20-09-2011, 07:42 PM
Ohøj landkrabber!
Tænkte om ikke der var andre end mig her der interesserer sig for skibschronometre?
Jeg starter derfor denne tråd med opfordring til at interesserede viser hvad I har hjemme i samlingen og at vi kan få en snak om dem, der vises her på siden.
Gerne en teknisk snak, da jeg selv i lige så høj grad interesserer mig for teknikken bag. Det er meget godt de er i en flot trækasse etc., men hvordan ser der ud i "plimsollerens" maskinrum? Jeg respekterer selvfølgelig hvis man ikke vil kigge i sit, men blot nøjes med at komme med billeder er af det udefra.
At jeg mest interesserer mig for de elektroniske skal på ingen måde være en hindring for at vi også får set og diskutteret nogle mekaniske
Så ejere af skibschronometre - ikke sidde og fede Jer i kabyssen - op og meld Jer på dækket!
Selv lægger jeg ud med at vise de tre jeg har i min samling:
Seiko QM-11
Sprit ny. Efterfølgeren til den kendte QM-10. Selvom den nu i forhold til forgængeren bruger mange moderne teknikker gemmer den stadig på en hel del klassiske dyder.
Et kig i maskinrummet. I modsætning til QM-10 bruges der nu SMD-komponenter. Men som også sagt er den stadig meget klassisk. Selve logikken er stadig klassisk 40XX CMOS, men hjertet er noget anderledes. Væk er 4.19 MHz krystallet og erstattet af en DS32KHZN (IC2 nærmest indstillingen) - en højkvalitets temperaturkompenseret integreret oscillator pt. markedsført som industriens mest præcise færdige klar-til-brug oscillator. Og den er overraskende præcis. På det halve år jeg har haft QM-11'eren har den vundet i retning af 0,75-1 sekund(!)
Beklager intet billede af mekanikken. Jeg vil ikke stoppe den pt, da jeg vil se hvad præcision den kan holde indtil batterierne er flade. (og når det sker vil jeg nok også fjerne backup batteriet. På længere sigt risikerer det nemlig at lække og ætse hele printpladen. Så er det bedre det ikke er i og jeg er jo ikke afhængig af kontiuert drift).
Men jeg kan fortælle at det er ret standard stepmotor design, men med step for hvert halve sekund og så er kvalitet, materialer og tolerancer naturligvis af en helt anden kaliber end uret i kabyssen.
DDR Glashütte
Vi er nu tilbage i 1979 - sjovt nok også det år jeg blev født
De var overraskende "moderne" i deres tilgang til tingene. Eller også skulle det bare være billigt <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Men hvorom alting er, så er alt regnekraften samlet i en lille chip, det virker og præcisionen fejler intet. Skæring og frekvens overraskende moderne med 4,194304 MHz AT cut. Ved ikke om der også er noget temperaturkompensering (altså ud over krystallets skæring), det kunne godt ligne det lidt omend jeg ikke lige kan se en typisk thermistor, men der er en sjov komponent med rød og gul prik jeg ikke lige kan gennemskue. I hvert fald så er der transistorer til trække mekanikken. IC'en var kun designet til at trække små joller af nogle kabys-ure, ikke østtyske oceandampere.
Så er vi nede den mekaniske del af maskinrummet. En noget utraditionel opbygning. En elektromagnet trækker en plade med en bladfjeder med en udskæring, som så trækker et specialskåret tandhjul. Én tand hver sekund. Her er ikke meget blankpoleret og forkromet lystyatch over mekanikken - man har i stedet kocentreret sig om det væsentligste. Lave et værk der holde regnskab med tiden til tidens ende - næsten bogstaveligt og tilmed uden vedligeholdelse (selvom det da ikke skader). Meget øst-agtig og ligner næsten noget gammel telefon-halløj i valg af materieler og byggestil - men som sagt - robust og det kværner bare derudaf.
Låget åbnes. Læg mærke til pinden i kanten af kassen i højre side.
Sådan indstillet kronometret. Der er stop-knap så sekunderne kan synkronisseres, bøsninger formentlig til justering (men har ikke fundet ud af hvordan de bruges, ej heller jeg har noget så præcist at justere efter på kort tid). Sidst men ikke mindst hul til justering af trimmeren.
Sådan ser der ud inde i skroget. Det er malet med ledende maling for både at holde elektrisk støj ude og inde og undgå uheld med statisk electricitet. Bananbøsningerne på siden er til minutimpulser (bare en kontakt, der slutter) så uret med extern energikilde kan føde slaveure der kræver minutimpulser (af samme polaritet).
Et billede af tanken. Der kan bruges op til 4 D batterier, men den kan nøjes med 2. Den er nu ikke så sulten igen, så selv 2 stk. AA kan nu holde skuden på ret kurs i overraskende lang tid alt taget i betragtning. Bruger man AA -> adaptor kan man således bruge 2, 4, 6 eller 8 AA i stedet.
Golay CM 2
Denne her har vi set før. Men mon ikke den kan klare et gensyn
Et meget tidligt quartz chronometer. Ikke det første i verden(*), måske det første direkte markedsført til navigationsbrug, men i hvert fald meget tidligt. Dette chronometer forlod værftet tilbage i 1970. Selvom der kun er markør for hvert sekund bevæger sekundviseren sig i halve sekunder.
(*) Seiko QC-951 kom positivt før, men er noget i tvivl om om det fra start blev markedsført som skibschronometer selvom det nok uden tvivl har været anvendt som sådan.
Dem jeg ellers har set (af samme model) på nettet har haft batterimåler. Denne her har ikke. Det tyder på at min er meget tidligt. Serienummeret er da også det laveste jeg er stødt på (700XX, det er så kun to andre jeg er rendt på på auktionssider). Det har en herlig lugt af gammel elektronik.
Her et blik på computeren. Bare dejlig gammel elektronik bygget med diskrete transistorer. Ikke en eneste IC. Seneste datomærkning på komponenterne jeg kan finde er uge 7, 1970. Læg mærke til det kæmpe store quartz-krystal i samme indpakning som radiorør. Frekvensen er 12288 Hz og lytter man godt efter med låget åbent kan man faktisk høre havfruen synge(!) (hvis man ikke har smadret sine øre med for meget rock)
Lige et blik på mekanikken. Det er ikke stepmotor som er så godt som enerådende i dag, men derimod med drejespole. Funktionsprincic magen til Rolex' Østers-Quartz. Selvom det er relativt højlydt har det en væsentlig mere behagelig lyd end stepmotorer der ikke er gjort noget for at dæmpe (f.eks. QM-11'eren).
Til sidst runder vi af med at tage nærkik på "havfruen" ved siden af trimmeren. Her ses tydeligt den ene guldtråd der holder krystallet "svævende" inde i tuben. Hvis jeg husker rigtigt så er der 4 tråde i alt, man kan lige ane tråden nedenunder. Størrelsen på glasrøret er lige en anelse mindre end et "almindeligt" ECC82 radiorør.
Det var hvad jeg havde at tilfredsstille min exhebitionisme med. Så er jeg (og andre) meget spændt på at se hvad I andre gemmer hjemme i docken:D
Tænkte om ikke der var andre end mig her der interesserer sig for skibschronometre?
Jeg starter derfor denne tråd med opfordring til at interesserede viser hvad I har hjemme i samlingen og at vi kan få en snak om dem, der vises her på siden.
Gerne en teknisk snak, da jeg selv i lige så høj grad interesserer mig for teknikken bag. Det er meget godt de er i en flot trækasse etc., men hvordan ser der ud i "plimsollerens" maskinrum? Jeg respekterer selvfølgelig hvis man ikke vil kigge i sit, men blot nøjes med at komme med billeder er af det udefra.
At jeg mest interesserer mig for de elektroniske skal på ingen måde være en hindring for at vi også får set og diskutteret nogle mekaniske
Så ejere af skibschronometre - ikke sidde og fede Jer i kabyssen - op og meld Jer på dækket!
Selv lægger jeg ud med at vise de tre jeg har i min samling:
Seiko QM-11
Sprit ny. Efterfølgeren til den kendte QM-10. Selvom den nu i forhold til forgængeren bruger mange moderne teknikker gemmer den stadig på en hel del klassiske dyder.
Et kig i maskinrummet. I modsætning til QM-10 bruges der nu SMD-komponenter. Men som også sagt er den stadig meget klassisk. Selve logikken er stadig klassisk 40XX CMOS, men hjertet er noget anderledes. Væk er 4.19 MHz krystallet og erstattet af en DS32KHZN (IC2 nærmest indstillingen) - en højkvalitets temperaturkompenseret integreret oscillator pt. markedsført som industriens mest præcise færdige klar-til-brug oscillator. Og den er overraskende præcis. På det halve år jeg har haft QM-11'eren har den vundet i retning af 0,75-1 sekund(!)
Beklager intet billede af mekanikken. Jeg vil ikke stoppe den pt, da jeg vil se hvad præcision den kan holde indtil batterierne er flade. (og når det sker vil jeg nok også fjerne backup batteriet. På længere sigt risikerer det nemlig at lække og ætse hele printpladen. Så er det bedre det ikke er i og jeg er jo ikke afhængig af kontiuert drift).
Men jeg kan fortælle at det er ret standard stepmotor design, men med step for hvert halve sekund og så er kvalitet, materialer og tolerancer naturligvis af en helt anden kaliber end uret i kabyssen.
DDR Glashütte
Vi er nu tilbage i 1979 - sjovt nok også det år jeg blev født
De var overraskende "moderne" i deres tilgang til tingene. Eller også skulle det bare være billigt <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Men hvorom alting er, så er alt regnekraften samlet i en lille chip, det virker og præcisionen fejler intet. Skæring og frekvens overraskende moderne med 4,194304 MHz AT cut. Ved ikke om der også er noget temperaturkompensering (altså ud over krystallets skæring), det kunne godt ligne det lidt omend jeg ikke lige kan se en typisk thermistor, men der er en sjov komponent med rød og gul prik jeg ikke lige kan gennemskue. I hvert fald så er der transistorer til trække mekanikken. IC'en var kun designet til at trække små joller af nogle kabys-ure, ikke østtyske oceandampere.
Så er vi nede den mekaniske del af maskinrummet. En noget utraditionel opbygning. En elektromagnet trækker en plade med en bladfjeder med en udskæring, som så trækker et specialskåret tandhjul. Én tand hver sekund. Her er ikke meget blankpoleret og forkromet lystyatch over mekanikken - man har i stedet kocentreret sig om det væsentligste. Lave et værk der holde regnskab med tiden til tidens ende - næsten bogstaveligt og tilmed uden vedligeholdelse (selvom det da ikke skader). Meget øst-agtig og ligner næsten noget gammel telefon-halløj i valg af materieler og byggestil - men som sagt - robust og det kværner bare derudaf.
Låget åbnes. Læg mærke til pinden i kanten af kassen i højre side.
Sådan indstillet kronometret. Der er stop-knap så sekunderne kan synkronisseres, bøsninger formentlig til justering (men har ikke fundet ud af hvordan de bruges, ej heller jeg har noget så præcist at justere efter på kort tid). Sidst men ikke mindst hul til justering af trimmeren.
Sådan ser der ud inde i skroget. Det er malet med ledende maling for både at holde elektrisk støj ude og inde og undgå uheld med statisk electricitet. Bananbøsningerne på siden er til minutimpulser (bare en kontakt, der slutter) så uret med extern energikilde kan føde slaveure der kræver minutimpulser (af samme polaritet).
Et billede af tanken. Der kan bruges op til 4 D batterier, men den kan nøjes med 2. Den er nu ikke så sulten igen, så selv 2 stk. AA kan nu holde skuden på ret kurs i overraskende lang tid alt taget i betragtning. Bruger man AA -> adaptor kan man således bruge 2, 4, 6 eller 8 AA i stedet.
Golay CM 2
Denne her har vi set før. Men mon ikke den kan klare et gensyn
Et meget tidligt quartz chronometer. Ikke det første i verden(*), måske det første direkte markedsført til navigationsbrug, men i hvert fald meget tidligt. Dette chronometer forlod værftet tilbage i 1970. Selvom der kun er markør for hvert sekund bevæger sekundviseren sig i halve sekunder.
(*) Seiko QC-951 kom positivt før, men er noget i tvivl om om det fra start blev markedsført som skibschronometer selvom det nok uden tvivl har været anvendt som sådan.
Dem jeg ellers har set (af samme model) på nettet har haft batterimåler. Denne her har ikke. Det tyder på at min er meget tidligt. Serienummeret er da også det laveste jeg er stødt på (700XX, det er så kun to andre jeg er rendt på på auktionssider). Det har en herlig lugt af gammel elektronik.
Her et blik på computeren. Bare dejlig gammel elektronik bygget med diskrete transistorer. Ikke en eneste IC. Seneste datomærkning på komponenterne jeg kan finde er uge 7, 1970. Læg mærke til det kæmpe store quartz-krystal i samme indpakning som radiorør. Frekvensen er 12288 Hz og lytter man godt efter med låget åbent kan man faktisk høre havfruen synge(!) (hvis man ikke har smadret sine øre med for meget rock)
Lige et blik på mekanikken. Det er ikke stepmotor som er så godt som enerådende i dag, men derimod med drejespole. Funktionsprincic magen til Rolex' Østers-Quartz. Selvom det er relativt højlydt har det en væsentlig mere behagelig lyd end stepmotorer der ikke er gjort noget for at dæmpe (f.eks. QM-11'eren).
Til sidst runder vi af med at tage nærkik på "havfruen" ved siden af trimmeren. Her ses tydeligt den ene guldtråd der holder krystallet "svævende" inde i tuben. Hvis jeg husker rigtigt så er der 4 tråde i alt, man kan lige ane tråden nedenunder. Størrelsen på glasrøret er lige en anelse mindre end et "almindeligt" ECC82 radiorør.
Det var hvad jeg havde at tilfredsstille min exhebitionisme med. Så er jeg (og andre) meget spændt på at se hvad I andre gemmer hjemme i docken:D
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!