Gammel kærlighed i rustfrit stål.
#1
Jeg har været interesseret i ure helt fra min barndom, dengang lommeure, men interessen blev sat lidt på pause, da den stod på at etablere en familie og få børn. Efter årtusindskiftet blev der igen mere tid til det med urene. Armbåndsurene var begyndt at fylde mere, og oprindelig skulle jeg bare have et enkelt ur, der skulle kunne bruges som dagligt ur og klare vind og vejr. Rolex ville nok være det logiske valg. Dengang kunne man gå ind fra gaden ok købe en DeepSea, som var det Rolex jegkiggede på, men så var der jo også Panerai. På trods af, at de var store og klodsede, havde jeg alligevel lyst til at prøve, og det var samme forretning, så jeg prøvede et, nu jeg alligevel var i forretningen.
 
Det var godt nok stort, det der Panerai, men som den erfarne ekspedient sagde: Du kommer bare ind og prøver, indtil du har bestemt dig. Det kan tage tid at vænne si til. Det ville ikke rigtig slippe mig, og efter 4-5 besøg, så blev det Panerai, der vandt.
 
I næsten 14 år var det mit daglige ur, selvom der kom flere til undervejs. Så meget for kun et ur. Dengang jeg købte mit Panerai, var drømmeuret, som jeg ikke havde råd til, et Glashütte Original Panoreserve. Da jeg fik det, 14 år senere, fortrængte det Panerai fra mit håndled. Det var pludselig meget stort og klodset. Efter athave ligget stille i nogle måneder, lånte mig svigersøn så uret. Han har større håndled end mig og blev rigtig glad for at gå med det, så de sidste 4 år har det boet hos ham.
 
Så fik han et nyt ur, der fortrængte Paneraien fra hans håndled – i det mindste for en periode. Når nu det var ledit, fik jeg pludselig lyst til at prøve det igen. Den første dag var det meget stort, men så var det lige som de gode, gamle dage. Det var faktisk utrolig hyggeligt at have det på igen.
 
Selvom det nok ikke bliver min daglige følgesvend igen lige foreløbig, så er det stadig et virkelig dejligt ur.  





İmage


PAM 111 på armen igen.

Sendt fra min SLA-L22 med Tapatalk
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar
#2
Skønt ur og dejlig historie.

Elsker det  Icon_not
Mvh Kim 
[-]
  • Larsb
Svar
#3
Dejlig historie, Lars! Og uret er jo ikke helt ringe ?
------
Claus har været ur-interesseret i efterhånden mange år - det hele startede med at han fik lov til at låne sin fars Jaeger-LeCoultre ur som dreng - og siden er det gået ned ad bakke. Kan følges på Instagram under navnet @cfnissen.

Svar
#4
Dejligt at du har genfundet glæden ved det. Et 111 er - for mig - et Panerai fra før de gik helt amok og rigtig fedt. Det ser cool ud på din arm
Svar
#5
Det var andre tider dengang. Fin historie, og mega fedt ur - fra den tid de gad dekorere værket.


Sent from my iPhone using Tapatalk
Svar
#6
Mange tak. Uret bliver i familien, men det bliver nok stadig et deleur med min sviersøn. Og ja, det var den sidste årgang, før der kom striber istedet for tekst på værket.
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)