestrengen er mindre og de på mange måder laver federe ure end Rolex (jeg er nu også lidt tvivl om Rolex stadig laver ure, eller om de sælger pladser på ventelister). Specielt black bay serien kan noget, men desværre er mange af urene for høje til mig. Lige indtil 58, som er et super lækkert.
Selvom vi alle godt ved at det ikke rigtig er tool ure, kan jeg gode lide at Tudor lancerer ure der er total tool og egentlig udenfor deres målgruppe, eksempelvis med sære krans låsemekanisme eller faste lugs. Det er næppe for at tjene penge de lancerer urene, men det giver noget tool til brandet, og så man kan bilde sig selv ind at ens 30k black bay ur slet ikke er ekstravagant men et nødvendig værktøj.

Sendt fra min SM-G991B med Tapatalk
[-]
  • cfnissen
Svar
#7
@stensbjerg, takker og enig langt hen ad vejen i forhold til Seiko og GS. Dog er jeg klart mere til Seiko end GS, da jeg synes at de har så meget fedt i alle prislejer op til +30k. Måske GS bare skulle få lavet det 40mm dykker i stål Icon_lol

@Avantismo, takker og jeg forstår udmærket fortrydelsen, den Tudor er dælme også skøn Icon_blink

@tg Helt enig i, at Tudor er bedst uden navlestrengen. Men som jeg også påpeger, så er alt for mange af deres ure, i min verden lige ved og næsten. Jeg synes også, at BB58 er det absolut bedste bud, men jeg så det bare helst i en sort/hvid/stål farvekombination. Min hustru har dog set sig lun på den sorte/guld-model, så hvem ved Icon_smil
Svar
#8
Fremragende indlæg, tak for det.

Jeg har et underligt forhold til Tudor. For år tilbage havde jeg det bare sådan, nåh et rolex til dem der ikke har råd eller gider betale det som det koster, men det er jeg for lang tid siden kommet ud over, i takt med jeg får set på Tudor og synes det er fede ure.

Med Rolex har jeg det sådan at de laver nogle fede ure, men så er de heller ikke federe. Alligevel har jeg igennem årene for det meste haft et Rolex eller to, oftest er de blevet solgt for at finansiere noget andet (og dem af jer der kender mig, ved at jeg sjældent tager mig sammen til at sælge). Som regel er de solgt fordi jeg ikke brugte dem i hverdagen på job, fordi jeg føler de sender et forkert signal, præcis som Thomas er inde på. Netop derfor har jeg adskillige gange set på Tudor, men hver gang er det ligesom det bare ikke klikker når jeg står i butikken og prøver det, jeg kan ikke forklare hvorfor og det irriterer mig sgu. Inden i kalder mig Ur-snop skal jeg gøre opmærksom på at jeg eksempelvis er vild med Certina…

For nogle år siden, da Black Bay Dark netop var lanceret, tog jeg under en ferie i Schweiz afsted for at købe et Balck Bay Dark, men endte med at komme hjem med et IWC Big Pilot (da ADeren hvor jeg ville købe Black Bay Dark var opsagt som IWC forhandler fik jeg et særdeles godt tilbud), og jeg har også været tæt på at købe et Pelagos, hver gang jeg ser det i blåt synes jeg det er super fedt, men som sagt det klikker ikke helt når jeg får det på, I cant help it  Icon_rolleyes

Jeg ved ikke hvordan jeg skal blive helbredt for denne defekt…
Mvh
Morten
[-]
  • cfnissen, TH
Svar
#9
(28-12-2021, 08:15 AM)116520 Skrev: Jeg ved ikke hvordan jeg skal blive helbredt for denne defekt…

Det ville da også gøre livet for kedeligt hvis du blev "helbredt" for det.
[-]
  • 116520, cfnissen, TH
Svar
#10
Igen et godt indlæg fra dig, Thomas. Der jo sådanne indlæg, der er med til at holde lidt liv herinde, hvor vi ikke er mange, der sådan rigtig er aktive. Jeg kunne nok genkende mig selv i dine indledende betragtninger om Tudor/Rolex, selvom jeg vist ikke er helt så firkantet. Og jeg vil da give Tudor, at de har forstået, at en kronograf også godt kan have dato! Hvis ikke Rolex på det punkt var så pisse-konservative, havde jeg måske haft en "Datetona" - eller hvad den måtte hedde. Lige bortset fra, at kronograf for mig nødvendigvis skal være El Primero eller noget andet med 36.000 vph, så det kan vise 1/10 sekunder.

/Bjørn.
[-]
  • cfnissen
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)