Overvejelse: Audemars Piguet Royal Oak Offshore Rose Gold 42 eller 44 mm ?
#1
Hej !

Er småt begyndt at kikke efter det næste ur til samlingen... Jeg har forelsket mig lidt i Audemars Pigeut Royal Oak Rose Gold med sort keramik krans og gummi rem. Jeg kan dog ikke blive helt enig med mig selv om, hvorvidt jeg skal sigte efter den gamle model (før 2011) i 42 mm (som f.eks. denne her: http://www.chrono24.dk/audemarspiguet/ro...867580.htm )

eller den nye model i 44 mm (som f.eks. denne her: http://www.chrono24.dk/audemarspiguet/ro...347244.htm )

Åbenlyse forskelle er selvfølgelig størrelse og pris. Men der andre forhold, som er værd at tage højde for - f.eks. popularitet, hvad holder prisen, osv. ?
Svar
#2
Jeg vil blot forholde mig til det designmæssige, og der er 26401 bare en klasse for sig selv Icon_smil


/Mads
Svar
#3
Du skal være obs på at den du kalder den "gamle" model er en Rubber Clad og har derfor ikke en keramisk krans.
Mvh
Klaus
Mvh Klaus
Svar
#4
(13-03-2017, 10:34 PM)KlausM Skrev: Du skal være obs på at den du kalder den "gamle" model er en Rubber Clad og har derfor ikke en keramisk krans.
Mvh
Klaus

God pointe Icon_smil  Jeg har ikke de store erfaringer med AP - men holder de generelt prisen ved gensalg og stiger en smule løbende (lige som Rolex) ?
Svar
#5
Som Klaus skriver er det relevant at være klar over at der på den "gamle" model er gummibelagt lynette og trykknapper, hvor det på den nye er keramik. Personligt ville jeg klart foretrække keramik, men desværre finder jeg modellen for stor på min arm og jeg vil anbefale at du prøver det på armen først.

Mht. til pris og udvikling af denne, er det jo svært at spå, især i disse tider hvor nogle ur-fabrikanter er hårdt ramt på salget og den generelle nedgang i eksporten til østen. Generelt er guld ure ikke det der betragtes som den bedste investering idet de tager en voldsom kantstensafskrivning, men købes der fornuftigt ind, er det ikke urealistisk at uret holder prisen og måske stiger lidt over tid. Dog ikke sammenligneligt med Rolex som kan noget helt særligt på prisen - især vintagemodeller.

Under alle omstændigheder er det nogle fede ure du har kig på Icon_party
Svar
#6
Tak for svaret KimT Icon_smil Mht. guld og kantstensafskrivning, så er jeg fuld ud bekendt hermed. Det er derfor også min intention at søge efter et brugt men næsten som nyt på Chrono24. Købte et let brugt Lange og Söhne i rødguld sidste sommer ad den vej til ca. 70% af nyprisen netop for at udgå en voldsom kantstensafskrivning. Det ser umiddelbart ud til at AP Diver i rødguld også kan erherves i det leje.

Med hensyn til overvejelserne om det holder værdien ved gensalg, så køber jeg primært ure med henblik på at bruge og beholde dem. Men der er dog også et element af investering i det, således at uret gerne skal holde sin værdi + stige i takt med inflationen, hvis jeg skulle få lyst til/behov for at sælge igen...
Svar
#7
Først og fremmest - god smag i ure ;-)

Dernæst så er jeg meget på samme bølgelængde med hensyn til økonomien. Jeg bruger mine ure, men det er rart at have i baghovedet at de kan omsættes til en fornuftig værdi, skulle der opstå et uventet behov.

P.s. du skriver AP Diver i dit sidste indlæg, men det er en anden model end dem du linker til i det oprindelige indlæg. Bare hvis du ikke var klar over at det ikke er det samme ;-)
Svar
#8
(16-03-2017, 01:03 PM)KimT Skrev: P.s. du skriver AP Diver i dit sidste indlæg, men det er en anden model end dem du linker til i det oprindelige indlæg. Bare hvis du ikke var klar over at det ikke er det samme ;-)

Hej ! Sorry det var en skrivefejl. Det er selvfølgelig en Offshore, som beskrevet i første indlæg. Mht størrelsen så er 44 mm, som du skrev tidligere, jo for stort for nogle. Selv har jeg et Rolex Deepsea som også er 44 mm. Den passer fint på min tændstik-arm  Icon_smil. Men den er selvfølgelig ikke så kantet som AP'en, der måske derfor optisk virker endnu større ?
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)