20-02-2010, 01:03 PM
Jeg snakkede lige med en kollega i går, som fortalte at han havde sin fars gamle Omega fra 1954 derhjemme. Manden er halvt nordmand, og faderen fra Norge havde for mange år siden tabt sit Omegaur i sneeen om efteråret, hvilket han var temmelig ærgelig over. Han havde prøvet at lede efter det, men forgæves.
Da foråret kom, var han tilfældigt samme sted, hvor han havde tabt uret, og glæden var stor, da han fandt uret igen. Det eneste der skulle til var, at det skulle trækkes op, så gik det lige så godt som det altid havde gjordt.
Det er da en dejlig Omegahistorie!
Da foråret kom, var han tilfældigt samme sted, hvor han havde tabt uret, og glæden var stor, da han fandt uret igen. Det eneste der skulle til var, at det skulle trækkes op, så gik det lige så godt som det altid havde gjordt.
Det er da en dejlig Omegahistorie!

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)