The one.
#1
Det blev forslået i en anden tråd at der burde laves en tråd hvor man fortalte om det ene ur/ man har ejet eller ejer 
som bare har den særlige plads i ens urhjerte, Jeg syntes det var et super forslag, så for at sikre at tråden startes op, lægger jeg for.

Jeg har på min urrejse været igennem forskellige ure hvor et par stykker af dem har været et par af dem som man som urtosse "skal" igennem.

Mit første dyrere ur var en Quartz Omega Seamaster (med 2254 lay out) og jeg har efterfølgende også haft ref. 2594.5200. Seamaster vil derfor altid for mig stå som et lækkert godt ur, det store men, er blot at jeg oplever dem for pæne til min ur smag, hvorfor de også begge er solgt igen.

Alle min ure har generelt været dykkerure og den jeg ejer i dag er et Seiko Marinemaster SBDB001. Et ur som i mange år var et grail ur for mig,
og Marinemasteren (div. modeller) vil altid have en særlig plads i mit urhjerte.

Jeg er kæmpe Marinemaster fan og har også ejet SBDX001 2 gange. (eneste ur det er sket med)
Den model er for mig på mange måder det ultimative dykker ur.

Men da jeg opdagede Seikos Prospex ure, blev det jeg ejer nu hurtig grailen. Uret har spring drive værk, en teknik jeg er stort fan af og selve uret levere bare på alle fronter på typisk Seiko maner. Alt er velbygget med brug for øje det udstråler tool på en fed måde for mig, hvor Seamasterne f.eks. er mere show end go i min optik.

De kendte swiss made ure giver luksus feel med det samme du får dem i hænderne, en Marinemaster skal du går med en vis tid før du virkelig forstår hvad det kan og leverer.

Her er en lille video af modellen som har vundet mit ur hjerte.




Nogle vil måske vide at jeg har sat uret til salg, hvilket virker underligt når jeg nu sidder og skriver hvad det ur betyder for mig og der skal ikke herske nogen tvivl om at var jeg ikke på budget omkring ur interessen, så skulle det ur ingen vegne. Bare det at jeg satte det til salg virkede forkert.

Men andet i en tungere økonomisk liga er dukket op i tankerne og hvis den skal landes, så skal der ske et frasalg, desværre.

Jeg ser dog tiden nu som lidt en win win, får jeg ikke uret solgt, kan jeg ikke landet et andet hvilke så også betyder at jeg må nøjes med Marinemasteren. Icon_blink

Hvilke ur ejer dit hjerte ?
(Claus vi skal høre om dit Polaris Icon_not)
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
[-]
  • cfnissen, Larsb
Svar
#2
På utallige opfordinger...(tak, Jacob...) - og inspireret af tråden om bogen “A man and his watch” - kommer her historien om det ur, der betyder mest for mig.

Det er et Jaeger-LeCoultre Polaris fra 1968.

Allerede som dreng fandt jeg ure spændende. Min far havde forskellige ure som han gik med, men jeg ved faktisk ikke om han var ‘til ure’.

Urene lå ofte i skuffen på hans skrivebord i hans arbejdsværelse. Derfra “lånte” jeg det ofte - og en af gangene er jeg åbenbart blevet opdaget for han har da taget et billede af mig oppe i mit klatretræ. Jeg anede ikke billedet eksisterede før jeg snublede over det i nogle gemmer for et par år siden.

İmage

Uret blev mit da han døde for 13 år siden. Han fik en hård død i forbindelse med en hjerneblødning og et langvarigt sygeleje. Min bror og jeg delte hans ure imellem os. To JLC Memovox til mig og et Memovox og et Rolex GMT til min bror (rootbeer?).

På det tidspunkt anede jeg ikke, at det var et kult-ur. Det gik først op for mig nogle år senere. Det gav jo en ekstra vinkel på uret at det havde den historie med sig.

Det betød da også, at jeg var med til præsentationen af Tribute modellen i JLC’s butik på Place Vendome i april 2008. Jeg kan ikke huske hvordan jeg kom med - nok fordi jeg var begyndt at skrive med Amanico, som er moderator på watchprosite.com’s JLC forum. Vild oplevelse. Tribute modellen var blevet til gennem en dialog mellem JLC og en række tunge parisiske fans, herunder Amanico. Sjovt at være med til genfødslen.

İmage

Mit er det til venstre...

İmage

İmage

Der var en del, der tabte kæben dengang over at der var et originalt ur fra 1968 med til lanceringen.

Og sådan har det været siden. Alle steder hvor det har været med er det blevet mødt med beundring.

Jeg har været med til en del arrangementer med Patek, F.P. Journe og Hodinkee, hvor der kom samlere med den vildeste hardware på armen - men hver gang er musikken stoppet når de så Polarisen.

Det sjoveste var nok Hodinkee Collectors Summit i New York i december 2015. Dem der var tilstede dér havde de vildeste ure med.

Jeg var bevæbnet med min Polaris og mit Chronometre Bleu.

İmage

Som afslutning på dagen samledes urnørderne i baren. Her hyggede vi med Ben Clymer og Philippe Dufour (ja, ham med det grå hår på billedet nedenfor). Selv i det selskab vandt Polaris.

İmage

Alt i alt er det et ur der både bærer en masse minder og har givet en masse oplevelser igennem hele mit liv.

Derfor er det uret, der betyder mest for mig.

Så er det nogle andres tur. Glæder mig til at høre jeres historier. Som i bogen er de alle forskellige og alle spændende. Kom frisk!

Claus


Sent from my iPhone using Tapatalk

Svar
#3
Det ur og dit set up omkring det rør mig hver gang Claus  Icon_cool
Uret er rent  Icon_drool ( det er jeg ikke alene om kan jeg læse  Icon_Up)
Og din historie til uret giver mig gåsehud. Icon_not
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
[-]
  • cfnissen
Svar
#4
Dejlig tråd, som tidligere har givet en del spændende læsning når lign. har været oppe. Min egen historie er faktisk ikke særlig interessant, men det plejer jo ikke at holde mig tilbage Icon_lol

Som mange herinde der kender mig ved, har jeg set et ur eller to siden min interesse for ure tog fart for godt og vel 15 år siden. Men skal jeg vælge det der betyder allermest for mig, så er det et Seiko min kære hustru på eget initiativ købte som en fødselsdagsgave for netop små 15 år siden. At hun så efterfølgende har haft perioder hvor hun bitterligt har fortrudt, er en anden snak. Men når hobbyen pludselig fylder så meget i hverdagen, et der bruges timevis hver dag, samt næsten ikke tales om andet, er det nok ikke så underligt. Det har jeg dog fået rådet bod på efter at have afhændet hjemmesiderne (for dem der ikke kender mig, havde jeg tidligere et par hjemmesider om ure) og dermed kommet tilbage til et "normalt" hobbyplan. Det har også betydet at passionen for urene er tilbage, men mindre tid bruges på det - til alles glæde Icon_blink

Nå.... tilbage til emnet. Som nævnt købte mit hustru et Seiko Arcture Titanium Kinetic til mig i fødselsdagsgave, hvilket betød jeg gik på nettet og begyndte at læse om ure, hvorefter det tog fart. Og på trods af ure i flere prisklasser gennem tiden (og nu) er der reelt kun et ur der aldrig ryger nogen vegne, nemlig det pågældende Seiko. Det er nu heller ikke et ur der repræsentere nogen videre værdi for andre end mig. Udover det, har jeg gennem tiden haft to andre ure jeg reelt ville betegne som "keepere", hvilket for mig betyder ure man ikke kan forestille sig at sælge. Ikke desto mindre er det ene (AP15400) nu alligevel solgt, da pengene gik til en anden hobby - nemlig gamle motorcykler og det andet har jeg nærmest lige fået (Omega Speedy Tuesday). Med mindre et eller andet ændrer sig markant med min interesse, økonomi eller andet i den stil, har jeg en klar forestilling om at det bliver LÆNGE.

Jeg har lige snuppet et par billeder fra nettet af de to relevante ure, da jeg ikke har dem begge her.

Seiko Arctura Kinetic Titanium
İmage

Omega Speedmaster (Speedy Tuesday)
İmage
[-]
  • cfnissen, Larsb
Svar
#5
Utrolig spændende historier der kommer frem og så bliver man glad som ur-nørd og ydmyg.

Min egen historie omkring ure stammer fra min pure ungdom, hvor jeg fik et armbåndsur af min mormor og det var mega luksus i vores familie at sådan noget kunne ske. Uret findes ikke mere, men min interesse for ure har holdt ved siden dengang. Det er først senere i livet, da børnene var sendt godt af sted og jeg var blevet sådan rigtig i den voksne alder over de 50, at jeg fik mulighed for at gå ur-amok, men så var det også nærmest som en galning der skulle smage på alt slikket i butikken.

Nu har jeg så fået en tur rundt i ur-verdenen og viseren lander på mærket Breitling, som er blevet mit mærke og vaklen mellem gammelt og nyt er også stoppet, hvilket vil sige nyere Breitling er mit B-50, som er det man kunne kalde nr. One, men helt alene får det aldrig lov til at være, der vil komme mere til og måske en ny nr. 1...hvem ved Icon_blink
Med venlig hilsen Michael

Elsker når ure kommer med en historie
[-]
  • cfnissen, Stensbjerg
Svar
#6
Min far havde en fætter, der ligesom min far og min farfar havde brudt med normerne. min farfar skulle have arvet gården, og min far skulle nok have arvet grøntforretningen, men blev kunstner og fætter Egon skulle have arvet gården. Egon blev istedet forstkandidat, ekspert i eukalyptus træer og flyttede derfor til Australien. Min far og Egon havde været meget tætte som børn og unge, en det her er tilbage omkring 1965-66, og der tog man ikke lige sådan rundt mellem kontinenterne. Jeg var en lille dreng, og havde hørt mange historier om, hvad min far og Egon havde lavet (af gale streger) som drenge, og så det, at han boede på den anden side af jorder! Han var allerede meget spændende, selvom jeg aldrig havde set ham.

En dag fortalte min far, at fætter Egon kom på besøg. Han rejste en del, hvilket var usædvanligt på det tidspunkt, og han kom til København via Hong Kong og Zürich. Jeg har som dårligt vist, hvor de to steder var, men jeg viste, at det var langt væk.
Han ankom om natte, så han var der, da jeg vågnede om morgenen. Om han virkelig var så stor, som jeg huske, ved jeg ikke. Når man er en lille dreng, er ens helte altid store. Han havde gaver med, bl. a. en lille bitte transistorradio, som alle mine venner var meget misundelig på.

Men det mest fantastiske var, at han havde købt et nyt ur i en Zürich. Det ur huske jeg ikke, hvad var, eller hvordan det så ud, men da han tog sit gamle ur af, gav han det til mig, for jeg måtte være stor nok til at få et ur.
Det var et rigtigt herreur og jeg var stolt som en pave. Han fortalte nogle fantastisk og spændende historier, og uret havde været med mange steder blandt andet med ude i junglen – han rådgav forskellige organisationer, der bekæmpede malaria i at bruge Eukalyptus træer til at hjælpe med at tørre sumpområder ud. Man kunne godt se, at uret havde haft et hårdt liv, men det var næsten det bedste af det hele.
Jeg så aldrig Fætter Egon igen. Nogle år senere blev han dræbt i en trafikulykke i Malaysia, men jeg har stadig uret, og over 50 år senere kan jeg stadig huske den følelse af at møde denne store mand med det spændende liv.

Jeg har aldrig fået serviceret uret og har ikke gået med det i mange år. Min far gik med det i en periode, og har monteret flexi-lænken med et søm, men ellers står det, som det gjorde., da jeg fik det. Det har absolut ingen værdi for andre end mig, men det er nok det ur, jeg nødigst vil miste.

İmage
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar
#7
Total fedt Lars  Icon_Up
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
Svar
#8
(21-12-2017, 05:35 PM)Larsb Skrev: Jeg har aldrig fået serviceret uret og har ikke gået med det i mange år. Min far gik med det i en periode, og har monteret flexi-lænken med et søm, men ellers står det, som det gjorde., da jeg fik det. Det har absolut ingen værdi for andre end mig, men det er nok det ur, jeg nødigst vil miste.

İmage

Sådan. Den historie er lige til udgivelse. Tak fordi du delte den. Fantastisk!

Claus

[-]
  • Larsb
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)