Hvilken model skal jeg købe?
#1
Hej 
Jeg er den lykkelige ejer af et par Omega ure, men må sige at jeg på det sidste har forelsket mig i IWC Portuguese IW3714 og den lidt dyre IW500704. 
udover pris og de 7 dages gangreserve er der så noget der taler for,at jeg bruge de sidste penge og købe 500704?
Og udover det så er der jo også Portofino Hand-wound som jo så er med et manuelt værk.
For mit vedkommenden et alle ure helt i top, så hvor får jeg mest for pengene?
PS. bruger kun ur i weekenden.
mvh.Tomas
Svar
#2
Det kommer som altid utroligt meget an på smag, størrelse osv. Her er mit helt personlige holdning. Jeg har selv haft 3714-01, men har det ikke mere:

3714 - superflot og klassisk chronograph. Jeg ville dog nok gå efter den nye model 3716, med glas bagkasse, opdateret in-house værk og (opdateret) foldespænde. Jeg har selv kigget en del på 371606, som er den blå udgave. Det er et rigtig behageligt ur at have på med sine 41mm og 13,1mm i højde (3716). Her er en god sammenligning af den gamle og den nye model: https://monochrome-watches.com/the-new-i...-old-3714/

5007 - er som næsten alle IWC's ure også klassisk og superflot. Det er lidt større og også lidt højere, men ikke noget der betyder noget (for mig). 42,3mm og 14,1mm er faktisk en perfekt størrelse for mig. Jeg har haft IWC Big Ing. Ref. 5005, som også har 7 dages gangreserve og jeg var vild med det. Det er fedt, at man kan tage uret af og så tikker det videre i så lang tid. Specielt hvis du kun går med ur i weekenden er det måske meget rart? Andre nyder at skulle stille/trække sit ur op når man tager det på.

Så er der Portofino - den er for klassisk for mig. Specielt hornene har jeg det svært ved. De er på ingen måde integreret i kassen. Det ligner et lommeur, hvor man har svejset tynde horn på :-). Det er måske meningen, da det jo også er der IWC kommer fra, men jeg bryder mig ikke om det.

Jeg synes det er svært at sige hvor man får mest for pengene - hvis du har råd til dem alle, så ville jeg købe det hvor du får det største smil på læben, når du får det på armen :-)

Skriv gerne hvad du beslutter!
[-]
  • cfnissen, MichaelA
Svar
#3
Det er en fin gennemgang onkeldunkel har lavet. Jeg har også haft både 3714 og 5007. Den sidstnævnte har jeg endnu, og det er min foretrukne "moderne" IWC. Der er jo en væsentlig prisforskel på de to ure. Jeg mener 5007'eren koster over 50 % mere end chronografen. Hvis man har råd til det, og ikke er meget optaget af chronograffunktionen, ville jeg købe 500705 med den hvide skive og de blå visere.

Det bliver spændende at høre, hvad du vælger.
JK
Svar
#4
Tak for info til jer begge. Jeg tænker det bliver et 5007 eller det store med manuel værk, men der har jeg ikke så meget info på.


Sent from my iPhone using Tapatalk
Svar
#5
IWC 5007 er et konge fedt ur. Jeg har haft én i flere omgange. Det er relativt højt men klassik og sporty på samme tid.
Mvh
Klaus
Mvh Klaus
Svar
#6
Det er ikke noget dårligt dilemma at stå i. Jeg stod i sin tid med samme overvejelse men valgte at gå med chronografen (det gjorde også mindst ondt på opsparingen). Har aldrig fortrudt selvom 5007 har en lækkert inhouse værk. I dag havde jeg nok valgt den nye chrono med inhouse værk, men kan sagtens følge dit valg.

I mine øjne er begge meget klassiske og elegante ure som holder sig under flashy radaren. Chronografen er den mest sporty af de to i min verden.


Sent from my iPhone using Tapatalk
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)