16-11-2009, 06:33 PM
Morfar!
Svært ofte hører man om Ω ure, at det er et ”Gammel mands ur”, eller at det råber ”Morfar”.
Jeg har erfaret det, ved at blive indviet i min søns oplevelse af denne vurdering.
Min søn fik besøg af en god ven på gennemrejse. Vennen var på vej hjem, efter tjeneste i Afghanistan, og havde benyttet lejligheden til at anskaffe sit drømmeur.
Mærket kan være underordnet; men man kommer tæt på aller nederst i dette link.
Talen faldt naturligvis på vennens nyanskaffelse og ure i almindelighed.
I den forbindelse spørger vennen, ”Hvad er det for et ur du har?”, og min søn fremviser sit Ω Constellation Dual Calender (modellen, der kaldes ’Uglen’).
Dette medførte den næserynkende bemærkning: ”Alle Ω ure råber Morfar”
Hertil svarer min søn: ”Så er det nok derfor, der er så meget larm hjemme hos min far. For der ligger 12 Ω ure og råber Morfar om kap”.
… i stiltiende accept af, at det kan man se forskelligt på, gled de af på emnet, og uddybede det ikke yderligere.
På TimeZone er der følgende tråd: ”Old man’s watch”, der naturligvis giver anledning til reaktioner, spændende fra stor indignation over forundring – til reaktionen: ”Nå.”
Sidstnævnte reaktion er i god overensstemmelse med min egen.
Jeg vil ikke engang kalde ”Morfar vurderingen” en myte eller en fordom, for jeg kan egentligt godt skimte ophavet til denne vurdering eller bedømmelse.
En historisk sammenhæng.
I stedet har jeg sat mig for, at vurdere ”Morfar bedømmelsen” i en historisk sammenhæng.
Epoken, der tages afsæt i, spænder fra før kvartskrisen til nutiden.
Før kvartskrisen afholdt den schweiziske urindustri de legendariske observatorie konkurrencer. Her konkurrerede alle de schweiziske manufakturer på disciplinen: Præcision.
Fordelingen af de mulige 30 placeringer fremgår af tabellen nedenstående

Kilde Uhrmageriets hjemmeside
Mærker, der ikke fremgår af tabellen, opnåede end ikke at tage blot en 3’die plads.
Det ses, at Ω lagde sig på en indiskutabel førsteplads.
For at holde tråden ’on topic’ kan det jo siges, at den konstaterede gode præcision ikke forhindrer Ω’s ure i, enten at mumle eller råbe: ”Morfar”.
Med eller uden ’Morfar’, så var det i hvert fald det udseende, som datidens bedst gående ure havde.
Såfremt jeg ”lægger min Ω begejstring” bort, og påtager mig rollen som djævelens advokat, så kan jeg da godt; - såfremt jeg lægger øret tæt nok til nogle få Constellations høre, at de svagt mumler, Morfar.
Hvis man ikke kan udstå dette mumleri, kan man blot vende sig til Geneve, De Ville eller Seamaster, der omfatter mange modeller i et stramt og klassisk design.
Kvartskrisen.
Under kvartskrisen disponerede Ω anderledes end de øvrige schweiziske urhuse. For at imødegå det manglende salg, valgte Ω innovationens vej.
Ω udsendte den ene model efter den anden. Den ene mere underlig end den anden.
– Omega gik samtidigt bort fra egne værker; men om det havde væsentlig indflydelse på det generelle salg, vides ikke.
Selvfølgelig havde denne disposition indflydelse på salget til kenderne og det mere vidende og krævende publikum.
Ω’s disposition skulle vise sig, at blive fatal.
– Snart befandt fabrikken sig i frit fald, og der havde næppe været noget Omega i dag, såfremt den Schweiziske stat ikke havde interveneret, og holdt hånden under virksomheden.
… at miste Ω var simpelthen for meget for den Schweiziske selvforståelse.
Efterfølgende opkøbtes virksomheden af Swatch – I ved nok, urvirksomheden med mottoet, ”Køb det i dag, brug det i morgen – og smid det væk i overmorgen”.
Det ses klart, at Omegas fornedrelse var total.
Under paraplyen, der i dag hedder Swatch Group, har Ω fået lov til at beholde sin status som luksus mærke, og har bibeholdt sine bedste kvaliteter.
Efter kvartskrisen.
Under sit nye ejerskab har Ω ”rettet sig” og udviklet ny selvforståelse i god kontakt med rødderne.
– Under ”ørken vandringen” er det nok Speedmasteren mere end noget andet, der har været virksomhedens røde tråd og ”liv line”.
Man kunne spørge: Om der slet ikke er noget tilbage af den fanden i voldske innovations trang, der så fatalt var årsag til at bringe Ω i knæ?
– Joeh; men sandsynligvis nok under langt mere velovervejede og realistiske kalkuler.
En innovation, som man ikke kan forbigå er Coaxial escapementet.
George Daniels opfindelse er ikke blot innovativ; men også et stykke opfinder & industri historie, som man kan læse om med gysen.
Daniels ansøgte om patent i 1980; men blev afvist med begrundelsen, at der lå 3 lignende patenter til bedømmelse.
Det tog Daniels 2 år, at overbevise patentmyndighederne om forskellene mellem hans patent og de lignende patentansøgninger.
George Daniels ørkenvandring
Herefter tilbragte Daniels flere år på en ørkenvandring, for at finde en producent med interesse i hans opfindelse.
Fra hans prototype arbejde med Patek Phillippe, citerer denne kilde:
”Daniels had one last meeting with R&D. He wore his Patek prototype and his pocket watch prototype, which both worked.
The chief of R&D came in and quickly said, "We cannot make your escapement." That was the end of his four years relationship with Patek Philippe.
The three prototypes were given to Daniels.
One of which, is in the Worshipful Company of Clockmakers Museum in Guild Hall Library.”
Hverken Rolex, Patek Phillippe, Urban Jürgensen eller Zenith ønskede/turde binde an med opfindelsen.
– Omega valgte at gå i front. Det var ikke problemfrit. Hvordan kan man læse i det angivne link eller på Ω Link Centralen.
Hvordan Coaxial virker, kan man se i dette link, eller her.
Hvis man er bare lidt interesseret i urteknik, kan man næppe undgå at beundre CoAxial escapementets ”alfelette” funktion og berøring.
Egentligt synes jeg ikke, der er meget ”Morfar” over Ω’s disposition. – Selvfølgeligt kan innovationen indbygges i et kedeligt design, der råber, ”Morfar”.
Hos Peter Halse har jeg imidlertid lyttet omhyggeligt til, hvad en PloProf siger, og selv med lytte lapperne helt udfoldet, kan jeg kun høre den sige: ”Bare kom an”, og absolut ikke ”Morfar”
Med venlig hilsen - Geodoc
Svært ofte hører man om Ω ure, at det er et ”Gammel mands ur”, eller at det råber ”Morfar”.
Jeg har erfaret det, ved at blive indviet i min søns oplevelse af denne vurdering.
Min søn fik besøg af en god ven på gennemrejse. Vennen var på vej hjem, efter tjeneste i Afghanistan, og havde benyttet lejligheden til at anskaffe sit drømmeur.
Mærket kan være underordnet; men man kommer tæt på aller nederst i dette link.
Talen faldt naturligvis på vennens nyanskaffelse og ure i almindelighed.
I den forbindelse spørger vennen, ”Hvad er det for et ur du har?”, og min søn fremviser sit Ω Constellation Dual Calender (modellen, der kaldes ’Uglen’).
Dette medførte den næserynkende bemærkning: ”Alle Ω ure råber Morfar”
Hertil svarer min søn: ”Så er det nok derfor, der er så meget larm hjemme hos min far. For der ligger 12 Ω ure og råber Morfar om kap”.
… i stiltiende accept af, at det kan man se forskelligt på, gled de af på emnet, og uddybede det ikke yderligere.
På TimeZone er der følgende tråd: ”Old man’s watch”, der naturligvis giver anledning til reaktioner, spændende fra stor indignation over forundring – til reaktionen: ”Nå.”
Sidstnævnte reaktion er i god overensstemmelse med min egen.
Jeg vil ikke engang kalde ”Morfar vurderingen” en myte eller en fordom, for jeg kan egentligt godt skimte ophavet til denne vurdering eller bedømmelse.
En historisk sammenhæng.
I stedet har jeg sat mig for, at vurdere ”Morfar bedømmelsen” i en historisk sammenhæng.
Epoken, der tages afsæt i, spænder fra før kvartskrisen til nutiden.
Før kvartskrisen afholdt den schweiziske urindustri de legendariske observatorie konkurrencer. Her konkurrerede alle de schweiziske manufakturer på disciplinen: Præcision.
Fordelingen af de mulige 30 placeringer fremgår af tabellen nedenstående

Kilde Uhrmageriets hjemmeside
Mærker, der ikke fremgår af tabellen, opnåede end ikke at tage blot en 3’die plads.
Det ses, at Ω lagde sig på en indiskutabel førsteplads.
For at holde tråden ’on topic’ kan det jo siges, at den konstaterede gode præcision ikke forhindrer Ω’s ure i, enten at mumle eller råbe: ”Morfar”.
Med eller uden ’Morfar’, så var det i hvert fald det udseende, som datidens bedst gående ure havde.
Såfremt jeg ”lægger min Ω begejstring” bort, og påtager mig rollen som djævelens advokat, så kan jeg da godt; - såfremt jeg lægger øret tæt nok til nogle få Constellations høre, at de svagt mumler, Morfar.
Hvis man ikke kan udstå dette mumleri, kan man blot vende sig til Geneve, De Ville eller Seamaster, der omfatter mange modeller i et stramt og klassisk design.
Kvartskrisen.
Under kvartskrisen disponerede Ω anderledes end de øvrige schweiziske urhuse. For at imødegå det manglende salg, valgte Ω innovationens vej.
Ω udsendte den ene model efter den anden. Den ene mere underlig end den anden.
– Omega gik samtidigt bort fra egne værker; men om det havde væsentlig indflydelse på det generelle salg, vides ikke.
Selvfølgelig havde denne disposition indflydelse på salget til kenderne og det mere vidende og krævende publikum.
Ω’s disposition skulle vise sig, at blive fatal.
– Snart befandt fabrikken sig i frit fald, og der havde næppe været noget Omega i dag, såfremt den Schweiziske stat ikke havde interveneret, og holdt hånden under virksomheden.
… at miste Ω var simpelthen for meget for den Schweiziske selvforståelse.
Efterfølgende opkøbtes virksomheden af Swatch – I ved nok, urvirksomheden med mottoet, ”Køb det i dag, brug det i morgen – og smid det væk i overmorgen”.
Det ses klart, at Omegas fornedrelse var total.
Under paraplyen, der i dag hedder Swatch Group, har Ω fået lov til at beholde sin status som luksus mærke, og har bibeholdt sine bedste kvaliteter.
Efter kvartskrisen.
Under sit nye ejerskab har Ω ”rettet sig” og udviklet ny selvforståelse i god kontakt med rødderne.
– Under ”ørken vandringen” er det nok Speedmasteren mere end noget andet, der har været virksomhedens røde tråd og ”liv line”.
Man kunne spørge: Om der slet ikke er noget tilbage af den fanden i voldske innovations trang, der så fatalt var årsag til at bringe Ω i knæ?
– Joeh; men sandsynligvis nok under langt mere velovervejede og realistiske kalkuler.
En innovation, som man ikke kan forbigå er Coaxial escapementet.
George Daniels opfindelse er ikke blot innovativ; men også et stykke opfinder & industri historie, som man kan læse om med gysen.
Daniels ansøgte om patent i 1980; men blev afvist med begrundelsen, at der lå 3 lignende patenter til bedømmelse.
Det tog Daniels 2 år, at overbevise patentmyndighederne om forskellene mellem hans patent og de lignende patentansøgninger.
George Daniels ørkenvandring
Herefter tilbragte Daniels flere år på en ørkenvandring, for at finde en producent med interesse i hans opfindelse.
Fra hans prototype arbejde med Patek Phillippe, citerer denne kilde:
”Daniels had one last meeting with R&D. He wore his Patek prototype and his pocket watch prototype, which both worked.
The chief of R&D came in and quickly said, "We cannot make your escapement." That was the end of his four years relationship with Patek Philippe.
The three prototypes were given to Daniels.
One of which, is in the Worshipful Company of Clockmakers Museum in Guild Hall Library.”
Hverken Rolex, Patek Phillippe, Urban Jürgensen eller Zenith ønskede/turde binde an med opfindelsen.
– Omega valgte at gå i front. Det var ikke problemfrit. Hvordan kan man læse i det angivne link eller på Ω Link Centralen.
Hvordan Coaxial virker, kan man se i dette link, eller her.
Hvis man er bare lidt interesseret i urteknik, kan man næppe undgå at beundre CoAxial escapementets ”alfelette” funktion og berøring.
Egentligt synes jeg ikke, der er meget ”Morfar” over Ω’s disposition. – Selvfølgeligt kan innovationen indbygges i et kedeligt design, der råber, ”Morfar”.
Hos Peter Halse har jeg imidlertid lyttet omhyggeligt til, hvad en PloProf siger, og selv med lytte lapperne helt udfoldet, kan jeg kun høre den sige: ”Bare kom an”, og absolut ikke ”Morfar”
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)


