Er du Speedmaster fan?
#1
Er du Omega Speedmaster fan og kunne du tænkte dig lidt merchandise fra Omega?

Så lig lidt billeder op, skriv måske lidt om hvorfor du er vild med Omega's Speedmaster serie, eller lav et indlæg med noget helt tredje, som på den ene eller anden måde relaterer til emnet.

Lige inden jul vælger jeg - som en bedre diktator - en som jeg laver en julegave med lidt godt blandet fra Omega til.

Hvad pakken indeholder, vil være en overraskelse, men der vil blandt andet være en plakat som den jeg har hængende i "drengeværelset" deri (kan ses herunder)

Kom frisk....

İmage
Svar
#2
Hej Kim

Jeg har længe været på jagt efter dette plakat som du har hængende på væggen.

Jeg har et kontor der hjemme, som jeg ønsker at pynte væggene med omega plakater.

Jeg har løbet af de sidste 3 år købt 3 forskellige omega’er. Lige siden start har jeg været på jagt efter et Speedmaster prof. Moon ur med den store boks, dog var det umuligt at finde.

Derfor købte jeg et Planet ocean 8500 udgave, som jeg have i 1 års tid, derefter købte jeg planet ocean Chrono 9300 udgave.

Endelig i år fik jeg fundet mit ønskede ur og min kone købte Uret til mit 40 års fødselsdag, dvs mit tredje omega. Uret bruges kun i specielle anledninger og som et samler ur. Derfor er det vigtigt for mig at have et plakat.

For mig er et Speedmaster design et tidsløst design. Omega er kvalitet, design og et ikon!
[-]
  • cfnissen, KimT
Svar
#3
Jeg har altid været vild med teknik og rumfart. Som dreng var mit allerstørste ønske at blive astronaut. Jeg læste alle bøger om rumfart kunne på et tidspunkt hele USA’s kronologiske rumprogram.

Mercury, Gemini, Apollo rumprogrammerne.

Alt blev læst og studeret.

Mit lokale bibliotek har nok undret sig lidt over den lille nørd med briller, der kom hver mandag og spurgte om der var kommet nogle nye bøger :)

Da jeg som voksen fik økonomiske midler så var Omega Speedmaster 145.022 aka Moonwatch min højeste grail.

Det var det første “dyre” ur jeg købte og det bliver aldrig solgt

İmage
Mvh Kim 
Svar
#4
Kim det er da en herlig julekonkurrence du der har sat igang, den er jeg frisk på at deltage i.

Jeg har pt. fire ure i rotation og to af dem er Speedmaster’s.

I 2009 købte jeg en Speedmaster Professional med Cal. 1861 og selvfølgelig med plexiglas. Et dejligt ur som kan bruges til hverdag og når man skal lidt fint i byen. Hver gang jeg ser billeder af uret her inde på siden, tænker jeg altid, hvor er det dog fotogent.
İmage

I 2012 efter nogen tids søgen blev jeg så den lykkelige ejer af en Speedmaster Broad Arrow med Cal. 3303. Den er desværre lidt svær at fotografere, for hver gang jeg får viserne til at gå helt i blå, er der altid genspejling fra kameraet. Jeg nyder virkelig det spil der er i skiven og viserne, det er mit smukkeste ur.
İmage

Senere kom jeg så til at købe et Reduced til min datter, her er det så en Cal. 3220 der banker inden i.
İmage

Glædelig julehilsen fra en Speedy fan.
Mvh. PHO
[-]
  • cfnissen, KimT
Svar
#5
Tak for det fine initiativ, Kim. Jeg er bestemt Speedmaster fan ! Min familie har altid været til Omega. Det var urmærket, som både min morfar og far havde. Da jeg fik mit første ur, var det derfor også en Omega. Fin Seamaster til en knægt på en 10-12 år!
I gymnasiet havde jeg en klassekammerat, hvis far havde en urforretning. Gennem denne forbindelse fik jeg senere en Speedmaster Automatic Mark IV. Det blev bl.a. brugt som startur til kapsejladser og endte desværre sine dage på bunden af Svendborgsund. Under en hidsig vende-duel (Fyn Rundt) på vej ned mod Troense sprang remmen, og uret faldt i suppen. Ærgeligt. Det blev erstattet af et tilsvarende.
Senere har jeg vendt interessen mod "de rigtige" Speedmastere: De håndoptrukne. Jeg har haft fire af dem: 145.022 med cal. 861, 3570.50.00 med cal. 1861 og 145.012 med den originale cal. 321. Da det er gået op for mig, hvor vigtig originalitet er med de gamle Speedmastere, er den sidste udgaven nu erstattet med en tilsvarende, som ikke har fået udskiftet noget som helst, og som ikke er poleret. Uret er ifølge arkivudskrift fra Omega oprindelig leveret til Sydafrika d. 14. oktober 1968
JK
İmageSpeedmaster321unpolished1small by Jens-Kristian Soegaard, on Flickr
İmageVærk321 1 by Jens-Kristian Soegaard, on Flickr
Svar
#6
Uha den plakat vil jeg gerne vinde

Da jeg begyndte herinde fangede Speedmasteren mig slet slet ikke.

Der var en del der lavede opslag om “Hvilket ur skal jeg købe” eller “hvor får jeg mest ur for pengene” og rigtig mange anbefalede Speedmaster.

Men det fangede mig ikke og da slet ikke når alle skulle have et - det var mit indtryk at intet andet ur duede. Så det tog mig en del år, før jeg fik mit første et Speedmaster fra ca 67 med cal.321 i. Men efter få dage/uger måtte det videre, der var ingen kærlighed

Efter nogle flere år var der flere som postede billeder af Speedmaster BA med hvid Skive og blå visere - okay så var jeg solgt. Så jagten gik i gang, men ingen hvide til salg kun sorte.... og ja jeg kunne ikke vente, er temmelig utålmodig, så et sort blev købt. Og ja, gæt selv, igen ingen kærlighed. Næste gang kærligheden opstod var da jeg så GEMINI IV WOW den er flot, der kom et til salg til en meget fair pris, men jeg var ikke hurtig nok.....

i 2011 fik jeg taget mig sammen og købt et nyt Speedmaster med cal.1861 og nu var jeg solgt, det fungerede nu skulle det beholdes - og ja det blev det i ca 10 mdr, så kom der noget andet forbi haha, hvis penge bare hang på træerne, så var det ikke solgt. Savnet blev blev dog for stort så jagten gik i gang med at finde et brugt og det fandt jeg og kærligheden er helt intakt....... lige indtil et andet dukkede op og en bruger herfra ville overtage Speedy’en. Hold da op jeg fortrød...... så jeg måtte i gang med at bytte til ure for så at kunne sælge og til sidst få råd til et nyt. Så i foråret måtte jeg en tur en tur til Halse og købe et nyt og denne med den store kasse (elsker tilbehør) og nu kommer det ikke videre. “Måne”rejsen er slut.
Det er et ur som jeg syntes passer til alt - til sport, business, fest og afslapning.

Det eneste jeg fortryder er at jeg “mistede” købet af GEMINI IV men hvis jeg skulle være så heldig at vinde så vil jeg nyde de mange forskellige udgaver af Speedmasteren på plakaten.
Hvor skal den så hænge? Ja, om nogle år er alle ungerne flyttet hjemmefra og så så jeg et værelse til mine hobbys: vin, James Bond og ure.
Indtil da kommer den til at hænge på kontoret

Hermed lidt fotos
İmage

İmage

İmage

İmage

İmage


Sent from my iPhone using Tapatalk
Med venlig hilsen

Henrik Graae Visse

Mine ure er til låns, indtil en anden skal overtage dem!
[-]
  • KimT
Svar
#7
Fedt, keep it coming....

Allerede nu kan jeg se at det bliver umuligt at vælge, så når vi kommer tættere på jul, bliver det en helt alm. lodtrækning.
Svar
#8
Jeg kan huske at speedmasteren var det ur jeg trykkede næsen flad til da jeg var omkring de 15år.
Da jeg var færdig med min uddannelse blev der hentet et brugt 3570.50 fra 1999 hjem, tit går tankerne tilbage til dengang i 80'erne hvor jeg stod og drømte foran urmageren.
Hvem ville ikke kunne bruge lidt omega merchandise og mon ikke plakaten vil pynte på et hvert hygge/drenge/herre-værelse, i hvert fald på mit :-)
Vh
Frans
[-]
  • jazzman, KimT
Svar
#9
Det tog en del år at blive overbevist om at jeg skulle købe et speedmaster pro.
Lige fra jeg meldte mig ind i det gamle forum i 2007 til i 2015 hvor jeg købte et nyt speedmaster pro. Egenligt har jeg aldrig forstået hvorfor tachymetre skalaen lå uden på uret, det var da upraktisk ( men der var jo ikke plads indvendig, læste jeg i en genengang af uret) og havde Nasa forsat med at prøve nye ure, kunne de jo have valgt sidemanden på mit foto ( med større kasse og tyk akryl glas ).
Fan blev jeg så alligevel og det faldt også naturlig når man er vokset op med raket opsendelserne i 70er og 80erne.

İmage
[-]
  • KimT
Svar
#10
Så nærmer julen sig og i den kommende uge skal vi have fundet en jeg kan sende/aflevere en fin pakke med Omega merchandise til.

Det er ikke for sent skulle man ønske at deltage, da jeg regner med at finde en modtager omkring onsdag. Indtil videre er dem der har skrevet et indlæg tildelt i fortløbende nummer og det bliver afgjort ved en lodtrækning via  https://www.random.org/

1. Mocak
2. Avantismo
3. PHO
4. jk
5. HG
6. Frans
7. jazzman
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)