Bryder du (også) våbenloven
#21
Basalt set kan man jfr. Våbenloven (der er ikke noget, der hedder "Knivloven") dele knive op i 3 typer (forenklet):

1) Foldeknive, der kan åbnes med én hånd eller med en bladlængde over 12 cm ............ disse er ulovlige at besidde, bære og at anvende uanset formål !

2) Foldeknive, der kan låses i åbnet tilstand og/eller er over 7 cm, men under 12 cm i bladlængde ........... disse er lovlige at besidde, men kan kun bæres og anvendes til hvad loven kalder et "anerkendelsesværdigt formål", hvormed forstås jagt, fiskeri, håndværk osv. osv.

3) Foldeknive, der ikke kan åbnes med én hånd, ikke kan låses i åbnet tilstand og ikke overstiger 7 cm i bladlængde ............ disse er lovlige at besidde, bære og anvende uden begrænsning.

Og før der så er nogen, der begynder at blande f.eks. énhåndsbetjente knive osv. der benyttes tjenstligt af militær og politi ind i snakken, så er disse omfattet af undtagelsen i Våbenlovens § 8, der alene omhandler tjenesteligt udleverede knive.

Fsv. angår knive med en bladlængde over 12 cm, så kan der udstedes en samlertilladelse (såkaldt blankvåbentilladelse), der tillader at besidde, men ikke at bære og anvende disse.

Som ved al anden lovgivning, bliver også Våbenloven fortolket og forvaltet i overensstemmelse med domspraksis - og i dette tilfælde har en dommer tilsyneladende fundet grund til i en konkret sag, at bestemme at en foldekniv, der (uanset den ikke er konstrueret direkte til dette) kan åbnes med én hånd, skal være ulovlig på samme måde som egentlige énhåndsbetjente foldeknive.

Min mening om Våbenlovens §4 og dens forvaltning er meget på linie med Stensbjerg - man forsøger at "kurere" et problem ved at symptombehandle, men tør ikke gøre noget ved sygdommens årsag !! Og det går så ud over alle os andre, der godt kan bære og anvende en lommekniv til det den er beregnet til, uden at stikke den i andre mennesker !!



Våbenlovens § 4
Som senest ændret ved: L 2013 1623 § 1 stk. 1 nr. 1
I kraft: 2014-09-02
På offentligt tilgængelige steder,  56) 57) uddannelsessteder, 58) i ungdomsklubber, 59) fritidsordninger 60) og lignende er det forbudt at bære eller besidde 61) kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri 62) eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. 63) Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.
Stk. 2.  64) Justitsministeren kan udstede regler om forbud mod at indføre, ved overdragelse at erhverve, at besidde, bære eller anvende, at overdrage eller at overlade andre besiddelsen af: 

  1. 1)Skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm, knive med tværstillet greb beregnet til stød,  65) springknive, springstiletter, faldknive, faldstiletter, enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret således, at de i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd, 66) foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd, 67) knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd, kastestjerner, kasteknive samt kårdestokke og andre tilsvarende våben, der fremtræder som en anden genstand.
  2. 2)Andre skarpe eller spidse våben, som ikke kan antages at have noget anerkendelsesværdigt formål.  68)
  3. 3)69)  70) Stoffer, der kan anvendes til indfyldning i de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte genstande. 71)
  4. 4)72) Våben, der er beregnet til at virke lammende, bedøvende eller blændende ved udladning af elektrisk strøm.
  5. 5)Laservåben, der er særligt beregnet til som eneste eller som en af flere våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne.  73)
  6. 6)Slag- eller stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og lign.  74)
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#22
Tror nu godt jeg kender den lov. De fleste som får bøder bærer knivene uden er reelt formål og derfor bliver det ulovligt.

Så selvom jeg kan bære en kniv på jagt, betyder det ikke jeg må tage den med på strøget lørdag formiddag.

Det samme vil være tilfældet med den viste lommekniv til svampe. Må vel bæres på svampejagten og ikke til andet.

Men stod det til mig, burde knive kun være tilladt til erhvervs og dokumenteret fritidsbrug. Basalt set, har størstedelen af dem som går med en lommekniv ikke brug for den. Og ved godt at i kan finde ting at bruge den til, som åbne et brev, men den holder ikke.




Sent from my iPhone using Tapatalk
Svar
#23
Torben, du kender ikke loven. Du må aldrig - som i ALDRIG bære en foldekniv, som kan åbnes med en hånd. Du må ikke engang besidde den, selvom den ligger hjemme i våbenskaber. Kald den svampekniv eller gulerodskniv. Det ændre intet.

Præcis den Opinel, som dommen handlede om bruges faktisk af svampejægere oa.
Svar
#24
Jeg kender den udemærket. Og ja de enhånds betjente foldeknive har været forbudt altid. Jeg forholder mig til de alm som må bæres.


Sent from my iPhone using Tapatalk
Svar
#25
One problem with this discussion.We all break the law in one way or another on a daily basis.Because these stupid laws are never enforced unless it suits the police to do so.Most of them are only made to give the police the opportunity to do so at their discretion.The problem is that the more of these stupid laws they make,the less is the respect for the people who have to enforce them.Getting caught is like playing the Euro Jackpot,and winning!
- Jeg er engelsk - bor i Danmark, forstår dansk - men foretrækker at skrive på engelsk Icon_smil
Svar
#26
Så Torben du er enig i at denne kniv med 6 cm klinge som jeg kan åbne med en hånd er ulovlig at eje

İmage
Svar
#27
Den kniv er jo ikke lavet til at åbne med en hånd, men 2. Den er vel så slidt nu, at den kan åbnes med en hånd.

Jeg talte den anden dag med en betjent jeg kender. Har en lommekniv som er beregnet til 2 hænder, men som kan kastes op med et hurtigt ryk med hånden. Den er fuld lovlig.


Sent from my iPhone using Tapatalk
Svar
#28
(09-05-2015, 08:20 PM)Black Seal Skrev: Jeg talte den anden dag med en betjent jeg kender. Har en lommekniv som er beregnet til 2 hænder, men som kan kastes op med et hurtigt ryk med hånden. Den er fuld lovlig. 


Det er jo så netop dette, som dommen Baun omtaler har ændret på !
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#29
Ja det ved jeg godt, men sådanne sager kan ikke sammenlignes. Så måske det lidt er at skyde over mål. De taler om frit lejde og hvad ved jeg. Du må jo også gerne have en hobbykniv.....

Hver sag vil have sin tolkning. Sådan er det med de fleste sager.


Sent from my iPhone using Tapatalk
Svar
#30
Pbr - skal man egentlig have blankvåbentilladelse til en officers sabel, hvis man ikke længere har kontrakt med forsvaret? Oprindeligt anså jeg den bare som en del af uniformen, men nu har denne tråd fået mig til at tænke på, om der reelt kræves en blankvåben tilladelse for at have den stående i skabet.


Sent from my iPad using Tapatalk
MVH Jesper
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)