25-03-2018, 11:30 PM
Man vil med en vis ret kunne kalde Alain Silberstein for designerure, hvilket normal ikke er det jeg går efter. Første gang jeg så et billede af et, var jeg stærkt i tvivl om, hvorvidt det var en joke eller om uret virkelig eksisterede. Trods denne tvivl, var jeg også meget til trukket af uret med sine stærke farver og sjove former.
Nu bliver det lige lidt Freudiansk et øjeblik, for grunden til, at jeg føler mig tiltrukket af Alain SIlbersteins mærkelige Bauhaus univers stammer nok fra min barndom. Min far var kunstner, og jeg er vokset op med kunst og mange besøg på Louisiana. To af de kunstnere jeg så der som dreng, var den Spanske maler Miro, som bruger stærke farver. Jeg var vild med hans billeder. Den anden var den Schweizisk/Franske Jean Tinguely, som lavede nogle fantastiske skulpturer, der kunne bevæge sig, men ingen egentlig funktion havde, andet end at bevæge sig og være spektakulære at se på – jo, der er lidt mere, men det er ikke et indlæg om kunst. Nogle kender ham måske fra et springvand ved Centre Pompidou.
Alain Silberstein kombinerer de to ikoner fra min barndom i nogle fantastiske ure. Han og hans hustru er arkitekter og havde en ganske god forretning i form af et design studio, der lavede indretning til bl.a. hoteller. Ved et tilfælde fik han mulighed for at designe nogle ure og omkring 1990 besluttede han of hans hustru at skippe det sikre, og starte en urfabrikation.
Det ville være uretfærdigt at blot kalde Silberstein for urdesigner, for har har faktisk sat sig ind i den tekniske del af urfabrikationen, selvom han ikke er urmager. Han har designet dele af værker og f.eks. en tourbillon.
Han eksperimenterede også med at beklæde sine urkasser med læder, krokodilleskind, Cloisonne emalje eller gummi. Nogle af disse materialer er desværre ikke så langtidsholdbare, og f.eks. ser et ur med kasse beklædt med gummi ikke så godt ud, hvis det har være brugt i nogle år. En anden ting der går igen I mange af hans ure, er humor. Fine tourbillonure med julemanden i sin kane, skiver med søgræs og fisk, græs med en mariehøne osv, alt sammen I smuk - og dyr - emalje.
Tourbillonerne var den ene ende af hans urverden, men en del af hans produktion var faktisk til at komme i nærheden af, rent økonomisk. Brugt er det muligt at få ure ret billigt, men jeg vil personligt nok ikke købe nogle af de ure, hvor mere forgængelige materialer er brugt. De emaljerede er fantastisk flotte, men desværre også lidt i den dyre ende, så stål eller titanium er for os almindeligt dødelige.
For mig er han et lige så stort designikon inden for urverdenen som Gerald Genta, og har lavet lige så radikalt anderledes design. Hans design bygger på Bauhaus skolens ideer om klare farver, grundlæggende geometriske former og symmetri. Når man ser hans ure, er det måske ikke det, de fleste af os forbinder med Bauhaus - der er ikke meget minimaliststik Nomos design her - men ikke desto mindre er det her, han har hentet sin inspiration. Han har dog også hentet inspiration andre steder. En af hans ideer, er angivelse af ugedagene med smileyer.
Han er født og opvokset på Venstre Seinen bred i Paris, og hans parisiske forretning lå på Boulevard Saint Germain. Desværre er den der ikke mere, for hans firma gik konkurs i 2012. Han har efterfølgende samarbejdet med MB&F, men ikke lavet noget selvstændigt. Jeg håber stadig, at han måske laver neget noget nyt en dag, selvom han nærmer sig 68.
At få et Alain Silberstein er på ønskesedlen og har været det mange år, men det er ikke blevet tiden endnu. Men den der venter på noget godt…. Jeg har så småt skudt mig ind på, hvad jeg gerne ville eje, så nu venter jeg bare på det rigtige tidspunkt og det rigtige ur.
Jeg har fundet en lille video med et udsnit af hans ure. Måske andre kan finde inspiration
https://youtu.be/6jGkWmt1SsI
Nu bliver det lige lidt Freudiansk et øjeblik, for grunden til, at jeg føler mig tiltrukket af Alain SIlbersteins mærkelige Bauhaus univers stammer nok fra min barndom. Min far var kunstner, og jeg er vokset op med kunst og mange besøg på Louisiana. To af de kunstnere jeg så der som dreng, var den Spanske maler Miro, som bruger stærke farver. Jeg var vild med hans billeder. Den anden var den Schweizisk/Franske Jean Tinguely, som lavede nogle fantastiske skulpturer, der kunne bevæge sig, men ingen egentlig funktion havde, andet end at bevæge sig og være spektakulære at se på – jo, der er lidt mere, men det er ikke et indlæg om kunst. Nogle kender ham måske fra et springvand ved Centre Pompidou.
Alain Silberstein kombinerer de to ikoner fra min barndom i nogle fantastiske ure. Han og hans hustru er arkitekter og havde en ganske god forretning i form af et design studio, der lavede indretning til bl.a. hoteller. Ved et tilfælde fik han mulighed for at designe nogle ure og omkring 1990 besluttede han of hans hustru at skippe det sikre, og starte en urfabrikation.
Det ville være uretfærdigt at blot kalde Silberstein for urdesigner, for har har faktisk sat sig ind i den tekniske del af urfabrikationen, selvom han ikke er urmager. Han har designet dele af værker og f.eks. en tourbillon.
Han eksperimenterede også med at beklæde sine urkasser med læder, krokodilleskind, Cloisonne emalje eller gummi. Nogle af disse materialer er desværre ikke så langtidsholdbare, og f.eks. ser et ur med kasse beklædt med gummi ikke så godt ud, hvis det har være brugt i nogle år. En anden ting der går igen I mange af hans ure, er humor. Fine tourbillonure med julemanden i sin kane, skiver med søgræs og fisk, græs med en mariehøne osv, alt sammen I smuk - og dyr - emalje.
Tourbillonerne var den ene ende af hans urverden, men en del af hans produktion var faktisk til at komme i nærheden af, rent økonomisk. Brugt er det muligt at få ure ret billigt, men jeg vil personligt nok ikke købe nogle af de ure, hvor mere forgængelige materialer er brugt. De emaljerede er fantastisk flotte, men desværre også lidt i den dyre ende, så stål eller titanium er for os almindeligt dødelige.
For mig er han et lige så stort designikon inden for urverdenen som Gerald Genta, og har lavet lige så radikalt anderledes design. Hans design bygger på Bauhaus skolens ideer om klare farver, grundlæggende geometriske former og symmetri. Når man ser hans ure, er det måske ikke det, de fleste af os forbinder med Bauhaus - der er ikke meget minimaliststik Nomos design her - men ikke desto mindre er det her, han har hentet sin inspiration. Han har dog også hentet inspiration andre steder. En af hans ideer, er angivelse af ugedagene med smileyer.
Han er født og opvokset på Venstre Seinen bred i Paris, og hans parisiske forretning lå på Boulevard Saint Germain. Desværre er den der ikke mere, for hans firma gik konkurs i 2012. Han har efterfølgende samarbejdet med MB&F, men ikke lavet noget selvstændigt. Jeg håber stadig, at han måske laver neget noget nyt en dag, selvom han nærmer sig 68.
At få et Alain Silberstein er på ønskesedlen og har været det mange år, men det er ikke blevet tiden endnu. Men den der venter på noget godt…. Jeg har så småt skudt mig ind på, hvad jeg gerne ville eje, så nu venter jeg bare på det rigtige tidspunkt og det rigtige ur.
Jeg har fundet en lille video med et udsnit af hans ure. Måske andre kan finde inspiration
https://youtu.be/6jGkWmt1SsI
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
