Lange Friends - Marts 2019 (Færdig version)
#1
Lange Friends, marts 2019

DISCLAIMER: Turen (transport, ophold, mad mv.) var betalt af Lange. Bare for at have rene linier. Jeg vælger selv at dele oplevelsen med jer, da jeg synes der er for meget spændende stof til at det kun er inde i mit hoved.

- - - -

Telefonen ringede engang i januar. Det var Kristian Haagen, der spurgte om jeg kunne hoppe på en flyver i starten af marts for at besøge Lange i Glashütte sammen med en mindre gruppe, der også skulle omfatte min bror. Jeg sagde ja med det samme, da det altid har været en drøm at komme ned og besøge stedet hvor min 1815 stammer fra.

I slutningen af februar kom invitationen. Det var lige ved at gå galt, da den blev leveret hos min bror, der har en mur rundt om sin bolig. Han var ikke hjemme. Kristian havde sin søn med, som så blev sendt over muren med to rullekufferter, der var en del af invitationen. Problemet var, at han næsten ikke kunne komme ud igen. Det lykkedes til sidst uden politiets indblanding.

Invitationen var i vanlig flot Lange-stil med super brug af den genkendelige dobbelt-dato.

İmage

İmage

İmage

Der fulgte et program med, hvor man nærmest tabte pusten ved at læse det. To dages tur med væg-til-væg oplevelser. Den foregik endda i et chartret fly og vi ville blive afhentet ved hjem-adressen.

İmage

Den 6. marts om morgenen kom jeg ud af døren til en stor BMW i ministerklassen, der skulle fragte min bror og mig til Roskilde Lufthavn.

İmage

Vi var i så god tid, at vi dels kunne stoppe og få en kop kaffe og dels få sammenlignet hardware.

İmage

Fordelen ved at rejse med eget fly er jo, at man bare går gennem lufthavnen (tre skridt?) og lige ud til flyet. Ingen sikkerhedskontrolkøstress, løb gennem butiksområder, parfumeforgiftning, kø ved gate osv. Man kunne godt blive afhængig af at rejse sådan.

İmage

Gruppen var på 8 mand (mænd…), så flyet var en lille turboprop, men med superlækker kabine, lædersæder mv. Pladsen var trang, men humøret var højt, som I kan se. Der var champagne til morgenmaden, så onsdagen blev pludselig endnu bedre.

İmage


İmage

Flyets størrelse var grunden til at vi alle fik ens kufferter. Det gav – som I måske kan forestille jer – lidt sjove episoder hver gang kufferterne var i transit – og vi lignede nok også et godt sammentømret high-performance team når vi kom rullende med vores BMW M-Sport kufferter i stram formation…

İmage

Vi blev samlet op og kørt til vores hotel midt i Dresden, Bülow Palais. Hotellet kan kun anbefales, hvis man har lyst til lidt luksus – og givet hotelpriserne i Tyskland, så behøver man ikke være sponsoreret af Lange for at kunne sove der. Lange var selvfølgelig repræsenteret i stueetagen sammen med andre af de lokale souvenirs.

İmage

İmage

Så gik turen videre til en god frokost tæt ved operaen og andre smukke bygninger, der blev bombet til grus i slutningen af 2. verdenskrig. De er siden blevet genopbygget og de lokale byggematerialer har hurtigt fået patina, så de ligner de originale bygninger.

Semper Operaen har jo lidt relation til Lange, da Zeitwerk-serien er inspireret af et ur, der blev installeret af den lokale fyrste i 1841. Han var blevet træt af at det bedre borgerskabs mænd konstant checkede deres lommeure mens operaerne blev afviklet. Det gav jo lidt larm med låg, der blev åbnet og lukket og minute repeaters blev sat i gang. Mange lommeure havde minute repeater funktion, da man ellers ikke kunne finde ud af hvad klokken var midt om natten uden at skulle tænde stearinlys. Derfor fik han installeret et digitalt (dvs. alene tal, ikke visere), der målte 5 minutters intervaller.

İmage

Efter frokost gik vi ind gennem en fantastisk smuk – og stor – bygning. The Zwinger (ikke hvad I tror – navnet har et militærhistorisk baggrund) blev bygget i 1710-1729. I 1719 blev det brugt som den beskedne ramme for et kongeligt bryllup, men ellers blev det brugt til udstillinger og bibliotek.

İmage

Destinationen var Lange’s nye flagshipstore, men på vejen snublede vi da lige over en butik, der handlede med brugte ure. Vi kiggede kun på Lange-modellerne, sværger! Der var bl.a. et par specielle modeller af Lange 1 og 1815.

İmage

Fandt den 1815 på Chrono 24. Speciel Sidestep model lavet i 75 ex. i forbindelse med et Wempe jubilæum. Til salg med originale papirer mv.

https://www.chrono24.de/alangesoehne/181...822125.htm

Målet for gåturen var den nye butik, der er den første i Lange’s opdaterede, Bauhaus-inspirerede look. Den ligger superflot på hjørnet af et stort torv i byen og er ganske stor. Efter en fin velkomst af butikschefen, Ursula blev vi sluppet løs. Inden da nåede de dog at fortælle at 2019 bliver et voldsomt Lange år. Dels har Lange 25 års jubilæum, nogle af modellerne har 20 års jubilæum osv. Derfor er de startet på SIHH med at lancere en speciel version af Lange 1 med en særlig skive med blå bogstaver og en hunter-bagkasse med særlig gravering. Dertil kommer, at de planlægger at sende en ny variant på markedet hver måned i 25 eksemplarer. Det vil de gøre indtil oktober, hvor de så vil lancere en helt særlig ting, sikkert den 24/10, som er den dag i 1994, hvor firmaets første fire ure blev lanceret. Det er derfor I ser tallene 25, 10 og 1 i højre side af skiltene i montrerne.

İmage

İmage

Der var nok at se på. Smukke montrer i massevis.

İmage

İmage

Det sejeste var nu bagvæggen i den ene side af butikken, der viste alle – som i ALLE – enkeltdelene i Turbograph Perpetual Pour La Merité, dvs. udgaven med Lange’s fusée and chain, en slags mini-mini-mini cykelkæde, der sørger for jævn kraftoverførsel og dermed præcision gennem alle de timer, der er i urets kraftreserve. Selve den del af uret består af 636 dele, hvilket er med til at få det totale antal dele op over 1300. Ganske cool måde at illustrere kompleksiteten af de ure man sælger.

İmage

İmage

Vi fik også lejlighed til at røre ved og prøve nogle af de vildere ure man kan få hos Lange. Først var det Datograph Up/Down Lumen – en model som de andre i Lume serien, hvor skiven er gennemsigtig og dermed gennemtrængelig for lys, der så kan samles op i de specielle selvlysende dele. Et net lille ur til 95.000 Euro. Lavet i 200 eksemplarer og udsolgt for længst. Senere samme dag mødte vi et til, nemlig en prototype af uret. Ikke så tit man ser to af disse på en onsdag, endsige får mulighed for at prøve det på.

İmage

İmage

Den anden kæberyster var et Zeitwerk Minute Repeater. Det fik vi så hverken lov at røre ved eller prøve på – men vi hørte klokkespillet. I kan se en lille video af det inde på min Instagram-profil (@cfnissen). Helt vildt!!!

İmage

Det kan blive jeres for beskedne 440.000 Euro. Vi fik ikke lov til at tage billeder af bagsiden, da Lange’s kunder ikke ønsker at se deres serienummer ude på sociale medier.

Næste stop var vinsmagning med fokus på lokale, tyske vine. Denne vinbar kan bestemt anbefales. Kvaliteten var vildt høj hele vejen igennem. Kort tid efter vi var ankommet træder Wilhelm Schmid ind ad døren. Det er Lange’s CEO – og han har en telefon i hånden. Han spørger til et billede på Instagram – det viser sig at være mit. Jeg har mødt ham én gang tidligere i New York og har fulgt ham på Instagram siden da – og han følger mig, trods mit beskedne personlige udvalg af Lange-ure.

Vi bruger så små tre timer sammen med at smage på en lang perlerække af vine – nogle endda så gode at selv Mr. Schmid bliver overrasket over at de er tyske. Der bliver snakket om Lange, om vine og han fortæller om sit hus i Sydafrika, sine rejser, arbejdet i Richemont-koncernen, som ejer Lange og meget andet.

İmage

İmage

İmage

Vi efterlader vinbaren godt brugt og tager til hotellet for at klæde om inden afgang til middagen. Den foregår i et privat rum inde i en baggård bag en restaurant. Det viser sig, at det er kokkens lejlighed, der er omdannet til restaurant for en aften.

İmage


Maden er fantastisk og koblet sammen med endnu en vinsmagning af lokale vine.

Undervejs får Mr. Schmid bl.a. fortalt om dyre veteranbiler i Argentina, hvor han som samler fik set at man kan klone de dyre biler ned til mindste detalje. Selv garvede kendere kan ikke kende forskel. Den eneste måde man kan afsløre falskneriet er ved at tage prøver af svejsningerne. Han har en stor interesse for vintage-biler og fortæller dels om den Aston Martin DB2 han havde. Den var lige kommet retur fra 2 års restaurering, da den blev påkørt bagfra og totalskadet – i øvrigt samme dag som han havde Angela Merkel på besøg for at åbne den nye fabriksbygning. Bilen blev gen-restaureret og solgt, da han følte at den havde mistet sin sjæl. Han talte også om sin 1963 Porsche 911S, som han havde fundet i Sverige og også fået restaureret. Hvis man vil se lidt nærmere på hans ting, så kig på hans Instagram-konto, @wilhelmgeorgschmid.

İmage

Han fortalte også om Lange, der laver 5.500 ure om året. De laver alt selv, bortset fra kasser, remme og skiver. Hele pointen med Lange er den høje kvalitet, også på dele som ejeren ikke kan se. Delene bliver lavet på maskiner med meget små tolerancer. Alle dele kommer til finisherings-afdelingen, hvor de slibes, poleres og arbejdes med. Det arbejde omfatter også at tilpasse delene, dvs. slibe de sidste mikro-millimeter af for at få dem til at passe. Derefter samles urene for dels at se om der er dele der ikke passer helt og om der er ridser o.l. Derefter skilles uret ad igen, evt. fejl udbedres og så går uret til den anden og endelige samling. Generelt er det kvaliteten, der styrer hastigheden. Finishering mv. sker ikke på akkord med krav om X skruer i timen, men er afsluttet når delen har den rette kvalitet. Det er en af grundene til at der ikke produceres flere ure end de 5.500 per år. Det kan ikke skaleres – en fordobling af antallet af ure ville kræve op til 4 gange så mange mennesker.

En anden interessant detalje er, at alle basale dele bliver produceret og færdiggjort på samme måde uanset om de skal i den billigste Saxonia eller i et af de helt komplicerede Zeitwerks. Kvalitet og finish er den samme over hele model-rækken. De ’tunge’ modeller har selvfølgelig deres egne specielle elementer, men grundelementerne er ens hele vejen op, i modsætning til andre producenter på samme niveau.

Hvorfor laver I ikke kasser, blev han spurgt. Forklaringen var enkel. Investeringen i det nødvendige udstyr, medarbejdere og råvarer ville ikke kunne betale sig for så lille en produktion. De ville køre årets produktion på ganske kort tid og så være ’arbejdsfri’ størstedelen af året.

På et tidspunkt lavede Kristian Haagen et mini-interview af ham. Her kom det bl.a. frem, at han er søn af en Ford-forhandler og at hans favorit-bil er en MG-B, der har fulgt ham siden han var 17 år gammel. Undervejs får vi også lige kigget på hans ur. Det var den anden Datograph Lumen vi så den dag. Dette var en prototype, hvilket man kan se på bagkassen, der bar nummer 00/100. Det viste sig tilsyneladende at være en tilfældig bagkasse fra et andet ur. I mørket lyser dele af uret op….suk.

İmage

İmage

Godt trætte drattede de fleste af os omkuld da vi kom tilbage til hotellet. Vi skulle jo være klar til næste dag. Oppe på værelset ventede en bamse midt på den opredte seng. Den fik til opgave at holde styr på mit ur mens jeg sov.

İmage

Dag 2 handlede om besøg hos Lange i Glashütte. Efter ca. 45 minutters kørsel ankom vi til byen, hvor Lange, Glashütte Original, Tutima, Moritz Grossmann og mange andre urmærker lige side ved side.

İmage

İmage

Vi blev mødt af Anthony de Haas, som er chef for produktudvikling hos Lange. Han bød os velkommen og fik os straks iklædt de obligatoriske kitler. Designet er ikke helt så smart som hos Patek og Jaeger-LeCoultre, men det gik jo.

Vi blev også bedt om at lægge telefonerne fra os, da der ikke måtte fotograferes undervejs. Der var heldigvis nogle, der ikke helt forstod sproget på det tidspunkt, så der er nogle få billeder fra turen nedenfor.

İmage

Første stop var hos finishing-afdelingen, hvor vi kunne se hvor meget arbejde, der bliver lagt i polering og udsmykning af værkdelene. Her er det tydeligt, at der ikke bliver styret med stopur men med kvalitet. Slutresultatet skal være i orden, og hvis det tager ekstra tid, så tager det ekstra tid. Vi fik også vist kæden fra den fusée & chain, der bliver brugt i de modeller, der har tilnavnet ”Pour la Merité”, hvor navnet refererer til en gammel pris, der blev uddelt til de mest præcise værker. Kædens enkelt-dele var næsten ikke synlige med det blotte øje. De bliver også poleret og gjort ved inden alle 636 dele bliver samlet. Kæden vejer 0,12 gram og kan trække 2 kg., som er ca. 10 gange så meget som der egentlig behøves inde i det pågældende værk. Endnu et eksempel på Lange’s princip om kvalitet og holdbarhed.

Næste stop var hos dem, der sidder og graverer den ’balance cock’ som er et af kendetegnene ved Lange urene. Igennem tiden har der kun været 13 gravører. P.t. har de 5 eller 6, hvoraf de 2 er sygemeldte.

En af de sjove ting ved graveringerne er, at kendere kan se præcis hvem der har graveret et bestemt ur. Hver har sin egen stil og sin egen måde at arbejde med værktøjerne. De af deltagerne, der havde et Lange ur med fik derfor lejlighed til at finde ud af hvem, der har lavet deres gravering. Det er noget som Lange også typisk gør i forbindelse med udstillinger, f.eks. senest på Glyptoteket, da Ole Mathiesen havde udstilling der for nogle måneder siden.

Min var Stefanie Rohn – og derfor fik jeg udleveret et ’certifikat’.

İmage

Derefter kom vi til Lange 1 afdelingen. Her bliver alle ure af den model bygget. Vi fik forklaret hvordan urene gik på tur mellem de forskellige urmagere alt efter hvad der skulle laves. Vi fik også lejlighed til at se en af jubilæumsmodellerne – igen kun forfra.

İmage

For enden af gangen lå afdelingen for de mest komplicerede ure, bortset fra Zeitwerk, der har sin egen afdeling. Her bliver værkerne behandlet af én urmager, der samler, checker, skiller ad og samler igen. Det er her de vildeste ure bliver født. Vi fik bl.a. mulighed for at kigge ind i et Datograph Lumen værk. Fantastisk!

İmage

Vi fik også bl.a. vist forskellen på en ’barrel’ fra en Lange 31 med 31 dages gangreserve og en tilsvarende fra f.eks. et 1815. Noget af en forskel. Lange 31 kan jo heller ikke trækkes op som normalt. Der skal man bruge en specielt nøgle, der sættes ind i bagsiden af uret for overhovedet at kunne trække værket op.

İmage

Det sidste stop inden frokost var i Zeitwerk-afdelingen. De står midt i overdragelsen af Zeitwerk Dato fra prototype/udvikling til produktion og var vildt spændte på at få fingrene i det nye værk. Dels er der den nye datofunktion og dels skulle værket være konstrueret til at være lettere at samle. Særligt de første modeller fra ca. 2009/2010 skulle være nærmest umulige at samle. Vores vært fortalte om hvordan de opgraderede værker, der kom ind til service med nye, optimerede dele. Dvs. at hvis du sender dit Zeitwerk til service, så kommer det ikke bare hjem i smurt tilstand, det vil også have fået nye dele, der giver bedre præcision eller mindre energiforbrug og derme længere power-reserve. Bl.a. nævnte han en del, hvor de havde sat en luftbremse på, så de fik reduceret energiforbruget med ca. 30%, som i sidste ende giver mere power reserve, bedre skift i de digitale tidsvisere. På bordet foran ham lå en eller flere af de nye Dato værker.

İmage

Så var det blevet tid til at få kigget på varerne. Vi blev ført over i en anden del af Lange’s bygninger. På vejen derover kom vi forbi Glashütte Original, men det var jo ikke dem vi skulle besøge den dag.

Inden vi blev sluppet løs var der fødselsdagssang for Kristian Haagen, anført af Mr. Schmid og Anthony de Haas. Dertil kom et par gaver, herunder et specielt slips. Det skyldes jo nok et ønske fra den ulasteligt klædte Mr. Schmid om at se Kristian Haagen i slips og jakkesæt. Det kommer han nok til at vente lidt på.

İmage

Så blev vi ført ind i deres showroom, hvor 14 bakker med mellem 4 og 6 ure på hver lå og ventede på os. Som Mr. Schmid sagde, så var det et godt tidspunkt vi kom på, da det var sjældent at alle nyheder mv. var samlet som de var i dag.

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

Jeg har vist misset en af bakkerne, men som I kan se var alt tilstede, inkl. den nyeste Datograph Perpetual Tourbillon med ’salmon’ skive, som konsekvent blev kaldt guld-farvet, da farven var langt fra de andre producenters lakse-farvede skiver.

Der var fri leg, så jeg benyttede lejligheden til at gå lidt tættere på nogle af urene.

Denne Lange 1 World Timer med grå skive er min ubestridte favorit. Spillet mellem guldkassen og den grå skive er bare perfekt.

İmage

Så er det jo heller ikke hver dag man får fingre i Lange 1 med evighedskalender og tourbillon.

İmage

İmage

Selv en sølle almindelig Lange 1 kan gå an, her med den sorte skive

İmage

Zeitwerk serien er jo blevet et kæmpe hit for Lange. Det forstår man godt…

İmage

İmage

Suk. En Saxonia med blålig skive

İmage

Og hvad med lidt Saxonia Thin med stjerner?

İmage

1815 kan stadig være med – her i Up/Down versionen

İmage

Denne 1815 Flyback Chrono er for vild. Sikke en farvekombination. Ja tak!!!

İmage

İmage

Og så var der jo Lange 1 jubilæumsmodel med special skive og bagkasse.

İmage

İmage

Og endelig 1815 Homage Walther Lange med den helt specielle jumping seconds funktion. Et ur som Walther Lange havde presset på for at få lavet givet det historiske patent bag uret – men som ledelsen i firmaet ikke synes var relevant. Det blev så lavet efter Walther Langes død i 2016. Dette ur var en dummy, som det eneste af dem vi fik lov til at røre ved.

İmage

İmage

Der var jo nogle, der havde andre mærker med. De blev glemt for en tid…

İmage

Det var jo Kristian Haagens fødselsdag, så som afslutning på frokosten fik vi en helt særlig kage – en Zeitwerk kage, der matcher hans eget ur. Det kom der en del ret store skiver ud af….

İmage

Sidste indslag på dagen var gravering. Det vil sige, at vi skulle prøve at gravere. For at vi ikke skulle komme til skade var den ’balance cock’ vi skulle arbejde på markant større end den normale og desuden var værktøjet markant mindre skarpt.

Når man står ved siden af en af gravørerne, så ser det ikke så svært ud. Når man prøver selv, så får man mildest talt respekt for håndværket. Og når man så får det blæst op i stor størrelse på en skærm, så bliver man glad for at have et andet fast arbejde, for mulighederne for ansættelse hos Lange er ikke store.

İmage

İmage

Og her er en rigtig en...

İmage

Så var besøget slut og turen gik til lufthavn, igen som ’Blue Man Group’ med ens blå kufferter.

İmage

İmage

Turen foregik i flot solnedgangslys – og kaffen blev serveret af Patek Philippe…

İmage

Trætte og fulde af oplevelser blev vi samlet op i Roskilde og kørt hjem. Sikke en tur.

İmage

Jeg sidder tilbage med – om muligt – endnu større respekt for Langes måde at gøre tingene på. Ordet kompromisløst bliver ved med at dukke op sammen med ordene øjenhøjde og stolthed. De går benhårdt efter kvaliteten, men kigger dig i øjnene. Der er ikke den snert af arrogance man kan støde på andre steder. Sikke en rejse de har været på i deres første 25 år. Jeg har også fået et andet syn på min ydmyge 1815, der har adskillige kropsdele til fælles med urene i den anden ende af skalaen. Det er godt at vide.

İmage

The End


Sent from my iPad using Tapatalk
------
Claus har været ur-interesseret i efterhånden mange år - det hele startede med at han fik lov til at låne sin fars Jaeger-LeCoultre ur som dreng - og siden er det gået ned ad bakke. Kan følges på Instagram under navnet @cfnissen.

Svar
#2
Super spændende læsning om jeres vilde tur. Tak Claus. Kan kun give dig ret i, at Lange er meget imødekommende og i øjenhøjde på trods af, at der er tale om ure i den pristunge afdeling. De virker meget passionerede og villige til at dele interessante anekdoter om de forskellige ure og deres historie.

Sendt fra min WAS-LX1 med Tapatalk
[-]
  • cfnissen
Svar
#3
Fantatisk Claus! Mange tak for at du gør det store arbejde med at dele dette med os.
Fantastisk Lange! Jeg er fan af GO så jeg må forbi Glashutte.
Mvh
Klaus
Mvh Klaus
[-]
  • cfnissen, Larsb
Svar
#4
Fantastisk beretning som altid, Claus. Tysk urmagerkunst på allerhøjeste niveau. Jeg er ikke blevet mindre interesseret i et Lange efter din beretning fra jeres tur, også selvom den er sponsoreret af Lange

Sendt fra min SLA-L22 med Tapatalk

Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
[-]
  • cfnissen
Svar
#5
Jeg elsker dig Claus... altså på en meget mandig og platonisk måde ;-)
Svar
#6
Flot gennemgang Icon_Up Icon_drunken
Det kommer dog bag på mig at de ikke laver deres skiver selv.
Intet i verden rummer mere kraft,
End en ide hvis tid er kommet.
[-]
  • cfnissen
Svar
#7
En fantastisk fortælling, om nogle dedikerede mennesker. Som laver noget fra en anden verden. Nu har jeg aldrig set eller rørt ved deres ure. Men ud fra din beretning, så skal man da til at købe nogen lottokuponer/ sælge nogen vitale organer eller noget! Tak for din flotte reportage Icon_smil
[-]
  • cfnissen, Larsb
Svar
#8
Fantastisk.

Tak for at du deler oplevelsen  Icon_not
Mvh Kim 

Jeg kan modstå alt, undtagen fristelser
[-]
  • cfnissen
Svar
#9
(09-03-2019, 08:35 PM)KlausM Skrev: Fantatisk Claus! Mange tak for at du gør det store arbejde med at dele dette med os.
Fantastisk Lange! Jeg er fan af GO så jeg må forbi Glashutte.
Mvh
Klaus
Husk at besøge museet i Glashütte. Det er virkelig et besøg værd. Meget flot og moderne udstilling om, hvordan Glashütte blev centrum for den tyske urproduktion. Som et kuriosum kan det nævnes, at museet drives af GO og dermed Swatch som bekendt er en gruppe fra Schweiz.

Sendt fra min WAS-LX1 med Tapatalk
[-]
  • cfnissen, KlausM, Larsb
Svar
#10
(09-03-2019, 08:41 PM)KimT Skrev: Jeg elsker dig Claus... altså på en meget mandig og platonisk måde ;-)


Hahaha. I know what you mean....håber jeg


Sent from my iPad using Tapatalk
------
Claus har været ur-interesseret i efterhånden mange år - det hele startede med at han fik lov til at låne sin fars Jaeger-LeCoultre ur som dreng - og siden er det gået ned ad bakke. Kan følges på Instagram under navnet @cfnissen.

Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)