Hul i jorden
#1
Såfremt man ønsker at bidrage til at grave et hul i jorden, så er muligheden: her
Da jeg første gang blev opmærksom på begivenheden, var der hældt 76.000$ i hullet, og i skrivende stund er vi passeret 92.600$

På sidens FAQ fremgår:

Q - What do I get for contributing money to the hole?
A - A deeper hole. What else are you going to buy, an iPod?

Q - Why aren’t you giving all this money to charity?
A - Why aren’t YOU giving all this money to charity? It’s your money. 

Siden går seriøst til makronerne. Da skyggerne i går blev meget lange, blev der blot tændt byggelys.
I eftermiddag ser jeg frem til at solen står op bag den efterhånden imponerende jordhøj.

God fornøjelse med jeres donation, med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar
#2
Genialt!!
/



Det minder mig om det ny motto, som jeg som ulønnet og uansat projektkonsulentkoordinator har fundet på til min kære fødeby:

"Odense, Et Hul i Jorden"

/
Kristen

"Hvorfor hedder det "letbane" når det skal være SÅ svært?"
Svar
#3
Klokken 20:42:02 dansk tid var hullet gravet "færdigt", da der ikke var flere penge at grave for..
Skulle måske alligevel have smidt lidt i?
/
Kristen
Svar
#4
Ja - Så er opgaven løst:
İmage

İmage
Her ses det imponerende hul, der netop er stort, at det kan rumme 100.573$ - altså tæt på 3/4 million DKK (det løber jo op)

Hvad angår "Let"-bane og "svært", ligger det ikke lige til højrebenet at afgøre, hvorfor det nu er så svært, navnet til trods.
Blot en sporadisk informationssøgning sætter grå hår i hovedet: Link: Letbaner deler trafikforskere

Fra ovenstående link kan citeres:
Han (Torben Lund Kudsk)peger på, at den kommende letbane ved Ring 3 ved København ifølge analyserne dagligt vil overflytte 4.000 bilture fra bilerne til letbanen.
»Men på den strækning kører der hver eneste dag langt over 100.000 biler, så det flytter næsten ingenting, men vil derimod resultere i kaos,« lyder det.

Trafikforsker Harry Lahrmann er af samme opfattelse:
»Letbaner er helt generelt en dårlig idé. Det var meget bedre at se på smarte busløsninger, hvis man vil udbygge den kollektive trafik.
Samtidig peger Christian Roslev på, at alle fire letbaneprojekter viser negativ samfundsøkonomi, men at kommuner og regioner alligevel er klar til at betale 60-70 pct. af regningen.

Trafikforskerne har altså svært ved at blive enige om letbaner.
Hvad angår det rullende materiel til letbanen, er der i Danmark koncensus om, at vælge den beviseligt mest underlødige leverandør.
Hvad angår (stillestående) rullende materiel, er der både i Danmark og det øvrige norden et gennemgående navn: Ansaldobreda.

Det er næppe nødvendigt, at nævne IC4, for at der er genkendelsers-klokker, der ringer.
Da Århus Letbane havde besluttet sig for rullende materiel, dukkede navnet Ansaldobreda op igen.
Den forskrækkede offentlighed blev beroliget af letbanens direktør, der anførte, at "vores" letbane ikke leveres af Ansaldobreda.
Det gør i stedet Ansaldobreda's letbanedivision Finmeccanica i et konsortium.

Ja OK! - Hvordan var det så lige i Oslo: Link: Oslo siger stop: Skrotter 32 sporvogne fra Ansaldobreda
Fra linket kan citeres:
Lad os komme af med det møg!
Sådan kan hovedkonklusionen i en omfattende teknisk gennemgang af Oslos 32 letbanevogne fra Ansaldobreda omskrives.

Sporvognene er mellem 9 og 12 år gamle, og selv om de officielt har mere end 20 års restlevetid, anbefaler ingeniørerne at sende hele baduljen på lossepladsen – hellere i dag end i morgen.
’Vedligeholdelsesomkostningerne ved SL95-vognene er sandsynligvis de højeste i hele Europa og ligger langt over selv meget ældre letbanemateriel.
Hver eneste kørte vognkilometer koster Oslo 47 kr. i vedligeholdelsesomkostninger.
Det er fire gange højere end gennemsnittet i Europa og vil fortsætte med at øges, hvis man vælger at holde fast i SL95-materiellet,’ påpeger rapporten.


Århus-historien får yderligere et "Italiensk tvist", jfr. Link: 3F: Italiensk mafia i Aarhus
Fra kilden citeres:
»Med de informationer, vi har, lader det til, at byggeriet af Letbanen i Aarhus er et led i en vidtforgrenet mafiavirksomhed, som bruger store anlægsbyggerier til hvidvaskning, narkosmugling og skattesvindel,« skriver 3F i anmeldelsen.
I København bruges den legitime transport af materialer, reservedele osv. til at smugle sydamerikansk kokain til Danmark.
Narkotika, som ifølge 3F’s oplysninger sidenhen sælges fra pizzeriaer i byen


og videre:
Ifølge direktør Claus Rehfeld Moshøj, Aarhus Letbane, er selskabet hen over sommeren flere gange blevet orienteret om 3F’s mistanker – og har reageret på dem.
»Efter 3F’s henvendelse i juli har vi bedt vores revisor Ernest & Young om en udvidet kontrol af samtlige medarbejdere og at følge pengene helt ud til den enkeltes konto, så vi kan sikre os, at de penge, vi udbetaler, også ender der, hvor de skal,« fortæller direktøren


Vi kan altså snart forvente, at revisonsfirmaet Ernest & Young udtaler: "Det var naturligvis ikke kokain; men Pizza-mel", og de fejlagtige bilag er rettet fra "Reservedele" til "Pizza-mel"

I letbanernes spændingsfelt mellem "let" og "svært", ved man altså slet ikke om de er en god ide; men beslutter dem alligevel.
For en god ordens skyld vælger man så det mest problematiske firma i Europa som leverandør.
... alt andet ville have været for let. Derfor hedder det "Letbane".

Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
[-]
  • JJensen
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)