05-03-2016, 03:00 PM
Som nogle af jer måske kan huske, så blev Kurt B. for et stykke tid siden inviteret til at komme på besøg i Jaeger-LeCoultres flagship-store i Bond Street i London.
http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=...urt+Jaeger
Jeg var heldig nok til at blive inviteret med som date på turen – og jeg sagde ja tak uden tøven. Konceptet var en kombination af frokost og en session i butikken med deres lokale urmager, der ville undervise os lidt i hvordan man skiller et ur-værk ad…og samler det igen.
Fredag kom så dagen vi havde ventet på et stykke tid. Vi havde købt biletter med Norwegian med en ganske tidlig afgang for at få lidt ekstra tid til at gå rundt i Bond Street-området, der mildest talt indeholder urbutikker – både i form af flagship-stores og i form af forhandlere af brugte ure.
London var på kanten af forårshumør – vi tog først en dejlig gåtur fra Victoria Station forbi Buckingham Palace gennem Green Park, hvor der var blomster i flor. Dejligt at se solen igen.
En af de ting, som jeg synes er dejlige i det område er de gamle arkader, dvs. overdækkede arealer med butikker. Herinde ligger der ikke kun butikker med mærkevarer, antikviteter, gamle bøger og kunst – der ligger også en række spændende – og dyre – forhandlere af brugte ure.
De klassiske arkader er bl.a. Burlington Arcade og Royal arcade – se links
http://www.mayfair.org.uk/shopping/royal-arcade
http://www.burlington-arcade.co.uk/the-arcade
I Royal Arcade fandt vi f.eks. Watch Club, der havde et godt udvalg af Rolex, Patek, Breitling m.m. – og udenfor butikken står 4 vagter for at sikre stedet. De holder godt øje med stedet – og var ikke de eneste vagter i området. Vagterne er alle Ghurkaer, så det er bare med at holde arme og ben i ro – det er ikke folk du vil op og slås med. Se her for lidt info om dem.
https://en.wikipedia.org/wiki/Gurkha
I Burlington Arcade ligger der en lang række butikker med brugte ure, heraf en der udelukkende handler med Rolex. Andre har kæmpe udvalg af Patek, Omega, Vacheron, mv.
Vi havde været tidligt oppe, så det blev tid til en kop kaffe. Vi fandt en lille italiensk inspireret restaurant/cafe med klassisk italiensk betjening i hvide tjenerjakker og ikke mindst rigtig god kaffe. Prøv den, hvis I trænger til lidt forkælelse.
http://www.chucsrestaurant.com/page/dover-street
Så gik turen hen til JLC butikken. Den er åbnet i april 2015 på nr. 13 i Old Bond Street. Tidligere lå der en JLC butik på hjørnet af Bond Street og Picadilly – denne var dog ikke ejet af JLC.
Forskellen er tydelig. Hvor den gamle butik var lille og havde et begrænset udvalg er den nye butik kæmpestor og har alt hvad hjertet kan begære fra de enkleste Reverso og Master Control modeller til de helt tunge ting. Butikken er hold i JLC’s nye look, som i mine øjne er et flot, Art Deco inspireret look.
Der var jo de sædvanlige flotte ur-udstillinger – her er lidt eksempler på Reverso og en enkelt Atmos.
Denne butik er tydeligvis lagt an til stor aktivitet – der er en del rum, hvor man kan sidde i fred med sin ur-handler og snakke ure og måske afbetalingsordninger over 56 år. Du finder også en variant af den klassiske glasvæg med eksempler på de mange værker, som JLC har udgivet gennem tiden – altid en god reminder om hvorfor brandet bliver kaldt ’the watchmaker’s watch’.
Nogle gange er man også så heldig, at der er eksemplarer af ure udlånt fra fabrikkens museum i Le Sentier. Denne gang var der intet mindre end to Reversoer af den lidt mere specielle slags. Den ene var den originale model fra 1931, som med succes blev genoplivet i 2011. Den anden var et særligt Reverso, der blev lavet til kroningen af Edward VII i 1937. Problemet var jo bare, at Mrs. Simpson kom i vejen – så graveringen blev hurtig uaktuel. Det er jo et eksempel på at tatoveringer engang imellem kan komme til at minde en om noget man måske helst vil glemme.
Vores værter, Vanessa og Davide, tog imod os og tog os straks med ud til frokost. Det viste sig, at vi skulle spise på en italiensk restaurant i nærheden kaldet Sartoria. Menu med videre kan ses her
http://www.sartoria-restaurant.co.uk
Maden var af meget høj kvalitet og priserne bestemt rimelige når man tager beliggenheden midt i det dyre kvarter i betragtning. Hvis I er i nærheden, så gå derind – der er også en lækker bar, hvor man kan styrke sig efter at have shoppet Dankortet i stykker. Her er et lille billede af desserten – Crema al Bergamotto
Begge vores to værter var erfarne rotter i branchen, trods deres relativt unge alder. Vanessa havde arbejdet for Rolex og Breitling inden hun skiftede til Harrod’s, hvor hun var endt som ’Floor Manager’ for urafdelingen. Hvis I har været i Harrod’s urafdeling, så vil I vide at den er rimeligt fremme i skoen. Herfra har JLC headhuntet hende til at stå i spidsen for den nye flagship-store. Davide kommer fra Milano og har tidligere arbejdet hos Rolex samt Patek Philippe.
Hvis vi spoler lidt frem, så stod vi et stykke tid senere i det lokale, hvor JLC’s in-house urmager holder til. Det er et lokale, der ligger bag i butikken, men hvor de besøgende kan kigge ind og se de hvide kitler i arbejde. Vi blev overdraget til urmageren, Richard Carter, en utrolig behagelig og rar herre. Det viste sig, at han havde været i de tidligere butik – og han havde derfor haft fat i Kurt B.’s Lab 2, da der havde vist sig en fejl med det ur. Richard havde forberedt en spændende to timers session, hvor vi kom godt rundt i mekanikken.
Vi startede med en kort snak om service. Richard løser normalt mere basale opgaver, f.eks. med hurtig hjælp i forbindelse med garantiopgaver mv. De mere komplicerede ting – tourbilloner, LAB modeller mv. - bliver sendt til JLC’s hovedkvarter i Le Sentier, hvor specialisterne i de enkelte modeller sidder og som også er dem, der har samlet urene i første omgang. Vi snakkede servicepriser og det endte med en positiv overraskelse for Kurt idet serviceprisen på hans LAB 2 viste sig at være markant lavere end han havde frygtet, trods urets frygtindgydende kompleksitet.
Så gik vi i gang for alvor med en basal indføring i hvordan kraften i et urværk bliver omsat til timer og minutter på skiven. Ganske godt lige at blive mindet om det helt centrale i et urværk. Og ja, vi havde selv taget lidt hardware med.
Vi fik også kigget lidt på hvad et ur består af. Richard havde skilt et Master Ultra Thin Perpetual ad for at vise os opbygningen af uret. Vi fik en god snak om juvelerne i uret, der skal sikre at metal ikke gnider mod metal og dermed slider uret i stykker samt ikke mindst om ’programmeringen’ af uret, som sikrer at det kan vise den rigtige dato hundredvis af år ud i fremtiden. Selve perpetual-funktionen er et selvstændigt modul, der består af mere end 40 dele og som bliver sat ovenpå det basale værk i forbindelse med samlingen af uret.
Derefter snakkede vi om præcision herunder hvordan urmageren indstiller/justerer uret i forskellige positioner. Dette arbejde skal tage højde for at værket i et armbåndsur kan blive påvirket af tyngdekraften hver gang armen bevæger sig og værket dermed skifter position fra vandret til lodret til på skrå osv. Tyngdekraften vil påvirke værkets gang på forskellig vis alt efter positionen. Ved at bruge en timing machine kan man ganske præcist måle effekten på værkets præcision ved at flytte det rundt i forskellige positioner. Vi prøvede med Kurt’s Lab 2 og så de forskelige udsving i præcision. Det er derefter urmagerens job at minimere udsvingene på tværs af de fem-seks positioner ved at justere en række skruer på balancehjulet etc. Det er en kompliceret opgave, da en justering i en dimension kan påvirke en anden dimension negativt. Justeringen kan ifølge Richard tage alt mellem 10 minutter og en time.
En anden ting, der påvirker præcisionen af et ur er eventuelle ekstra komplikationer som f.eks. en kronograffunktion. Her viste Richard hvad der skete med præcisionen når et stopur startes. Uret skal så bruge den kraft det råder over til både at drive den almindelige ur-funktion og så selve stopuret.
Næste emne var tourbillonen, som jo netop er et forsøg på at stabilisere værket og øge præcisionen i alle positioner. Til det brug havde Richard lånt et Master Ultra Thin Tourbillon, som vi fik lov at betragte gennem et mikroskop. Vi fik også puttet det i timing machine for at se udsvingene. Imponerende – men det løser jo ikke helt præcisions-udfordringen, da den klassiske tourbillon ’kun’ løser udfordringen i to dimensioner. Den blev opfundet til at øge præcisionen af lommeure, der enten hang lodret ned i en lomme i f.eks. en vest eller lå på et bord.
Det bringer os jo straks videre til JLC’s imponerende Duometre Sphérotourbillon, som lå på bordet til fri afprøvning. Her er tourbillonen udviklet til at kunne dreje rundt og således øge præcisionen af et armbåndsur, der bevæger sig rundt i mange positioner. At det så er et ultra-flot ur er en anden historie. Det var en fornøjelse at spænde det på håndleddet.
Endelig var det tid til den sidste runde i ur-værkstedet. Nu skulle vi skille en kaliber 751 ad og derefter samle den. Kurt fik det varme sæde, da jeg har prøvet det nogle gange i JLC Master Classes. Kaliber 751 er en af arbejdshestene i JLC kollektionen, der findes inde i en lang række af JLC’s ure – se nedenfor for en forklaring og oversigt. Det bruges både af klassiske kronografer med knapper på siden og af JLC’s Amvox 2 serie, hvor den startes og stoppes ved at trykke på urets glas.
http://www.watch-wiki.net/index.php?title=JLC_751
Kurt kastede sig rask ud i udfordringen, fik skilt værket godt at mens han kun tabte et par skruer og lavede nogle mindre ekstra dekorationer af værket. Da han havde fået spillet det godt ad skulle han så arbejde den anden vej for at samle værket igen. I den periode var han helt væk – forsvundet ned i værket i dyb, dyb koncentration. Da han satte den sidste skrue på plads kiggede han op og var helt overbevist om at han kunne blive en god tilføjelse til JLC’s 300 watchmakers på fabrikken i Le Sentier.
Mens Kurt samlede fik jeg lov til at læse vedligeholdelsesmanualen til mit Amvox 2. Den viser i detaljer hvor der skal smøres, hvor man skal passe på når man skiller uret ad og hvilke dele de forskellige varianter af Amvox 2 består af. Ganske sjovt at se detaljerne bag det ur man går med på armen.
Tiden var nu ved at løbe ud. Vi fik lige mulighed for at sidde i et af butikkens VIP rum for at se og røre ved et par af nyhederne fra SIHH i form af hhv. Reverso Tribute Calendar i pink guld og Reverso Tribute Duo – begge med en bagside, hvor man kan se en sekundær tids-zone.
Fælles for dem begge er nogle vildt flotte urskiver med en overflade, som ikke har været brugt i Reverso-linien tidligere. Dertil kommer ny udformning af visere, nyt look på bagsiderne med nye nat/dag indikationer og så er knappen til at indstille den sekundære tidszone flyttet i skjul på toppen af uret, hvor den tidligere sat som en stor firkantet knap på siden af kassen. Desuden er indersiden af kassen udsmykket med utroligt smukke ’solstråler’ som er med til at hæve kvalitetsfølelsen markant. Utroligt flotte var de begge.
Tribute Calendar modellen har tre-delt dato med angivelse af dato, dag og måned. Begge urene har det klassiske manuelle optræk, der er karakteristisk for (de fleste af) Reverso-modellerne.
Vi fik også lov til at få fingrene på det historiske Reverso fra Edward VII. Sjovt at sidde med en ting, der repræsenterer en ret utrolig begivenhed i Englands historie.
Bag ved os i VIP rummet fik vi øje på et Atmos ur – et af de ure, der får energi fra temperatursvingninger. Det her var en specialmodel lavet i 25 eksemplarer i 1999, designet til at kunne vise tiden frem til ca. år 3000. Udover det håndlavede dekorationsarbejde er uret her karakteriseret ved en hemmelig skuffe, som indeholder en række flotte træhylstre. Inden i hvert hylster er der en rulle papir, hvor man kan skrive om hvad der f.eks. er sket i familien fra generation til generation – en fantastisk tanke, der sætter lidt perspektiv på ens eget korte liv her på jorden.
Så var dagen slut og vi skulle afsted mod Victoria Station for at nå vores flyver retur til København. Vi fik en goodie-bag og kindkys og knus ved afskeden. Vi endte også med at få en invitation til et besøg på JLC’s manufacture i Le Sentier, hvilket jo mildest talt vil være en spændende ting at prøve.
Således kom vi afsted i højt humør med fede oplevelser, nye bekendte og flere oplevelser et sted ude i fremtiden.
En stor tak til Vanessa, Davide og Richard fra butikken!
Det var en fantastisk oplevelse – og det er jo lidt tankevækkende, at den kom på plads ved et tilfælde. Kurt var i London, gik forbi JLC butikken og gik ved en pludselig indskydelse ind for at kigge lidt. Vi kan kun opfordre til at prøve det – man ved aldrig hvad der kan ske.
Mange ur-hilsener til jer alle,
Kurt og Claus
http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=...urt+Jaeger
Jeg var heldig nok til at blive inviteret med som date på turen – og jeg sagde ja tak uden tøven. Konceptet var en kombination af frokost og en session i butikken med deres lokale urmager, der ville undervise os lidt i hvordan man skiller et ur-værk ad…og samler det igen.
Fredag kom så dagen vi havde ventet på et stykke tid. Vi havde købt biletter med Norwegian med en ganske tidlig afgang for at få lidt ekstra tid til at gå rundt i Bond Street-området, der mildest talt indeholder urbutikker – både i form af flagship-stores og i form af forhandlere af brugte ure.
London var på kanten af forårshumør – vi tog først en dejlig gåtur fra Victoria Station forbi Buckingham Palace gennem Green Park, hvor der var blomster i flor. Dejligt at se solen igen.
En af de ting, som jeg synes er dejlige i det område er de gamle arkader, dvs. overdækkede arealer med butikker. Herinde ligger der ikke kun butikker med mærkevarer, antikviteter, gamle bøger og kunst – der ligger også en række spændende – og dyre – forhandlere af brugte ure.
De klassiske arkader er bl.a. Burlington Arcade og Royal arcade – se links
http://www.mayfair.org.uk/shopping/royal-arcade
http://www.burlington-arcade.co.uk/the-arcade
I Royal Arcade fandt vi f.eks. Watch Club, der havde et godt udvalg af Rolex, Patek, Breitling m.m. – og udenfor butikken står 4 vagter for at sikre stedet. De holder godt øje med stedet – og var ikke de eneste vagter i området. Vagterne er alle Ghurkaer, så det er bare med at holde arme og ben i ro – det er ikke folk du vil op og slås med. Se her for lidt info om dem.
https://en.wikipedia.org/wiki/Gurkha
I Burlington Arcade ligger der en lang række butikker med brugte ure, heraf en der udelukkende handler med Rolex. Andre har kæmpe udvalg af Patek, Omega, Vacheron, mv.
Vi havde været tidligt oppe, så det blev tid til en kop kaffe. Vi fandt en lille italiensk inspireret restaurant/cafe med klassisk italiensk betjening i hvide tjenerjakker og ikke mindst rigtig god kaffe. Prøv den, hvis I trænger til lidt forkælelse.
http://www.chucsrestaurant.com/page/dover-street
Så gik turen hen til JLC butikken. Den er åbnet i april 2015 på nr. 13 i Old Bond Street. Tidligere lå der en JLC butik på hjørnet af Bond Street og Picadilly – denne var dog ikke ejet af JLC.
Forskellen er tydelig. Hvor den gamle butik var lille og havde et begrænset udvalg er den nye butik kæmpestor og har alt hvad hjertet kan begære fra de enkleste Reverso og Master Control modeller til de helt tunge ting. Butikken er hold i JLC’s nye look, som i mine øjne er et flot, Art Deco inspireret look.
Der var jo de sædvanlige flotte ur-udstillinger – her er lidt eksempler på Reverso og en enkelt Atmos.
Denne butik er tydeligvis lagt an til stor aktivitet – der er en del rum, hvor man kan sidde i fred med sin ur-handler og snakke ure og måske afbetalingsordninger over 56 år. Du finder også en variant af den klassiske glasvæg med eksempler på de mange værker, som JLC har udgivet gennem tiden – altid en god reminder om hvorfor brandet bliver kaldt ’the watchmaker’s watch’.
Nogle gange er man også så heldig, at der er eksemplarer af ure udlånt fra fabrikkens museum i Le Sentier. Denne gang var der intet mindre end to Reversoer af den lidt mere specielle slags. Den ene var den originale model fra 1931, som med succes blev genoplivet i 2011. Den anden var et særligt Reverso, der blev lavet til kroningen af Edward VII i 1937. Problemet var jo bare, at Mrs. Simpson kom i vejen – så graveringen blev hurtig uaktuel. Det er jo et eksempel på at tatoveringer engang imellem kan komme til at minde en om noget man måske helst vil glemme.
Vores værter, Vanessa og Davide, tog imod os og tog os straks med ud til frokost. Det viste sig, at vi skulle spise på en italiensk restaurant i nærheden kaldet Sartoria. Menu med videre kan ses her
http://www.sartoria-restaurant.co.uk
Maden var af meget høj kvalitet og priserne bestemt rimelige når man tager beliggenheden midt i det dyre kvarter i betragtning. Hvis I er i nærheden, så gå derind – der er også en lækker bar, hvor man kan styrke sig efter at have shoppet Dankortet i stykker. Her er et lille billede af desserten – Crema al Bergamotto
Begge vores to værter var erfarne rotter i branchen, trods deres relativt unge alder. Vanessa havde arbejdet for Rolex og Breitling inden hun skiftede til Harrod’s, hvor hun var endt som ’Floor Manager’ for urafdelingen. Hvis I har været i Harrod’s urafdeling, så vil I vide at den er rimeligt fremme i skoen. Herfra har JLC headhuntet hende til at stå i spidsen for den nye flagship-store. Davide kommer fra Milano og har tidligere arbejdet hos Rolex samt Patek Philippe.
Hvis vi spoler lidt frem, så stod vi et stykke tid senere i det lokale, hvor JLC’s in-house urmager holder til. Det er et lokale, der ligger bag i butikken, men hvor de besøgende kan kigge ind og se de hvide kitler i arbejde. Vi blev overdraget til urmageren, Richard Carter, en utrolig behagelig og rar herre. Det viste sig, at han havde været i de tidligere butik – og han havde derfor haft fat i Kurt B.’s Lab 2, da der havde vist sig en fejl med det ur. Richard havde forberedt en spændende to timers session, hvor vi kom godt rundt i mekanikken.
Vi startede med en kort snak om service. Richard løser normalt mere basale opgaver, f.eks. med hurtig hjælp i forbindelse med garantiopgaver mv. De mere komplicerede ting – tourbilloner, LAB modeller mv. - bliver sendt til JLC’s hovedkvarter i Le Sentier, hvor specialisterne i de enkelte modeller sidder og som også er dem, der har samlet urene i første omgang. Vi snakkede servicepriser og det endte med en positiv overraskelse for Kurt idet serviceprisen på hans LAB 2 viste sig at være markant lavere end han havde frygtet, trods urets frygtindgydende kompleksitet.
Så gik vi i gang for alvor med en basal indføring i hvordan kraften i et urværk bliver omsat til timer og minutter på skiven. Ganske godt lige at blive mindet om det helt centrale i et urværk. Og ja, vi havde selv taget lidt hardware med.
Vi fik også kigget lidt på hvad et ur består af. Richard havde skilt et Master Ultra Thin Perpetual ad for at vise os opbygningen af uret. Vi fik en god snak om juvelerne i uret, der skal sikre at metal ikke gnider mod metal og dermed slider uret i stykker samt ikke mindst om ’programmeringen’ af uret, som sikrer at det kan vise den rigtige dato hundredvis af år ud i fremtiden. Selve perpetual-funktionen er et selvstændigt modul, der består af mere end 40 dele og som bliver sat ovenpå det basale værk i forbindelse med samlingen af uret.
Derefter snakkede vi om præcision herunder hvordan urmageren indstiller/justerer uret i forskellige positioner. Dette arbejde skal tage højde for at værket i et armbåndsur kan blive påvirket af tyngdekraften hver gang armen bevæger sig og værket dermed skifter position fra vandret til lodret til på skrå osv. Tyngdekraften vil påvirke værkets gang på forskellig vis alt efter positionen. Ved at bruge en timing machine kan man ganske præcist måle effekten på værkets præcision ved at flytte det rundt i forskellige positioner. Vi prøvede med Kurt’s Lab 2 og så de forskelige udsving i præcision. Det er derefter urmagerens job at minimere udsvingene på tværs af de fem-seks positioner ved at justere en række skruer på balancehjulet etc. Det er en kompliceret opgave, da en justering i en dimension kan påvirke en anden dimension negativt. Justeringen kan ifølge Richard tage alt mellem 10 minutter og en time.
En anden ting, der påvirker præcisionen af et ur er eventuelle ekstra komplikationer som f.eks. en kronograffunktion. Her viste Richard hvad der skete med præcisionen når et stopur startes. Uret skal så bruge den kraft det råder over til både at drive den almindelige ur-funktion og så selve stopuret.
Næste emne var tourbillonen, som jo netop er et forsøg på at stabilisere værket og øge præcisionen i alle positioner. Til det brug havde Richard lånt et Master Ultra Thin Tourbillon, som vi fik lov at betragte gennem et mikroskop. Vi fik også puttet det i timing machine for at se udsvingene. Imponerende – men det løser jo ikke helt præcisions-udfordringen, da den klassiske tourbillon ’kun’ løser udfordringen i to dimensioner. Den blev opfundet til at øge præcisionen af lommeure, der enten hang lodret ned i en lomme i f.eks. en vest eller lå på et bord.
Det bringer os jo straks videre til JLC’s imponerende Duometre Sphérotourbillon, som lå på bordet til fri afprøvning. Her er tourbillonen udviklet til at kunne dreje rundt og således øge præcisionen af et armbåndsur, der bevæger sig rundt i mange positioner. At det så er et ultra-flot ur er en anden historie. Det var en fornøjelse at spænde det på håndleddet.
Endelig var det tid til den sidste runde i ur-værkstedet. Nu skulle vi skille en kaliber 751 ad og derefter samle den. Kurt fik det varme sæde, da jeg har prøvet det nogle gange i JLC Master Classes. Kaliber 751 er en af arbejdshestene i JLC kollektionen, der findes inde i en lang række af JLC’s ure – se nedenfor for en forklaring og oversigt. Det bruges både af klassiske kronografer med knapper på siden og af JLC’s Amvox 2 serie, hvor den startes og stoppes ved at trykke på urets glas.
http://www.watch-wiki.net/index.php?title=JLC_751
Kurt kastede sig rask ud i udfordringen, fik skilt værket godt at mens han kun tabte et par skruer og lavede nogle mindre ekstra dekorationer af værket. Da han havde fået spillet det godt ad skulle han så arbejde den anden vej for at samle værket igen. I den periode var han helt væk – forsvundet ned i værket i dyb, dyb koncentration. Da han satte den sidste skrue på plads kiggede han op og var helt overbevist om at han kunne blive en god tilføjelse til JLC’s 300 watchmakers på fabrikken i Le Sentier.
Mens Kurt samlede fik jeg lov til at læse vedligeholdelsesmanualen til mit Amvox 2. Den viser i detaljer hvor der skal smøres, hvor man skal passe på når man skiller uret ad og hvilke dele de forskellige varianter af Amvox 2 består af. Ganske sjovt at se detaljerne bag det ur man går med på armen.
Tiden var nu ved at løbe ud. Vi fik lige mulighed for at sidde i et af butikkens VIP rum for at se og røre ved et par af nyhederne fra SIHH i form af hhv. Reverso Tribute Calendar i pink guld og Reverso Tribute Duo – begge med en bagside, hvor man kan se en sekundær tids-zone.
Fælles for dem begge er nogle vildt flotte urskiver med en overflade, som ikke har været brugt i Reverso-linien tidligere. Dertil kommer ny udformning af visere, nyt look på bagsiderne med nye nat/dag indikationer og så er knappen til at indstille den sekundære tidszone flyttet i skjul på toppen af uret, hvor den tidligere sat som en stor firkantet knap på siden af kassen. Desuden er indersiden af kassen udsmykket med utroligt smukke ’solstråler’ som er med til at hæve kvalitetsfølelsen markant. Utroligt flotte var de begge.
Tribute Calendar modellen har tre-delt dato med angivelse af dato, dag og måned. Begge urene har det klassiske manuelle optræk, der er karakteristisk for (de fleste af) Reverso-modellerne.
Vi fik også lov til at få fingrene på det historiske Reverso fra Edward VII. Sjovt at sidde med en ting, der repræsenterer en ret utrolig begivenhed i Englands historie.
Bag ved os i VIP rummet fik vi øje på et Atmos ur – et af de ure, der får energi fra temperatursvingninger. Det her var en specialmodel lavet i 25 eksemplarer i 1999, designet til at kunne vise tiden frem til ca. år 3000. Udover det håndlavede dekorationsarbejde er uret her karakteriseret ved en hemmelig skuffe, som indeholder en række flotte træhylstre. Inden i hvert hylster er der en rulle papir, hvor man kan skrive om hvad der f.eks. er sket i familien fra generation til generation – en fantastisk tanke, der sætter lidt perspektiv på ens eget korte liv her på jorden.
Så var dagen slut og vi skulle afsted mod Victoria Station for at nå vores flyver retur til København. Vi fik en goodie-bag og kindkys og knus ved afskeden. Vi endte også med at få en invitation til et besøg på JLC’s manufacture i Le Sentier, hvilket jo mildest talt vil være en spændende ting at prøve.
Således kom vi afsted i højt humør med fede oplevelser, nye bekendte og flere oplevelser et sted ude i fremtiden.
En stor tak til Vanessa, Davide og Richard fra butikken!
Det var en fantastisk oplevelse – og det er jo lidt tankevækkende, at den kom på plads ved et tilfælde. Kurt var i London, gik forbi JLC butikken og gik ved en pludselig indskydelse ind for at kigge lidt. Vi kan kun opfordre til at prøve det – man ved aldrig hvad der kan ske.
Mange ur-hilsener til jer alle,
Kurt og Claus
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
