Citizen minireview + vs. Seiko SARB033
#1
Som tidligere beskrevet i en anden tråd, hvor jeg også lavede en "unboxing", er min samling blevet udvidet med et nyt Citizen, som jeg forventer vil blive mit daglige "do it all" ur (mere eller mindre) - en rolle som mit Seiko SARB033 ellers har udfyldt med bravour indtil nu.

Jeg ønskede mig dog et ur, der var en lille smule mere "sporty" end SARB033, som med sine dauphine visere i mine øjne var lidt for tæt på dress-segmentet.

Da jeg hverken kan eller vil betale hvad det koster, at få mig et Rolex Datejust med sort skive og baton visere, så blev jeg super spændt, da jeg opdagede at Citizen i maj 2021 havde lavet en ny model, der placerede sig stilmæssigt lige midt imellem Datejust og SARB033 uden på nogen måde at nærme sig Rolex prisniveau.

Urets enkle og rene skive og baton visere, samt sekund-markeringer gav det sporty, men elegante look, som jeg var ude efter og samtidig var uret med sine 38mm diameter mere anvendeligt på mit 20cm håndled end Datejust´s 36mm. 

Min foretrukne urstørrelse ligger mellem 38mm og 40-42mm, så det passede lige - og idet uret ikke har dykkerkrans og har lidt lange horn, så virker det større på håndleddet end sine 38mm.


İmage

Ganske kort, kan uret fysisk beskrives således:

Diameter: 38mm
Lug to lug: 48mm
Højde: 10,5mm
Skivediameter uden lynette: 32,5mm
Lænke/rem bredde: 19mm
Vægt med 1 led fjernet: 131 gram
Værk: Citizen caliber 9011 (Miyota 9015), 28.800 bhp, gangreserve 42 timer

İmage

İmage

İmage


På timegrapher går uret med snorlige +2 sekunder dagligt og med 278 amplitude og med så godt som ingen beat error. Værket er ganske pænt uden at det er overdådigt dekoreret med skeleteret rotor og "Geneve striber" - på det punkt adskiller det sig fra SARB033´s 6R15B, der fremstår temmelig råt.  

Det er meget komfortabelt og efter ganske kort tid på håndleddet mærker man det ikke. Urets 132 gram er i mine øjne en ideel vægt til et hverdagsur. 

På trods af dets størrelse og relativt ringe vægt, har uret selv på mit 20 cm håndled stor "wrist presence" (som man siger på urtosse-nydansk), hvilket formentlig skyldes en kombination af den relativt lange "lug to lug" afstand på 47mm, en stor og meget "ren" dybsort skive på 32,5mm, samt de i mine øjne vel dimensionerede applikerede timemarkeringer, baton visere og indrammede datovindue. Skivens fulde sekundmarkeringer, samt den polerede rehaut bidrager også til at uret virker større.

Lumen er blå og er meget anvendelig og gør at uret uden besvær kan aflæses hele natten (nemmere end SARB033), uden at der dog er tale om det "fulde blus", der karakteriserer mange dykkerure. 

Hvis man skal brokke sig lidt, så skulle det måske være over låsen, der kun har 2 huller til mikrojusteringer, hvilket gør det svært at finde en 100% passende justering, især da uret ikke leveres med halve led. Men da jeg alligevel helst bærer mine ure løst, så har det alligevel været muligt for mig, at få en komfortabel indstilling, hvor jeg alene har fjernet 1 led fra urets lænke.

Lænkens ukurante 19mm bredde generer mig ikke, da jeg alligevel ikke kommer til at bære uret på rem og da standardlænken med massive endlinks og led er super komfortabel. Leddene er samlet med push pins og låsering i midterleddet og er super nem at justere og sikker at bære. Leddene er ikke ægte 3-delt, men er lækkert udført i børstede led, der er polerede på siderne. Låsen har (på samme måde som SARB033´s standard lænke/lås) en lidt stor afstand mellem lås og lænke, når den er lukket, men ikke i en sådan grad, så det i mine øjne stikker for meget ud.

Låsen er med to trykknapper i siderne, men uden overfald, hvilket jeg måske godt kunne have ønsket til mit brug. Kasse og lænke er begge belagt med Citizens Duratect platin-DLC overfladebehandling, der gør metallet ekstra modstandsdygtigt overfor ridser og giver det en flot glans. Lynetten er poleret og kassen veksler mellem børstede oversider på hornene, et blankpoleret skråt felt samt børstede sider. 

Kronen er usigneret (til forskel fra SARB033) og er uden screw down, men uret er trods dette vandtæt til ganske anvendelige 10 atm. Både Citizen og SARB033 har (naturligvis) safirglas.


SARB033´s dimensioner adskiller sig en smule, men dog tilstrækkeligt til at de to ure har forskellige "personligheder" på håndleddet:

Diameter: 38mm
Lug to lug: 44,7mm
Højde: 11,5mm
Skivediameter uden lynette: 31,5mm
Lænke/rem bredde: 20mm
Vægt med 1 led fjernet (Strapcode lænke): 143 gram
Værk: Seiko caliber 6R15B, 21.600 bhp, gangreserve 50 timer

Her et par billeder af urene side om side - dette er ikke et review af SARB033, så jeg vil ikke komme med selvstændige betragtninger om dette ur, men vil blot sige, at det bæres anderledes på håndleddet som følge af den kortere "lug to lug" afstand og det forhold at dette urs kasse virker mere massiv og høj. 

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#2
Oh, well..................... tak til "nikket" fra cfnissen, Jens, Miwes, PHO og willy Icon_rygklap Icon_smil

Men et review af et beskedent Citizen i den relativt lave prisende, uanset det er en ny automatisk model, har åbenbart ikke folks interesse uanset en grå og overskyet kold efterårsweekend - selv ikke i en sammenligning med Seiko SARB033.

Duly noted !!

Såeh, tilbage til de letkøbte posts med små gættekonkurrencer og flashing af fotos !
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
[-]
  • cfnissen
Svar
#3
Peter, jeg er ked af, at du ser sådan på det. Et længere, velskrevet og tankevækkende indlæg med flot fotodokumentation er bare lidt sværere at returnere på, hvis det skal batte i debatten (so to speak).
Jeg er imponeret over, at man kan få et ur i den kvalitet i det prisleje. At det overhovedet tåler sammenligning med ikke 10 men 20 gange så dyre ure er nuts.
Jeg synes det er en sjov og spændende niche, du har fundet med disse ure og denne side by side sammenligning med fotos og tekst er bare lækker urnørderi.
Så forskellige kan kun noget så ens være.
Så tak for dine indlæg og lad ikke en weekends tavshed føre dig til kedelige ubegrundede konklusioner.
Jens
Svar
#4
2 super gode ure som kan meget af det samme, f.eks. Når det kommer til vfm og overflade behandling.

Seiko og Citizen er bare toppen på så mange forskellige områder selvom de måske har hver deres vej derhen, viser de begge kerne kvaliten af made in Japan

Jeg stod lidt i samme valg da jeg skulle beslutte om jeg skulle beholde min promaster eller gå efter min Tuna.

Også 2 serier fra hver af dem som ligger op ad hinanden

Jeg har sagt det før men gentager gerne, jeg nyder at læse dine indlæg fordi jeg altid kan se dig, din omhyggelighed og de tanker der har ledt til dine valg

Jeg har kun mødt dig en gang IRL over hos Claus for mange år siden nu, men jeg håber vi ses på et tidspunkt igen.

Sendt fra min ANE-LX1 med Tapatalk
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
[-]
  • cfnissen, pbr
Svar
#5
Også jeg har nydt indlægget om de to ure.
Mit valg ville være Citizen.
Ved at se på de to ure sammen, kan jeg se hvorfor jeg aldrig har forstået, hvorfor mange kritiserer at datoen på mange ure har en baggrund i en afvigende farve fra skivens.
Jeg synes ikke, at skiven bliver mere harmonisk af, at dato og skive har samme farve.
Tværtimod er datoen lettere aflæselig, hvilket jeg finder godt.
Nåh...kom til at kigge nærmere på mit Datejust...skive og datohjul begge "sølv" Ok, men så er der jo heldigvis en lup!
Hvis vi boede lidt tættere på hinanden, skulle du være velkommen til at inddrage mit Datejust i en sammenligning med dine to.
Selvom det ikke havde betydet noget for tætheden, synes jeg at de to ure havde fortjent en skruekrone.
Det er bare en "fornemmelse".
/
Kristen

For en ordens skyld er mit Datejust helt fra 1986, og derfor noget mindre.
Har lige målt glaskransen til 34,5 mm, så det er jo noget mindre. (bliver det ikke kaldt "36 mm"?
Men det er måske ikke så tosset?
/
Kristen
[-]
  • cfnissen, pbr
Svar
#6
(14-11-2021, 08:48 PM)pbr Skrev: Oh, well..................... tak til "nikket" fra cfnissen, Jens, Miwes, PHO og willy  Icon_rygklap  Icon_smil

Men et review af et beskedent Citizen i den relativt lave prisende, uanset det er en ny automatisk model, har åbenbart ikke folks interesse uanset en grå og overskyet kold efterårsweekend - selv ikke i en sammenligning med Seiko SARB033.

Duly noted !!

Såeh, tilbage til de letkøbte posts med små gættekonkurrencer og flashing af fotos !
Keep writing them.First hand knowledge from someone who actually bought a 
watch to wear,is often worth more than all the paid reviews on the internet.
I think it was a honest and fair review. Icon_Up
- Jeg er engelsk - bor i Danmark, forstår dansk - men foretrækker at skrive på engelsk Icon_smil
Svar
#7
I har naturligvis ret allesammen - jeg kan ikke forvente, at folk straks falder over hinanden for at kommentere.

Men jeg skal da ærligt indrømme, at når man nu for første gang i lang tid tager sig sammen og lægger et stykke arbejde i at skrive et længere indlæg med et mini review af et ur, der prismæssigt og stilmæssigt burde have manges interesse, så er det en lidt tom fornemmelse at der er radiotavshed gennem næsten en hel weekend.

Bortset naturligvis fra de venlige sjæle, der gav indlægget like - hvis ikke det var sket, så havde det da været helt galt og så var jeg nok blevet endnu mere skuffet :-)

Og Willy har naturligvis ret - en dag, engang, en skønne dag osv. osv. er der måske en urtosse, der overvejer at købe et lignende ur, som kan have glæde af mit lille indlæg .......... selvom erfaringen jo dog viser, at folk ikke er voldsomt ivrige for at bruge søgefunktionen herinde ;-)

Tak til alle, der har kommenteret og støttet Icon_Up
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#8
Ja velkommen til klubben
Jeg skev en post om kasse arbejde på en gammel kronograf , ikke noget man ser hver dag, men det havde nok ingen interesse selvom mere end 900 har set det, så var det ikke værdig en kommentar
Det er så også iorden


Sent from my iPhone using Tapatalk
[-]
  • cfnissen, pbr
Svar
#9
(15-11-2021, 07:13 PM)jazzman Skrev: Ja velkommen til klubben


Ja, det er mærkeligt som nogen tråde kan generere rigtig mange kommentarer og likes, mens andre lader folk helt kolde.

Ofte er det tråde, hvor der er gjort lidt ud af emnet og/eller hvor emnet taler til "nørden" i os ....... hvilket jo er lidt pudsigt, da denne side jo netop er ment som "nørdernes legeplads" og ikke en Facebook gruppe.

Intet under, at vi har mistet kapaciteter som Geodoc, Hannover, Mads Gjødesen, Baun osv., blot for at nævne nogle få !
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
[-]
  • cfnissen, willy
Svar
#10
Ingen kunne skrive som geodoc, han var bare rigtig god. Ja alle de gamle medlemmer fra da det hed vintage ure er væk.


Sent from my iPhone using Tapatalk
[-]
  • cfnissen, khbk, pbr, willy
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)