Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..!
#1
Ohøj landkrabber! Icon_mrgreen

Tænkte om ikke der var andre end mig her der interesserer sig for skibschronometre?
Jeg starter derfor denne tråd med opfordring til at interesserede viser hvad I har hjemme i samlingen og at vi kan få en snak om dem, der vises her på siden.

Gerne en teknisk snak, da jeg selv i lige så høj grad interesserer mig for teknikken bag. Det er meget godt de er i en flot trækasse etc., men hvordan ser der ud i "plimsollerens" maskinrum? Jeg respekterer selvfølgelig hvis man ikke vil kigge i sit, men blot nøjes med at komme med billeder er af det udefra.

At jeg mest interesserer mig for de elektroniske skal på ingen måde være en hindring for at vi også får set og diskutteret nogle mekaniske Icon_e_wink

Så ejere af skibschronometre - ikke sidde og fede Jer i kabyssen - op og meld Jer på dækket!

Selv lægger jeg ud med at vise de tre jeg har i min samling:

Seiko QM-11

Sprit ny. Efterfølgeren til den kendte QM-10. Selvom den nu i forhold til forgængeren bruger mange moderne teknikker gemmer den stadig på en hel del klassiske dyder.
İmage

Et kig i maskinrummet. I modsætning til QM-10 bruges der nu SMD-komponenter. Men som også sagt er den stadig meget klassisk. Selve logikken er stadig klassisk 40XX CMOS, men hjertet er noget anderledes. Væk er 4.19 MHz krystallet og erstattet af en DS32KHZN (IC2 nærmest indstillingen) - en højkvalitets temperaturkompenseret integreret oscillator pt. markedsført som industriens mest præcise færdige klar-til-brug oscillator. Og den er overraskende præcis. På det halve år jeg har haft QM-11'eren har den vundet i retning af 0,75-1 sekund(!)
İmage

Beklager intet billede af mekanikken. Jeg vil ikke stoppe den pt, da jeg vil se hvad præcision den kan holde indtil batterierne er flade. (og når det sker vil jeg nok også fjerne backup batteriet. På længere sigt risikerer det nemlig at lække og ætse hele printpladen. Så er det bedre det ikke er i og jeg er jo ikke afhængig af kontiuert drift).
Men jeg kan fortælle at det er ret standard stepmotor design, men med step for hvert halve sekund og så er kvalitet, materialer og tolerancer naturligvis af en helt anden kaliber end uret i kabyssen.


DDR Glashütte

Vi er nu tilbage i 1979 - sjovt nok også det år jeg blev født Icon_e_surprised
İmage

De var overraskende "moderne" i deres tilgang til tingene. Eller også skulle det bare være billigt <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Men hvorom alting er, så er alt regnekraften samlet i en lille chip, det virker og præcisionen fejler intet. Skæring og frekvens overraskende moderne med 4,194304 MHz AT cut. Ved ikke om der også er noget temperaturkompensering (altså ud over krystallets skæring), det kunne godt ligne det lidt omend jeg ikke lige kan se en typisk thermistor, men der er en sjov komponent med rød og gul prik jeg ikke lige kan gennemskue. I hvert fald så er der transistorer til trække mekanikken. IC'en var kun designet til at trække små joller af nogle kabys-ure, ikke østtyske oceandampere.
İmage

Så er vi nede den mekaniske del af maskinrummet. En noget utraditionel opbygning. En elektromagnet trækker en plade med en bladfjeder med en udskæring, som så trækker et specialskåret tandhjul. Én tand hver sekund. Her er ikke meget blankpoleret og forkromet lystyatch over mekanikken - man har i stedet kocentreret sig om det væsentligste. Lave et værk der holde regnskab med tiden til tidens ende - næsten bogstaveligt og tilmed uden vedligeholdelse (selvom det da ikke skader). Meget øst-agtig og ligner næsten noget gammel telefon-halløj i valg af materieler og byggestil - men som sagt - robust og det kværner bare derudaf.
İmage

Låget åbnes. Læg mærke til pinden i kanten af kassen i højre side.
İmage

Sådan indstillet kronometret. Der er stop-knap så sekunderne kan synkronisseres, bøsninger formentlig til justering (men har ikke fundet ud af hvordan de bruges, ej heller jeg har noget så præcist at justere efter på kort tid). Sidst men ikke mindst hul til justering af trimmeren.
İmage

Sådan ser der ud inde i skroget. Det er malet med ledende maling for både at holde elektrisk støj ude og inde og undgå uheld med statisk electricitet. Bananbøsningerne på siden er til minutimpulser (bare en kontakt, der slutter) så uret med extern energikilde kan føde slaveure der kræver minutimpulser (af samme polaritet).
İmage

Et billede af tanken. Der kan bruges op til 4 D batterier, men den kan nøjes med 2. Den er nu ikke så sulten igen, så selv 2 stk. AA kan nu holde skuden på ret kurs i overraskende lang tid alt taget i betragtning. Bruger man AA -> adaptor kan man således bruge 2, 4, 6 eller 8 AA i stedet.
İmage


Golay CM 2

Denne her har vi set før. Men mon ikke den kan klare et gensyn Icon_e_wink

Et meget tidligt quartz chronometer. Ikke det første i verden(*), måske det første direkte markedsført til navigationsbrug, men i hvert fald meget tidligt. Dette chronometer forlod værftet tilbage i 1970. Selvom der kun er markør for hvert sekund bevæger sekundviseren sig i halve sekunder.
(*) Seiko QC-951 kom positivt før, men er noget i tvivl om om det fra start blev markedsført som skibschronometer selvom det nok uden tvivl har været anvendt som sådan.
İmage

Dem jeg ellers har set (af samme model) på nettet har haft batterimåler. Denne her har ikke. Det tyder på at min er meget tidligt. Serienummeret er da også det laveste jeg er stødt på (700XX, det er så kun to andre jeg er rendt på på auktionssider). Det har en herlig lugt af gammel elektronik.
İmage

Her et blik på computeren. Bare dejlig gammel elektronik bygget med diskrete transistorer. Ikke en eneste IC. Seneste datomærkning på komponenterne jeg kan finde er uge 7, 1970. Læg mærke til det kæmpe store quartz-krystal i samme indpakning som radiorør. Frekvensen er 12288 Hz og lytter man godt efter med låget åbent kan man faktisk høre havfruen synge(!) (hvis man ikke har smadret sine øre med for meget rock)
İmage

Lige et blik på mekanikken. Det er ikke stepmotor som er så godt som enerådende i dag, men derimod med drejespole. Funktionsprincic magen til Rolex' Østers-Quartz. Selvom det er relativt højlydt har det en væsentlig mere behagelig lyd end stepmotorer der ikke er gjort noget for at dæmpe (f.eks. QM-11'eren).
İmage

Til sidst runder vi af med at tage nærkik på "havfruen" ved siden af trimmeren. Her ses tydeligt den ene guldtråd der holder krystallet "svævende" inde i tuben. Hvis jeg husker rigtigt så er der 4 tråde i alt, man kan lige ane tråden nedenunder. Størrelsen på glasrøret er lige en anelse mindre end et "almindeligt" ECC82 radiorør.
İmage

Det var hvad jeg havde at tilfredsstille min exhebitionisme med. Så er jeg (og andre) meget spændt på at se hvad I andre gemmer hjemme i docken:D
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


Svar
#2
Spændende læsning. Mange tak, fordi du starter sådan en interessant tråd Icon_e_biggrin Håber der kommer mange andre bidrag Icon_e_smile
De venligste hilsner, John
Svar
#3
Joepete Skrev:Spændende læsning. Mange tak, fordi du starter sådan en interessant tråd Icon_e_biggrin Håber der kommer mange andre bidrag Icon_e_smile
Helt enig. Håber også på spændende "tilvækst" i tråden.
Kan desværre ikke selv byde ind, da jeg kun har et sølle eksemplar til håndleddet, og det tæls' jo ikke Icon_rolleyes

Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar
#4
Spændende ure, jeg var hos besøg hos en god ven igår.

Han viste mig disse 2;
Svar
#5
@ Speedy
Orv, det ser da ellers godt nok spændende ud! Icon_e_biggrin
Bare lidt synd opløsningen ikke er større. Dirrer også efter et kig i elektronikken! Icon_cool

De må næsten være nyere end mit. Batterimåler og enten andet mekanik, men i hvert fald en anden indkapsling. De to andre jeg har set har i hvert fald den ene været magen til min bag på mekanikken.
Gad vide den med den flade plade... Om ikke den er med et HC49S krystal som man også ville have gjort i dag? Og formentlig også med klassisk CMOS-logik i stedet for diskrete transistorer.
Og så er min endda ikke engang med FET transistorer men helt almindelige bipolare BCxxx (der er vist nogle der ikke er BC, men de har fine BC ekvivalenter). Ikke noget at sige "hun" er lidt sulten. Faktisk er strømforbruget højere end for Glashütten selvom Glashütten kører med langt højere frekvens og har stor elektromagnet der kræver lidt saft.

Jeg har en teori om at serienummeret afslører årstallet. Min har nummer 700XX hvor XX er et nummer under 50. Når man kigger på komponenterne så er det ikke helt usandsynligt at den er fremstillet i starten af '70. Kan godt være der er fremstillet flere end man umiddelbart skulle tro, men 70.000 lyder trods alt usandsynligt med mindre de havde monopol <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) -->
Det kunne ellers være sjovt at se datomærkninger i de to og sammenholde med serienummet.

Men tusind tak for synet. Nu har jeg set 4 ud over min egen! Med mindre den ene da stammer fra en eBay auktion nogle måneder tilbage <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) -->

Har de to stadig modelbetegnelsen "CM 2" ?
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


Svar
#6
Ja godaw mand økseskaft Morten Icon_e_wink

Jeg skal da prøve at fohøre mig hvad han ved om dem Icon_question


McAllan Skrev:@ Speedy
Orv, det ser da ellers godt nok spændende ud! Icon_e_biggrin
Bare lidt synd opløsningen ikke er større. Dirrer også efter et kig i elektronikken! Icon_cool

De må næsten være nyere end mit. Batterimåler og enten andet mekanik, men i hvert fald en anden indkapsling. De to andre jeg har set har i hvert fald den ene været magen til min bag på mekanikken.
Gad vide den med den flade plade... Om ikke den er med et HC49S krystal som man også ville have gjort i dag? Og formentlig også med klassisk CMOS-logik i stedet for diskrete transistorer.
Og så er min endda ikke engang med FET transistorer men helt almindelige bipolare BCxxx (der er vist nogle der ikke er BC, men de har fine BC ekvivalenter). Ikke noget at sige "hun" er lidt sulten. Faktisk er strømforbruget højere end for Glashütten selvom Glashütten kører med langt højere frekvens og har stor elektromagnet der kræver lidt saft.

Jeg har en teori om at serienummeret afslører årstallet. Min har nummer 700XX hvor XX er et nummer under 50. Når man kigger på komponenterne så er det ikke helt usandsynligt at den er fremstillet i starten af '70. Kan godt være der er fremstillet flere end man umiddelbart skulle tro, men 70.000 lyder trods alt usandsynligt med mindre de havde monopol <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) -->
Det kunne ellers være sjovt at se datomærkninger i de to og sammenholde med serienummet.

Men tusind tak for synet. Nu har jeg set 4 ud over min egen! Med mindre den ene da stammer fra en eBay auktion nogle måneder tilbage <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) -->

Har de to stadig modelbetegnelsen "CM 2" ?
Svar
#7
Her er mit bidrag. Har stillet den 1 juni og den passer endnu på sekundet.
İmage
İmage
İmage
İmage
İmageİmage
İmage
İmage
Svar
#8
Speedy Skrev:Ja godaw mand økseskaft Morten Icon_e_wink

Jeg skal da prøve at fohøre mig hvad han ved om dem Icon_question

Hehe, det var måske teknisk en lige lovlig stor mundfuld? <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
CMOS og bipolare transistorer Icon_cool

Men det glæder jeg mig da til at høre om det. Drønspændende at støde på én der har to når nu det praktisk talt ikke er til at finde noget om dem på nettet og det meste, der er, er noget jeg har lagt ud Icon_e_biggrin
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


Svar
#9
camaro Skrev:Her er mit bidrag. Har stillet den 1 juni og den passer endnu på sekundet.

Det er også en fin skibsklokke du har dér! Icon_e_biggrin
Kan godt lide designet, det er bare lækkert med rødt træ og messing.

Det er bare labert det går så præcist Icon_cool
De må have have justeret den godt. Men andet vil man vel heller ikke forvente af PP ? Icon_razz
Har haft en snak med Geodoc og han siger, at PP påstår, at det er 32 KHz og uden TC. Så bliver jeg lidt nysgerrig. Gad vide hvad cut krystallet er... Umiddelbart vil jeg vurdere at sandsynligheden for at såden præcision er tilfældet ved alm. standard stemmegaffel er noget nær usandsynlig uden TC, i hvert fald ville det have givet udsving i mellemtiden. Og størrelsen er også lidt større end et typisk 32 KHz...

Spændende!
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


Svar
#10
Hej Mcallan.
Her er lidt flere billeder af min vens Golay'er, spændende hvad du får ud af dem Icon_question
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)