Tool-nørderi, Del 1 CWC RN Diver
#1
Som lovet er her første del i min tool-urs følgeton, og jeg lægger ud med mit CWC Royal Navy Diver Quartz – virkelighedens James Bond ur.

De utålmodige har måske allerede scrollet ned for at se billederne, inden de overhovedet har læst teksten (skam jer!) Og endnu værre, de uvidende sidder måske nu og tænker: ”Hmm… Er det ikke bare et rip-off mellem et Mil-Sub, Omega 300 og Heuer 1000?” Til dem vil jeg sige: ”You know nothing, John Cabot”. Så lad tillad mig dykke lidt ned i nørderiet.

Lad os spole tiden tilbage til bedre tider. Dengang der ikke var noget, der hed klima-krise, hvor Corona blot var en øl, ingen havde hørt om, og hvor krige var sådan noget, der skulle udkæmpes med knofedt og håndkraft, uden alt muligt elektronisk gejl.
Det var dengang, at hvis Hendes Majestæt, Elizabeth II af England ville smide en ung marine-knøs ud fra et krigsskib, så havde hun trods alt anstændighed nok til at spænde et Mil-Sub på armen af ham. (Hvis han havde været uartig, måtte han nøjes med et Omega 300). Der var ikke noget med misfarvede, andenrangs Tudor MN´er, som frøspiserne på den anden side af kanalen måtte trækkes med.
Hvad Lizzies papirnussere i Ministry of Defence (MOD) ikke kunne forudse var Schweizernes overherredømme på ur-markedet. Selv ikke en lurende kvartskrise kunne få Rolling Express eller Omega ned med nakken. Og da Schweiz heller ikke dengang var en gavebod, begyndte priserne at stige, og folkene i MOD klappede kassen i.
Det var enden på anstændigheden. Og selvom Pierce Brosnan og ham Daniel med den evige trutmund kunne lede os til at tro noget andet, så har der ikke været tjenesteligt udleverede Omegaer til gokkerne i hendes majestæts tjeneste i en menneskealder.
 
Nu er det jo ikke nemt at være en kolonimagt, for man roder sig ofte ud i alle mulige konflikter og kampe om fjerne øgrupper, man egentlig havde glemt alt om.
Der skulle stadig kanonføde til, og ingen ønsker at komme for sent til fronten, så ure måtte der til. MOD tyede derfor til en broget flok af tvivlsomme leverandører som f.eks. Hamilton, som godt gad ulejlige sig med lidt horologisk støtte til krigsmaskineriet. I hvert fald indtil kvartskrisen for alvor kradsede, så sluttede det eventyr dog også.
Men lige netop hos Hamilton fik Ray Mellor en fiks idé. Han havde forvaltet firmaets kontakt til MOD, og netop som Hamilton trak sig ud, vandt Ray kontrakten på levering af ure til MOD. Til formålet oprettede han selskabet Cabot Watch Company, opkald efter den engelske opdagelsesrejsende, John Cabot (Ray havde selv været i marinen).
CWC leverede i 1980 to typer ure til MOD, felturet G10, hvis design mindede om alle andre felture fra den tid, og så deres første udgave af deres Royal Navy Diver.
Og nu kommer vi til det med designet. For ja, det minder ufattelig meget om Mil-Sub og Omega 300, men det skyldes ganske enkelt, at MOD havde nogle specifikationer, der skulle opfyldes. Blandt andet brugen af ”sværdhænder” og udformningen time- og minutmarkeringerne.
Selve urkassen fik Ray leveret af Georges Monnin i Frankrig, samme sted som Heuer fik leveret sine kasser til deres legendariske model 1000. (En hurtig søgning på Monnin 844 vil vise, at Monnin leverede til et hav af længe glemte urmærker). Værkerne fik Mellor fra ETA. Det første år blev dykkerurene leveret med et standart 2824 auto, men allerede i 1981 ville MOD have værket udskiftet til quartz, som ligeledes blev leveret af ETA.
Hvor CWC dengang fik, og nu får, samlet deres ure er lidt mere uklart, og i min bog også lidt ligegyldigt, for der er bred enighed rundt om på nettet, at kvaliteten er i top.

Tjenestelig udleverede, analoge ure hører for længst fortiden til. CWC er sidenhen blevet opkøbt af Silvermanns i England, en underlig biks, der angiveligt leverer diverse ting til MOD, selvom de mest af alt minder om et overskudslager. Heldigvis for nørder som mig, har de indtil videre valgt at holde mærket i live, selvom jeg tvivler på, at der er mange penge i det for dem.

Mit ur var en fyrreårs fødselsdagsgave fra min meget forstående hustru. Og for mig er dette ur det absolutte højdepunkt for toolurs-nørderi. Jeg gætter på, at jeg aldrig kommer til at se et andet levende menneske med et CWC RND på armen, og kun absolutte ur-nørder vil genkende det. Det synes jeg er meget sjovt.
 
Uret måler 40-41 mm i diameter, er ca. 11mm tyk, 47 mm lug til lug, og 20 mm i rembredde, selvfølgelig med den finte, at uret har faste springbars, så det kun kan bæres på natorem. Det føles meget som et Omega SMP på armen og i kvalitet, om end CWC´et er lidt grovere i finish.
Jeg kunne godt dykke længere ned i L´et på skiven (for Luminova) eller de mærkværdige markeringer på bagsiden, der skal give det indtryk, at mit ur også har et MOD-registrerings nummer, men det er bare gejl, selvom det er sjovt.
 
Det var første del, tak fordi du læste med.

M.v.h. Thomas

İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
Svar
#2
Mega fedt ur, der instantly får mig til at fortryde salget af min org. issuede CWC SBS diver :-(

Ja, og min gamle Tudor 9401 MN79 nu vi er på det emne også

İmage


Sent from my iPhone using Tapatalk
[-]
  • longbear, MichaelA, TH
Svar
#3
Tak for historien bag uret, lidt træls man kun kan bruge natorem, syntes jeg


Sent from my iPhone using Tapatalk
[-]
  • TH
Svar
#4
Fedt ur, og fed historie, tak


Sent from my iPhone using Tapatalk
[-]
  • TH
Svar
#5
Fantastisk indlæg, tak for det :) og vildt fedt ur - gu' ved om jeg kan finde sådan ét i Singapore.... søgningen går igang.
Seiko 7A28-7040
Seiko Turtle SRP777
[-]
  • TH
Svar
#6
Genialt indlæg med god humor og et glimt i øjet!

Tak!

Claus


Sent from my iPad using Tapatalk

[-]
  • Miwes, TH
Svar
#7
Your CWC looks in to be in very good condition.I owned the later model for a time.
I was issued with a MS during my time in the Far East.On the Ships they were
issued sometimes for Diving,but had to be returned to the stores after use.
The CWC watches were never popular,and most used their own watches
when the MS were no longer issued.To be honest they were very badly
made,they looked like they were hacked out with a hammer and chisel Icon_smil
Many military personal bought their own Rolex Subs in Hong Kong,and
in reality the ordinary Sub was the watch all members of Special forces
relied on for many years,nothing really replaced it for many years.
It was a real pleasure to read your review,it was one of the best i have
read for many years on this site.
- Jeg er engelsk - bor i Danmark, forstår dansk - men foretrækker at skrive på engelsk Icon_smil
[-]
  • Jydepotten, TH
Svar
#8
Tak for jeres reaktioner, jeg ser frem til dele del 2 :-)

Uh, Keld , sådan en issued SBS´er står højt på ønskesedlen, og ja, sådan en gang sellers remorse kan gøre ondt :-)

Spændende om det lykkedes, Stoffer, om ikke andet, så er jagten det halve. Del endelig uanset udfaldet.

Tak for betragtningerne, Willy, dine minder får mig af en eller anden grund lyst til at lytte til noget Tom Waits: "... and a shore leave wristwatch underneath my sleave" Det må have været spændende tider Icon_Up
[-]
  • doxa300, Stoffer, willy
Svar
#9
Fantastisk indlæg. Tak
Mvh Kim 
[-]
  • cfnissen
Svar
#10



Sent from my iPad using Tapatalk
Med venlig hilsen

Henrik Graae Visse

Mine ure er til låns, indtil en anden skal overtage dem!
[-]
  • cfnissen
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)