TT vs SS
#1
Ved godt at meningerne er delte, og jeg køber også med hjertet, men hovedet er alligevel med.

Har idag et Explorer II med sort skive. Har nu mulighed for endnu et køb og overvejer et Daytona.

Mit nuværende ur har jeg haft i 16 år og brugt det hver dag. Og det er stadig mere værd end jeg gav for det. Det kan jeg godt lide at tænke på.

Det er jo åbentlyst at SS modellerne med de absorbitante ventelister får skruet priserne voldsomt op, og forhandlerne derfor gerne vil have solgt TT modellerne.  Her ser jeg til gengæld at selv få år gamle ure handles op til 25% lavere end dagsprisen. Det syntes jeg er en stor forskel når nu SS modellerne hedder + 40% hvis du vil have det i dag.

Min tanke er at Rolex på et eller andet tidspunkt vil sadle om og udligne dette scenarie, der som jeg ser det er uholdbart i længden.

Som sagt er mit hjerte faldet for et TT Daytona, men hjernen siger at det er et skidt køb på sigt, medmindre der kan findes et nyere brugt med en god rabat.

Hvad mener I ?
Svar
#2
Det er som bekendt svært at spå, men TT ure deler bare vandene mere end stål ure og er er generelt også mere afhængige af mode/trends. De vil selvfølgelig rykke op og ned som tiderne ændrer sig, men jeg har svært ved at se dem blive lige så "sikre" i deres popularitet som stål ure.

Personlig kan jeg godt lide TT ure og savner også mit tidligere blåskivede Sub lidt fra tid til anden. Køb med hjertet og ikke hjernen (læs: køb ikke med investering/værdifastholdelse som formål) da det bare giver mest glæde efter min mening. Og køber du fornuftigt ind, vil det give glæde i mange år og stadig holde en fornuftig værdi.
[-]
  • Dyrup5
Svar
#3
Jeg synes ligesom Kim, at du skal købe det du bedst kan lide - hvis du bedst kan lide TT, så go for it, men hvis det er SS du bedst kan lide, så er det da sådan et du skal have. Hvis du skal af med det på et tidspunkt er der ingen tvivl om at SS vil være noget nemmere at komme af med. For Daytona er det vel også primært 116500LN der er stukket helt af. Modellerne med stållynette er vel stadig til at betale (sådan nogenlunde ihvertfald :-)).

Mht. Rolex, så tror jeg ikke de kommer til at gøre noget - jeg tror tværtimod at de gør alt hvad de kan for at fastholde den nuværende situation (uden det giver mening for mig). Mit bedste eksempel er Sky Dweller - den er jeg faldet lidt for. Listeprisen er ca. 102K. På Chrono24 starter modellen med hvid skive ved ca. 110K, med sort skive ved ca. 120K og med blå skive ved ca. 140K - alle fulde, ubrugte sæt. Hos Klarlund kan man godt skifte fra sort->hvid og fra hvid->sort, men Rolex har dikteret (for nyligt), at man ikke kan skifte til blå skive!!! Hvorfor - det giver absolut ingen mening i mit hoved Icon_head.
[-]
  • Dyrup5
Svar
#4
Normalt er jeg ikke til tt, men lige med Daytona er det ret fedt. For mig er et Daytona lidt et statement/bling ur (selv i stål), og så synes jeg egentlig at tt understøtter uret. Hvis jeg en dag skulle have et Daytona ville jeg have de samme overvejelser og jeg tror faktisk jeg ville ende med et tt.

Hvis det skulle blive et ss, ville det være uden den keramisk krans.



Sendt fra min H4113 med Tapatalk
[-]
  • Dyrup5
Svar
#5
I alle de referencer hvor det findes, da synes jeg TT modellerne er væsentligt pænere end stål og/eller fuld guld modellerne. Og det lyder til du har det på samme måde. En 116503 med 1-2 år på bagen vil du kunne finde for omkring/lige under 100.000. Altså ca 20.000 under listepris.

Det er sandt at du med sådan et ikke vil opleve samme prisstigning som en stål model, men til gengæld vil du så eje det ur du synes er flotteste, hvilket i og for sig osse repræsenterer en form for værdi.




Sent from my iPhone using Tapatalk
[-]
  • Dyrup5, willy
Svar
#6
`Tak for Jeres input.

Ikke fordi SS tilhængere ikke kunne komme til orde, men jeres passion for ure og så også en TT model er nok lige det spark der skal til.

Jeg vil begynde at orientere mig i markedet .

Falder nok mest for en model med sort skive (igen  Icon_smil)
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)