Hjælp - ældre(?) AWILL
#1
Photo 
İmage

Kære urforum

Jeg håber, dette indlæg er efter bogen :)

Jeg fandt dette ur i en Røde Kors til en 50er og syntes, det var ret fint. Jeg har længe gerne villet ha' et ældre mekanisk armbåndsur, da jeg synes det er hyggeligt. Og lækkert. Og holder telefonen i lommen. Og fortæller en historie. 

Spørgsmålet er bare HVILKEN historie? Jeg aner intet om vintageure :)

Mærket er AWILL og der står 15 rubis INCABLOC på. Remmen skal være 14-15 mm, så vidt jeg lige kan måle. Der er sikkert mange der vil kalde det et dameur, men jeg har ikke brug for at det skal være stort og prangende.

Uret havde en grim nylonrem med et plasticspænde på, som jeg skyndte mig at smide ud. Men - er der nogen uskrevne regler for, hvad for en slags rem det er god stil at putte på? Jeg kender en sadelmager, som gerne vil lave en læderrem til mig, hvis det er.

Desuden kunne jeg godt tænke mig at vide lidt om mærket og urets alder. Er der mon nogen her, der ved noget om det eller har et bud på det? Og hvis ikke; så måske gode råd til, hvor jeg kan finde mere info?

Jeg læste på en engelsk side at AWILL er et lidt billigere mærke end de gængse schweizerure, og at det en overgang var ganske populært i Danmark.

Men når jeg googler det kan jeg intet finde om mærket udover annoncer med ure fra 50'erne/60'erne.

Desuden: hvor ofte - og hvor meget (altså hvor mange rul - 10? 15?) skal det mon trækkes op, sådan et? Kan jeg risikere at overspænde det eller siger det selv stop? Jeg er lidt berøringsangst.. ;)

Håber I kan hjælpe!

Mange hilsener
Mads
Svar
#2
Hej Mads,

Til 50 kr. er det et fint køb. Der var mange mærker af mekaniske ure før i tiden, dels var der lavpris urmærker, dels var der urmagere, der fik sat deres navn på standard ure. Du kan måske finde noget, hvis du får sorteret alle salgsannoncerne fra i google. At dømme efter antallet af salgsannoncer, kan du måske godt finde noget om mærket, da der har været en pæn produktion. Da det har været et ret jævn brugsur, er der måske ikke så spændende, men prøv at lede.

Man kan sige, at det på sin vis er en del af historien om den schweiziske urproduktion før I tiden, selvom du ikke kan finde så meget om det specifikke mærkes historie. Der var mange mærker af brugsure, som var til den jævne mand, der gerne ville have et schweizisk ur til en rimelig penge, men ikke havde råd til et at de mere kendte navne.

Jeg tror ikke, du behøver at være bange for at overtrække det. træk, til du mærker, at den ikke vil mere. Hvis den er meget tung at trække op, er det nok fordi, at den olie, der har været i uret engang, er stivnet, og der trænger til et eftersyn og smøring. Det vil nok koste i omegnen af 1900 kr.

Hvad man sætter på at rem/længe er helt op til en selv. Det er nok oprindelig solgt med en læderrem, men man kan sagtens sætte det på noget andet. Der er ikke nogen regler. Du finder sikkert ud af, at noget ser bedre ud en andet.

Størrelsen på herreure den gang var meget mindre end idag. En mand kunen sagtens gå med et ur på 34 mm, og 38 mm var et stort ur, nærmest oversize.
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
[-]
  • cfnissen, MichaelA
Svar
#3
Kære Lars

TAK! Det var lige den slags svar jeg håbede på. Jeg er en jævn mand, så det passer sgu meget godt ;)

Og det er ikke svært at trække op, så det er afleveret til sadelmageren - så er det spændende hvad det bliver til!

Jeg er stadig ikke lykkedes med at finde noget om AWILL, hvis nogen ved noget, kender til kilder eller lignende er jeg meget interesseret.

God aften!
Vh Mads
[-]
  • Larsb
Svar
#4
Jeg kan ikke hjælpe så meget med mere info omkring AWILL.
Men jeg vil da lige vise mit eget eksemplar..
Det har en mindre revne i glasset, men ellers triller det derud af..

İmage
[-]
  • Larsb
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)