31-03-2017, 12:12 PM
DEL 2
Se del 1 ved at klikke her
Se del 3 ved at klikke her
Se del 4 ved at klikke her
Del 1 sluttede med en masse om den nye Trilogy fra Omega, lidt historie, samt den fantastiske indpakning. For lige at runde det af, vil jeg vise et billede mere af det ur blandt de tre der er min favorit og som overaskende nok ikke var det jeg havde forventet baseret på andres billeder. På forhånd var min klare vinder nemlig Seamaster, men da det nye Railmaster kom var på armen var jeg solgt. I alt sin enkelthed var det bare - efter min mening - perfekt på min arm og Seamaster måtte se sig forvist fra førstepladsen.
Som nævnt i del 1 var fremvisningen tidsbegrænset og vi skulle jo også nå at se nogle af de andre ting fra Omega, så vi måtte modvilligt vende ryggen til trilogien og fortsætte i programmet. Den nye ikke limiterede Railmaster kommer i to versioner, hvor jeg personligt foretrækker den mørke som virkelig overraskede positivt på armen. Endnu et ur jeg gerne så finde vej hjem til mig, hvorimod det lyse ikke rigtig talte til mig. Billederne af den mørke er dog så ringe at det på ingen måde yder uret retfærdighed.
Lidt flere ure fra Speedmaster famillien blev det også til, men jeg må blankt erkende at efter trilogien var min koncentrationsevne meget begrænset, så her kommer der bare lidt billeder. Er der spørgsmål til detaljer om noget konkret, siger du bare til
Blandt de kommende billeder er uret på det første min favorit.
Så er vi kommet til en Speedmaster af de mere specielle og her må jeg indrømme at vi kommer ud i noget jeg personligt ikke kunne finde på at vælge, men hey, der skal jo være noget til enhver smag. En Speedmaster i blå keramik.....som i meget blå
Nu jeg er inde på blå keramik, skal det nye Seamaster Planet Ocean Big Blue også nævnes. Det synes jeg egentlig er ret cool (hvis man er til store ure), men alt for voldsomt på min arm.
Inden jeg afslutter Omega, skal vi lige kigge på to limiterede modeller, hvoraf det første er et Speedmaster lavet for at hylde Gene Cernan, den sidste mand der gik på månen under Apollo 17 missionen i 1972. Det kommer både i stål (1972 stk.) og i guld (72 stk.) og jeg vil ikke bruge tid på at skrive en masse om det, da Fratello gør det så meget bedre end mig. (klik her for at læse om uret hos dem) I stedet kommer der her lidt billeder jeg fik taget af både ur og kasse.
Dernæst et lidt mere særligt ur, nemlig det limiterede (57stk.) Worldtimer i platin med enamel skive. Det kræver nok at man er til det, men hold nu op, det var lækkert.
Nu nærmede vi os enden på besøget hos Omega, men først skulle der lige indtages en let frokost i deres stand - kan man egentlig kalde det for det, nu det er så meget mere end det man normalt ser på en messe?
En sidste ting som jeg havde set frem til ved besøget hos Omega var selvfølgelig Speedy Tuesday som jeg har bestilt og venter utålmodigt på. Jeg havde håbet at få en chance for at prøve det på armen, men idet de alle jo som bekendt blev solgt absurd hurtigt, var der ikke et jeg kunne rode med. Jeg måtte altså tage til takke med det som var vist udvendig på standen. Desværre sad det i en maskine fra helvede og hver gang man kom for tæt på forsvandt det ind i mørket. Og ikke nok med det. Når der endelig kom et ur ud igen var det ikke det samme, hvilket betød at det krævede noget tålmodighed at få et glimt af det. Jeg prøvede at fange et billede, men det er virkelig ringe idet den forbandede maskine slugte uret hele tiden
Jer prøvede også at lave en video af det, men med begrænset succes for at sige det mildt.
Så nåede vi til enden på del 2, og del 3 hvor vi besøger Glashütte følger.
Se del 1 ved at klikke her
Se del 3 ved at klikke her
Se del 4 ved at klikke her
Se del 1 ved at klikke her
Se del 3 ved at klikke her
Se del 4 ved at klikke her
Del 1 sluttede med en masse om den nye Trilogy fra Omega, lidt historie, samt den fantastiske indpakning. For lige at runde det af, vil jeg vise et billede mere af det ur blandt de tre der er min favorit og som overaskende nok ikke var det jeg havde forventet baseret på andres billeder. På forhånd var min klare vinder nemlig Seamaster, men da det nye Railmaster kom var på armen var jeg solgt. I alt sin enkelthed var det bare - efter min mening - perfekt på min arm og Seamaster måtte se sig forvist fra førstepladsen.
Som nævnt i del 1 var fremvisningen tidsbegrænset og vi skulle jo også nå at se nogle af de andre ting fra Omega, så vi måtte modvilligt vende ryggen til trilogien og fortsætte i programmet. Den nye ikke limiterede Railmaster kommer i to versioner, hvor jeg personligt foretrækker den mørke som virkelig overraskede positivt på armen. Endnu et ur jeg gerne så finde vej hjem til mig, hvorimod det lyse ikke rigtig talte til mig. Billederne af den mørke er dog så ringe at det på ingen måde yder uret retfærdighed.
Lidt flere ure fra Speedmaster famillien blev det også til, men jeg må blankt erkende at efter trilogien var min koncentrationsevne meget begrænset, så her kommer der bare lidt billeder. Er der spørgsmål til detaljer om noget konkret, siger du bare til
Blandt de kommende billeder er uret på det første min favorit.
Så er vi kommet til en Speedmaster af de mere specielle og her må jeg indrømme at vi kommer ud i noget jeg personligt ikke kunne finde på at vælge, men hey, der skal jo være noget til enhver smag. En Speedmaster i blå keramik.....som i meget blå
Nu jeg er inde på blå keramik, skal det nye Seamaster Planet Ocean Big Blue også nævnes. Det synes jeg egentlig er ret cool (hvis man er til store ure), men alt for voldsomt på min arm.
Inden jeg afslutter Omega, skal vi lige kigge på to limiterede modeller, hvoraf det første er et Speedmaster lavet for at hylde Gene Cernan, den sidste mand der gik på månen under Apollo 17 missionen i 1972. Det kommer både i stål (1972 stk.) og i guld (72 stk.) og jeg vil ikke bruge tid på at skrive en masse om det, da Fratello gør det så meget bedre end mig. (klik her for at læse om uret hos dem) I stedet kommer der her lidt billeder jeg fik taget af både ur og kasse.
Dernæst et lidt mere særligt ur, nemlig det limiterede (57stk.) Worldtimer i platin med enamel skive. Det kræver nok at man er til det, men hold nu op, det var lækkert.
Nu nærmede vi os enden på besøget hos Omega, men først skulle der lige indtages en let frokost i deres stand - kan man egentlig kalde det for det, nu det er så meget mere end det man normalt ser på en messe?
En sidste ting som jeg havde set frem til ved besøget hos Omega var selvfølgelig Speedy Tuesday som jeg har bestilt og venter utålmodigt på. Jeg havde håbet at få en chance for at prøve det på armen, men idet de alle jo som bekendt blev solgt absurd hurtigt, var der ikke et jeg kunne rode med. Jeg måtte altså tage til takke med det som var vist udvendig på standen. Desværre sad det i en maskine fra helvede og hver gang man kom for tæt på forsvandt det ind i mørket. Og ikke nok med det. Når der endelig kom et ur ud igen var det ikke det samme, hvilket betød at det krævede noget tålmodighed at få et glimt af det. Jeg prøvede at fange et billede, men det er virkelig ringe idet den forbandede maskine slugte uret hele tiden
Jer prøvede også at lave en video af det, men med begrænset succes for at sige det mildt.
Så nåede vi til enden på del 2, og del 3 hvor vi besøger Glashütte følger.
Se del 1 ved at klikke her
Se del 3 ved at klikke her
Se del 4 ved at klikke her
Mvh. KimT Tjek min Instagram ved at klikke her
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
