Nyt batteri
#11
Havde jo håbet på en anvisning på at bygge et ur Icon_blink
Jeg tror, at selv jeg kunne have forstået hvordan.
/
Kristen
Svar
#12
Kæft, det var (højest overraskende) utrolig spændende læsning om quartz! Og jeg skal da have er eksemplar (måske ikke af det fantastiske marine chronometer) quartz.
Men hvad er mest præcist kontra pris?


- via iPhone
--
"Bare ét ur til, så er samlingen komplet!"

Svar
#13
Hej phrede - det er et "lidt pudsigt forum", vi kommer til at drøfte quartz ure i.
Ja altså: "Vintage ure (+25)", bevar mig vel. - men den er go' nok.

Min interesse for quartz urene skyldes min ubændige trang til at forstå, hvordan ting virker.
Da jeg havde nogenlunde hold på de fysiske principper i de mekaniske ure, ledtes jeg til quartz urene.
Disse var udfordrende, på deres egen utilnærmelige måde, da de leverede en utrolig nøjagtighed "ud gennem en annonym billig black box".

De mekaniske ure har været under udvikling gennem flere hundrede år.
Det første quartz ur dukkede op i 1927, fra AT&T's forskningsværksted. I 1940-50'erne erstattede quartz teknologien observatoriernes mekaniske ure.
.... og i 1969 kom det første kommercielt tilgængelige (Seiko Astron) quartz armbåndsur.
På 42 år raffineredes quartz teknologien, fra de første klædeskabsstore laboratorieklokker til armbåndsure, der endog kan være særdeles små.
Det er en imponerende og helt forrygende teknologisk bedrift, der har betaget mig.

Forståelsen for quartz urenes udvikling og funktionsprincip, har ikke berøvet mig glæden over de mekaniske ure.
Med forståelsen for quartz urene, har jeg erhvervet et "spejl", hvori jeg (dobbelt) kan nyde de fantastiske mekaniske ure.
For mit eget vedkommende - og det er helt personligt, og absolut ikke noget alle skal mene - betyder det, at (min) ur interesse ikke er quartz eller mekanisk..
... men både og!!

Hvis Per Nielsen læser med her, vil han muligvis udbryde, "Quartz ure har jo ingen sjæl" - og jeg kan kun give ham ret.
Dog ikke længere end til, at et mekanisk urværk har håndvæksmæssige kvaliteter, og har sjæl i form af, at reagere på ejerens brugsmønster.
Quartz uret er (for mig) i højere grad en milepæl, hvor geniale tanker nu er "fastfrosset" i et integreret kredsløb een gang for alle.
Dermed har quartz maskinen langt mindre "appeal" ved umiddelbar betragtning, og langt mere "ubønhørlighed" i sin præcission;
... men så måske i højere grad "aura" ved sin hæsblæsende udviklingshistorik.

Atter må jeg betone, at for mig personligt - er der nogle quartz ure, som jeg finder interessante, og så de 99% som jeg finder uinteressante.
De uinteressante IMHO er "tankstations - Føtex uret" til 50-200 kr. eller 4.000 kr's uret med den elaborerede urkasse med et 1$ quartzværk indeni.

Jeg er påvirket af læsning af: High Accuracy Quartz watches, forum(link), hvor begejstringen er størst for de klassiske quartzure.
Her kan opmærksomheden måske henledes på de 3 "grails"
Citizen "The Citizen"
Rolex OysterQuartz
Omega Marine Chronometer

İmage
Her er habil information om: Rolex OysterQuartz(link)

Med Omega Marine Chronometer og Rolex OysterQuartz havde vi 2 grundprincipper:
Rolex oscillatoren er en: VCTCX-tal oscillator = Voltage Controlled Temperature Compensated X-tal oscillator
(Spændings styret temperatur kompenseret krystal oscillator)

Omega oscillatoren er af typen: VCTSX-tal oscillator
(Spændings styret temperatur stabiliseret krystal oscillator)

Det er et andet (uhyre spændende(?)) princip, der anvendes i nedenstående:
VCDCDX-tal oscillator. (Spændings styret digitalt kompenseret dobbelt krystal oscillator)
İmage
Omega kaliber 1441(link)
Det drejer sig om Omegas "Pre Bond Seamaster" med kaliber 1441.

Princippet for (dobbelt) oscillatoren er, at 2 krystaller svinger med forskelligt svingningstal (faktor ca. 8)
Et digitalt kredsløb overvåger faseforskydningen mellem de 2 svingningsgeneratorer.
Alt afhængig om faseforskydningen bliver mindre eller større, vælger den digitale komperator en ny kalibreringskurve for omsætning af svingninger til sekundimpulser.
For entusiaster, der arbejder på højt (elektronisk) vidensniveau på disse værker, er det "skide irriterende".
Når entusiasten har ledninger og oscilloskop rigget på værket, skal han også have styr på temperaturen, da output er (digitalt) temperaturkompenseret.

Uret kan bringes til ydelse på ±5 sek/år - ved stort tålmodighedsarbejde.
Den indstillede kalibrering fastholdes ved batteriskift, så det er altså IKKE tilbage til arbejdsbordet ;-)

Et andet quartz ur, jeg bare MÅ have engang er:
İmage
Sinn UX Einsatzzeitmesser 2 B (EZM 2 B) – Officially Certified Chronometer.(link)
Det drejer sig om det oliefyldte Sinn Einsatzzeitmesser 2 B, der er umådeligt frækt, at aflæse tid på.
På grund af den optiske brydning i olien, ser det ud som om viserne er "malet" på indersiden af urglasset, og kan aflæses i vilkårlig vinkel.

Ligeledes er det "frækt", at kunne svare på spørgsmålet, "Til hvilken dybde er den vandtæt?" - "Til dybden du bringer den til!"
For god ordens skyld er det en sandhed med modifikationer, for med stigende tryk i den oliefyldte urkasse, vil det lille hylster omkring quartzkrystallen bryde sammen ved 4.000 m.
Havde Sinn valgt at anvende en "pansret" krystalindkapsling, ville ovenstående "frække" svar have været helt korrekt.

Det er så nogenlunde quartz urene, som jeg fatter kærlighed til. Nogle fordi de har sjæl, og andre fordi de har idé.

Disclaimer:
Forfatteren har skrevet ovenstående efter hukommelsen, på baggrund af adskillige års studier af principperne, og adskillige dokumenterede artikler på forum.
Det kan ikke udelukkes, at indlægget imødegås med, at jeg i virkeligheden skal mene noget helt andet, og er blevet ledt i uføre af: "Crap, Bullshit, Lies og Fairy tales".
Min nattesøvn forbliver (dog) uforstyrret og tilliden til mine kilder usvækket.

Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar
#14
Det er ikke så ofte, at man oplever, at svaret på en måde er langt mere interessant end spørgsmålet.
Men det er tilfældet her.
Jeg holder også meget af (nogle) quartzure, og dette svar giver så mig noget af svaret overfor mig selv på "hvorfor".
Dette skrevet siddende med et Casio GW-5000 på armen. Og diverse sjælfulde mekaniske ure pakket langt og sikkert væk.
/
Kristen
[-]
  • Geodoc
Svar
#15
Når Geodoc fortæller bliver alt spændende! Derfor måtte jeg også for nogle år siden have det interessante Omega Marine Chronometer. Jeg har senere fået det serviceret hos Swiss Time Services i England. Det er et af de få steder, der stadigvæk kan servicere et OMC. Omega selv gør det ikke mere.
JK
İmage
Svar
#16
Nice to see a picture of my Rolex quartz,still the most beautifull watch i have owned.We must not forget the Seiko quartz calibers.Maybe we can get Geodoc to write about those,because nobody does it better than him Icon_Up
- Jeg er engelsk - bor i Danmark, forstår dansk - men foretrækker at skrive på engelsk Icon_smil
Svar
#17
Når du Geodoc er så venlig at spørge om jeg læser med når du lukker op for godteposen kan jeg kun sige at dine indlæg altid har min interesse ligegyldigt om de handler om ure, blomster eller hvad som helst. Jeg kan kun være imponeret af din glødende interesse og koncentrerede viden om de emner du beskæftiger dig med. Jeg forstod godt dit hint til mig om mekaniske kontra quartz ure. Jeg kan godt få øje på den fantastiske udvikling elektronikken har gennemgået og de resultater det har skabt for vores lille interesseområde. Når min interesse for det mekaniske ur er altoverskyggende er det fordi jeg selv er i stand til at øve indflydelse på hvordan mekanikken fungerer og hvilket resultat min indgriben har på det endelige resultat. Jeg er ikke så interesseret i design, "bære-komfort" eller armtid men udelukkende i hvor godt og effektivt den lille fascinerende maskine et urværk er kan bringes til at spille. Det er ligegyldigt om det er et højt profileret mærke eller om det er et ur der blot bærer et skivemærke der afslører en dansk importør.   Når det drejer sig om elektroniske tidsmålere  Icon_e_biggrin1  er jeg henvist til måleapparater og udskiftning af komponenter og det udfordrer mig langt mindre. Jeg tror jeg i visse kredse kaldes "fag-idiot" men fred være med det.
Mvh.
P.N.
Svar
#18
Hej Per
Tak for de venlige ord. - Din holdning tjener dig til ære.
Det var også kun fordi vi har mødtes og talt sammen, samt at du tidligere på forum har givet udtryk for den holdning til Mekanisk / Quartz,
at jeg (en passant) nævnte dit navn.

Jeg forestiller mig, at for en faglært urmager, må det være (lidt) vanskeligt, at ytre begejstring for quartz.
Da "quartz årene" for alvor rullede, blev urmagerfagets fremtid jo malet i dystre nuancer.
Der var endog folk, der spåede fagets definitive endeligt, og at fremtidens rolle blot var som "batteri skifter".
... men så galt gik det himlen være lovet ikke.

I samme åndedrag, kan det måske også være lidt(?) vanskeligt, at kapere "Den glade amatørs begejstring for geniale ingeniørers arbejde med quartzteknologien".
Som anført - jeg der ikke har haft "mit fag i klemme", har nok også lettere ved (også) at begejstres over quartz teknologien.

Egentligt er det jo et lunefuldt spil af skæbnen - Urmagerfaget har altid søgt efter den perfekte og hurtige svinger.
Det begyndte sagtmodigt med langsomsvingende penduler og et sekund pendul
Senere armbåndsurene med 15.000 svingninger pr. time
Herefter øgedes frekvensen til 5 - 6 og 8, eller endog 10 Hz.
Så fulgte stemmegaffelurene, hvor frekvensen røg op på 300 Hz og endda 720 Hz
Mellem stemmegaffel og quartz ligger der nogle underlige "transistoriserede bastarder" og roder.
Schweizerne forsøgte med 8 KHz på et barreformet quartzkrystal i Beta21
Seiko havde sat, hvad der blev default-standard: 32 KHz
Herefter nogle forsøg med svingninger i mega området.
Og endeligt kommer vi frem til den (pt) mest sublime svinger, Cæsium atomet i atomuret.

Nøjagtigheden er forøget dramatisk.
Marine Chronometeret, der har dannet grundlag for denne tråd, lå og rodede med ±1 sek/måned, de nyere med det halve.
Og et ordentligt spring til Cæsisium atomuret med ±1 sek/1.000.000 år.

Metrologisk (læren om måleenheder) har med den forøgede nøjagtighed "fanget" nogle bemærkelsesværdige fænomener.
Med de professionelle observatorie quartz ure, kunne man konstatere, at jorden omdrejningshastighed ikke var konstant.
Med atomurene har vi jo fået "bøvlet" med at indskyde et skudsekund med års mellemrum, da jorden (den gamle snurretop) falder af på hastigheden.
Atomurene er endog så nøjagtige, at de har kunnet bekræfte en af Einsteins teorier, nemlig "Tidens gravitative fortynding", at tiden er forskellig i forskelligt tyngdefelt.

Men alt det ved "den gamle urmager" jo godt,
.... for hvor langt er et meterpendul?  Icon_thinking
Ikke altid 1 m, for det varierer i overensstemmelse med eventuelle tyngdeanomalier hvor uret (pendulet) opstilles.

La' os nyde urene, håndværket, ideerne - og ikke midst: Tiden

Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
[-]
  • Lars, Mundby, phrede, Smilla
Svar
#19
Pudsigt, to mand, næsten samme indlæg.... Ja, ja, mit er nok ikke skrevet så interessant..... Pointen er dog den samme.
Læs andet sted.... Icon_e_biggrin1  Icon_Up
/Lars
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar
#20
Super interessant læsning, det er alligevel utroligt sådan som mennesket er istand til at opfinde og udvikle så præcis en teknologi (quartz+auto), og så gøre det så småt at man kan bære det på sit håndled!


Sent from my iPhone using Tapatalk
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)