Harrisons søure
#1
Jeg har læst bogen Dava Sobel: Manden der målte længdegraden - den sandfærdige historien om et ensomt geni der løste sin tids største videnskabelige problem, og har skrevet om det på vor hjemmeside (DYF.DK). I forbindelse med åbningen af det Maritime museum i Helsingør har jeg gjort gældende, at det var en anke, at man ikke omtalte Harrisons søure. Dette har givet anledning til en disputs mellem museets leder og undertegnede, idet han påstår at "Harrisons ure kun udgjorde mere mentale milepæle i kronometrets historie end som egentlige forfædre til senere tiders søure".

Det mener jeg ikke er rigtigt. Harrison definerede en masse kompensatoriske mekanismer til urene, der ikke kan have gået upåagtet hen i forbindelse med konstruktion af ure efterfølgende, og de franske forsøg udi kunsten at lave kronometre kom først i gang efter, at en delegation havde haft lejlighed til at besøge Harrison i England....
Der påstås i øvrigt, at le Rois ikke har anvendt Harrisons kompensatoriske teknikker, men nogle andre.....?

MEN jeg vil gerne have en kvalificeret udtalelse fra Jer urintereserede, om der skulle være nogen, der har interesseret sig for denne nicheproduktion, som kronometre jo udgør.

HVIS der er nogen der ved det, har jeg et tilllægsspørgsmål:
Poul de Løwenørn afprøvede kronometre fremstillet af Jean Abraham Armand fra Rendsborg i 1782/83 på en tur til Dansk Vestindien. Urene går præcise nok til at få Løwenørns anbefaling og Armand bliver ansat som "kongelig hofleverandør". Produktionen kan ikke opretholdes og flåden køber i stedet engelske kronometre....

Hvilke engelske kronometre og hvor avancerede og evt. hvor mange? En pris ville også være interessant....?

På forhånd tak
Svar
#2
Hej Chr. Borup
Jeg har forsøgt at se om jeg kunne finde en kontruktionstegning af H4 eller H5, det er desværre ikke lykkes, men vil dog mene at da han langt om længe fik prisen.... med kongens hjælp, ja så burde han da være respræsenteret frem for nogle af de andre der bare arbejdede videre på hans eller dele af hans tanker, men du er nok op i mod den danske pendang til Nevil Maskelyne, så det bliver nok svært....sorry Icon_e_confused Icon_e_confused Icon_e_confused
Har du prøvet om urmagerskolen i Ringsted kunne hjælpe dig, ellers prøv at sende en PB til mig så kan det være jeg kan hjælpe med en anden person eller to der måske kan hjælpe dig videre. Icon_e_biggrin
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar
#3
Hej Chr. Borup c/o Lars
Det er korrekt, at John Harrison efter umådelige trængsler fik prisen.
Men han er ikke den "egentlige fader til senere tids søure" - Den kedelige og vindtørre museumsmand har desværre en pointe.

Nedenstående tabel viser kronologisk (så vidt muligt) John Harrison's samtidige urmagere og opfindere.
İmage

John Harrison må krediteres fortjenesten, at det overhovedet var muligt at bringe et nøjagtigt gående ur til søs, og navigere efter det.
Hans samtidige og efterfølgere gik andre veje, med hensyn til gang (dvs. Harrison er ikke ophav til den klassiske kronometergang) og termokompensation.

Det er Pierre Le Rois, der opfinder kronometergangen i 1748.
Ligeledes termokompenserer han (uden ændring af balancefjederens længde) ved hjælp af delt bimetalbalance.
Tilsvarende benytter han isokron fjeder.
- Disse detaljer, der er grundlæggende for det moderne kronometer - ses på nedenstående figur.

İmage
Russisk marinekronometer Kirova 6MX. Den delte balance ses tydeligt.
Balancefjederen er af Palladium

Marine kronometerets funktion kan studeres i nedenstående video:
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=P8Liy-BeH_I[/youtube]

I Dava Sobe's bog omtales Rupert Thomas Gould. Han er personen, der i 1920 får tilladelse til at restaurere Harrisons ure.
I sit forfatterskab omtaler Rupert Gould: Pierre Le Rois - som opfinderen af det moderne skibskronometer.

Trods det stillesiddende arbejde uden store armsving, viser historien ofte, at store urmagere må gennemgå opslidende dramaer og uretfærdigheder.

Det er tilsyneladende sådan, at store horologer skal være omgivet af ignoranter, underløbere og idioter.
Harrison's ignoranter, underløbere og idioter var længdegrads kommiteen, der umuligt kunne forestille sig, at en uvidenskabelig tømrer kunne løse sådan en opgave.
Gennem hele forløbet opfandt de nye vilkår for prisens uddeling, og underløb John Harrison flere gange.
Først ved et aktstykke vedtaget i parlamentet, fik Harrison tildelt en kompenserende del af anden halvdel af prisen.

Pierre Le roi's ignorant, underløber og idiot hed, Ferdinand Berthoud - der var en samtidig schweizisk urmager, med en formidabel evne til at indynde sig de rette steder.
Dette i så høj grad, at Ferdinand Berthoud afløser Pierre Le roi som kongelig urmager i 1763, med det resultat, at Pierre Le roi "smider det hele fra sig", og trækker sig tilbage.

I nutiden har vi et eksempel med CoAxial escapementets opfinder George Daniels.
Han henvendte sig til Rolex, om de kunne være interesserede i det nye escapement; men optrådte som ignoranter ved, Bestemt ikke at skulle have noget nyt escapement.
Daniels underløbere var sagsanlægget på hans patentrettigheder. Sagen løb i mere end 10 år, indtil det stod klart at sagsøger ikke havde forstået noget om CoAxial escapementet.
Daniel's idioter var forsknings og udviklingsafdelingen hos Patek Philippe, der satte alverdens snubletråde op for, at det ikke skulle lykkes Daniels at få et CoAxial til at fungere i et PP værk.
Udviklingsafdelingen fik arbejdet så grundigt forpurret, at samarbejdet opløstes, og Daniels gik andet steds hen med sin opfindelse.

I hvor høj grad din "museumsmand" pure(?) har affærdiget John Harrison, er jeg ikke klar over.
Men umiddelbart lyder det som: "Lad os omtale astronomiens udvikling, og rask springe Tycho Brae over".
Tycho Brae var helt galt på den med det geocentriske verdenssystem; men var en umådelig inspiration for Johannes Keppler, der supplerede Kopernikus's heliocentriske verdenssystem.

jeg mener:
"Hvorfor sendte den franske konge (1763) sin urmager Ferdinand Berthoud til London for at studere Harrisons ure - når de åbenbart ikke er værd at nævne?"

Museumsmanden har ret i sin "mentale milepæl"; men kan ikke fratage John Harrison, at han beviste, "Det er muligt", og derved inspirerede sin samtid.

Spørgsmålet om Poul de Løwenørn aner jeg intet om - beklager.

med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar
#4
Tak for indlægget Geodoc. Jeg er delvis enig med dig.
Jeg har viet en masse tid til dette emne, også fordi min helt, Urban Jürgensen, lavede marine-kronometere. LeRoy og Mudge m.fl. havde vel en større praktisk indflydelse på udformningen af de senere marine-ure, men Harrison var den første, som beviste, at ure var seriøse instrumenter i skibsfarten.

Mentale milepæle? Hmmmmm. Jeg mener faktisk, at Harrison lavede nogle af verdens vigtigste ure, kulminerende med H4 og H5. Disse ure er vel nogle af de smukkeste objekter nogensinde konstrueret af menneskeheden og er på linie med andre horologiske mesterværker fra f.eks. Breguet og opfindelser som lommeuret, armbåndsuret, quartzuret eller atomuret.

Så jeg mener ikke hans betydning bør undervurderes og selvfølgelig skal han nævnes som en pioner indenfor sø-ure.

mvh jan
Svar
#5
Tak skal du ha' Camaro
Vi er ganske enige om vigtigheden af Harrisons ure.
- Jeg citerede osse kun "mental milepæl" fordi jeg synes det er en imposant beskrivelse for, at sætte kikkerten for det blinde øje.

med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar
#6
Hej Alle.
Fint nok med Torben's gennemgang....øhhh du mangler lige tiden for H5, nå skidt pyt, kender jeg dig så kommer den lige om lidt.... <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Og når du nu søger efter den kan du så ikke også søge efter en konstruktionstegning af H4 eller H5.
Og så må jeg lige sige han havde altså også gang i bimetal på H3 hvilket kan læses her: [url]"http://www.rmg.co.uk/harrison">http://www.rmg.co.uk/harrison[/url]
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar
#7
Hej Lars
- H5 har jeg forbigået en anelse; men den fremgår af tabellen 1769-1770, hvor han bygger den samtidig med Kendall's K1
ad. bimetal, har jeg også været om ad den nævnte reference, da mine opgivelser er kryds-kontrolleret mindst 1 gang overfor en anden uafhængig kilde.
Jeg sprang let henover, da kompensationen ikke sidder i balancen - hvilket jo er karakteristisk for de efterfølgende marine kronometre.
Undskyld mine "short cuts" Icon_rolleyes

I søgningerne til mit indlæg, er jeg ikke "kommet under vejrs" med konstruktions tegningerne Icon_e_sad

Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar
#8
Hej Torben
Helt fint, men det må vi altså lige nørde lidt i en dag.... Icon_e_biggrin Icon_e_biggrin Icon_e_biggrin
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar
#9
Ang. J. A. Armand, og danske søkronometre...
J. A. Armand præsenterede sin konstruktion for Videnskabernes Selskab i 1763, og han blev opmuntret til at fortsætte. I 1781, efter flere forsøg, lykkedes det.

Uret klarede sig godt på observatoriet, bestod sin prøve under rejsen til Vest Indien (Med Søløjtnant Poul Løvenørn, og Armands søn Johan Wilhelm), og han fik bestilling på at lave flere lignende ure. Der blev produceret 13 i alt, men de viste sig at være ubrugelige. Løvenørn, der nu var blevet chef for søkortarkivet, gik stærkt imod disse ure, i en skrivelse til Videnskabernes Selskab i 1794.

Men J. A. Armand sendte sin søn, Johan Wilhem, til Bornholm, og fik statsstøtte til at undervise urmagerne i finere urmageri, for at sætte dem i stand til at lave taffelure og lommeure. Men det er en helt anden, og lang, historie. Som kan læses om i bl.a. Bodil Tornehaves bøger.
Svar
#10
Ad Geodoc's tabel.
K1 er altså en kopi af H4, som jeg er orienteret. Kendall var mere eller mindre ansat af Længdegradskommisionen til at lave en eksakt kopi af H4 efter Harrisons anvisninger, og mere eller mindre aflure Harrisons hans hemmeligheder.

Det er et overvældende antal svar, der allerede foreligger og jeg har endda videresendt spørgsmålene til Urmagerskolen. Hvis der kommer svar derfra, som er i uoverensstemmelse med det nu foreliggende, skal jeg nok lade Jer det vide.

Kan man sige, at Harrison "opfandt" og definerede de forskellige kompensationer, der skal tages for at få et ur til at gå i et skib? Eller var begreberne allerede i brug før Harrison?
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)