24-10-2009, 04:10 PM
At sluge nogle kameler
Vi har vel alle sammen nogle holdninger, ideer eller principper, som (synes man selv) står klippe fast, veldefinerede og velunderbyggede …. liiige til de bliver udfordret og falder.
Der er flere ordsprog om denne kalamitet, f.eks. ”At søbe den kål man selv har spyttet i”, eller ”At sluge nogle kameler”.
Jeg har valgt det sidste, som overskrift for mine ”synke bevægelser” i forbindelse med min seneste nyerhvervelse.
Kamel Nr. 1.
Remme bør undgås! – De bliver hurtigt slidt i stykker, bliver nussede, uappetitlige og grimme. En lænke i samme materiale som uret fremhæver dets karakter.
Tjaeh, ovennævnte erfaringer var høstede på, at eje eet eneste ur, der var på håndleddet ved såvel arbejde, fritid som fest - og oven i købet 24 t/døgn 365 dage om året gennem 38 år.
I mellemtiden har jeg fået par ure at skifte mellem, og så kunne det måske ”gå an”, at prøve med en rem?
På nyerhvervelsen er remmen i høj grad en del af urets idemæssige grundlag. Desuden leveres uret med flere remme og lænke, og til overflod med et værktøjssæt til behændigt skifte mellem rem og lænke.
- Tror faktisk, at jeg vil give remmen en chance
Kamel Nr. 2.
Man skal undgå at købe et helt nyt ur. Værditabet er simpelthen (for) hjerteskærende. Der er bedst økonomi i, at en anden har taget ”bære ud af forretning - afskrivningen”.
Blandt statistikkens grundbegreber findes udtrykket ”De trivielt mange og de kritiske få”.
Reglen om at undgå køb af et fabriksnyt ur er let at anvende på de trivielt mange forekomster; men kan så sandelig være vanskelig automatisk at overholde, når man stilles overfor tilfældet: De kritiske få.
Den kritiske kondition var, at uret både er forholdsvis nyt og er udgået. Anskaffes det brugt er det næsten til nypris og ofte med fabriks restgaranti.
Da det er 41 år siden jeg har købt et helt nyt ur, vurderede jeg, at der vitterligt var tale om et kritisk enkelttilfælde, og at jeg egentligt ikke har ”overrendt nyindkøbene” – Jeg slog til, og købte nyt.
Kamel Nr. 3.
Limited editions er noget pjank.
Ω’s håndtering af begrebet ”LE” er efter manges mening ganske bredtfavnende, og hvor har de dog ret.
Det problematiske er, at uret kun findes som nogle få prototyper, bl.a. et enkelt i Ω museets eje.
Valget stod således ikke mellem (den egentligt ikke eksisterende) original eller genudgivelsen; men om overhovedet at erhverve det, og dermed at investere i en ”LE”.
- det blev så til nr. 532 af 1.970 stk.
De fleste har nok daget, at der er tale om en ”Speedmaster Alaska Project”.
Tjaeh og tjoeh – det er nok Speedmasteren med det mest uanvendelige og mærkværdige tilbehør man overhovedet kan opdrive.
På den anden side finder jeg udstyret acceptabelt på baggrund af urets særprægede og spændende udviklings historie.
Den allerbedste information om uret findes Her (link til TZ artikel).
Det er et link (findes også på Ω LC), der begejstret, meget informativt og vel illustreret kommer ud i alle hjørner og aspekter af Alaska Project.
At forsøge at skrive noget tilsvarende ville blot blive en halvtam oversættelse, der kunne fratage den interesserede læser fornøjelsen ved originalen.
I stedet er her nogle uddrag og hvad jeg i øvrigt har fundet, blot som appetitvækker.
Konceptets oprindelse.
I euforien efter den første månelanding beskæftigede NASA sig en del med månens bagside og eventuelle ekspeditioner hertil.
I denne grænsezone er temperaturforskellene endnu mere ekstreme end på månens eksponerede forside.
Omega gik rask i gang med udvikling af et ur, der kunne matche disse endnu mere udfordrende konditioner.
”Alaska Project” blev valgt som navn på udviklingsprojektet, netop med baggrund i denne stats meget lave temperaturer.
Kort før projektets færdiggørelse skrinlagde NASA planerne og Omega lagde projektet i skuffen, og det kom aldrig i kommerciel produktion.
Årsagen til termobeskyttelsen.
I det tomme rum er der intet medie, der kan transportere varmen. Varme optagelse og afgivelse sker udelukkende ved stråling.
Beskyttelsen er derfor ikke alene en sikring mod lave temperaturer; men også imod (for) høj temperatur forårsaget af intens indstråling.
Dette er årsagen til den hvide urskive, der ikke kan optage samme varmemængde som den sorte.
Boksens anodisering og farve er også valgt ud fra hensynet om beskyttelse mod såvel ind- som udstråling.
Den røde farve på boksen viste sig at løse denne opgave bedst, så der er altså ikke tale om et design gimmick.
Termo boksens opgave er således at holde temperaturen i ave, både med hensyn til underafkøling og overophedning.
Hvilken ur model?
Under udviklingsforløbet var det ikke givet, at det blev den klassiske Speedmaster, der skulle sidde i boksen.
Lige et par illustrationer fra artiklen, der er linket til ovenfor.
Boksen var i prototype stadiet en hængslet boks, og ikke som i den endelige udgave 2 adskilte dele ”en bund og et låg”.
Men hvad gemte der sig i boksen?
Blandt flere ”Alaska” kandidater var en helt nyudviklet Speedmaster i en meget stor asymmetrisk karré formet (firkantet) kasse.
Også (allerede) eksisterende udgaver af Speedmasteren måtte ”holde for”.
På ovenstående billede ses den velkendte Speedmaster Mark II med den særlige ”Alaska” skive.
Dette falder godt i tråd med Ω’s bestræbelser på at få MKII flight kvalificeret hos NASA.
Det lykkedes som bekendt ikke, da NASA havde nok om ørerne på dette tidspunkt, og der herskede tilfredshed med vinderen fra den første kvalifikationsrunde.
Ovenstående foto af et noget gulnet udklip af en samtidig Ω annonce viser, at Ω havde mere end en strøtanke om MKII og rumfart.
De særprægede visere
Visernes form forbedrer aflæseligheden betydeligt.
De bærer navnet ”Apollo visere”, også selvom ligheden med den stumpe kegleform på en Apollo rumkapsel absolut ikke er iøjnefaldende.
Det forsøgtes tidligere (mere korrekt) at kalde dem Gemini visere; men sådan er det jo med sprogets ”udvikling”.
- Når tilstrækkeligt mange ”knallerter” har fejlbenævnt noget i tilstrækkelig lang tid, bliver fejlen efterhånden kanoniseret til det officielle.
Den nytilkomne
Et par billeder af den lille ny, må der også til.
At skiven på Broad Arrow er cremehvid hersker der vist ingen tvivl om, i sammenligning med Alaska’ens ”skummetmælks hvide” skive.
Her er uret i ”fuldt karnevals udstyr”
”Nu med rem”
Inspiration til anskaffelsen.
Når man ser den oprindelige Speedmaster, Mark II og Alaska side om side; så knyttes de tre ure sammen i en udviklingsmæssig sammenhæng.
Temaet, idéen, linien eller grundtanken i samlingen er opstået efter inspiration fra Baun.
Der er selvsagt ikke tale om en kopi af Baun’s samling; men i høj grad inspiration fra Baun’s metode, ”fakta blade” og informationsjagten
…. til efterhånden at opbygge en samling, hvor urene har en stor synergi effekt og hvor 2 ure kommer til at fortælle meget om et 3’die ur.
For idé og inspiration til dette, er jeg Baun stor tak skyldig.
Med venlig hilsen - Geodoc
Vi har vel alle sammen nogle holdninger, ideer eller principper, som (synes man selv) står klippe fast, veldefinerede og velunderbyggede …. liiige til de bliver udfordret og falder.
Der er flere ordsprog om denne kalamitet, f.eks. ”At søbe den kål man selv har spyttet i”, eller ”At sluge nogle kameler”.
Jeg har valgt det sidste, som overskrift for mine ”synke bevægelser” i forbindelse med min seneste nyerhvervelse.
Kamel Nr. 1.
Remme bør undgås! – De bliver hurtigt slidt i stykker, bliver nussede, uappetitlige og grimme. En lænke i samme materiale som uret fremhæver dets karakter.
Tjaeh, ovennævnte erfaringer var høstede på, at eje eet eneste ur, der var på håndleddet ved såvel arbejde, fritid som fest - og oven i købet 24 t/døgn 365 dage om året gennem 38 år.
I mellemtiden har jeg fået par ure at skifte mellem, og så kunne det måske ”gå an”, at prøve med en rem?
På nyerhvervelsen er remmen i høj grad en del af urets idemæssige grundlag. Desuden leveres uret med flere remme og lænke, og til overflod med et værktøjssæt til behændigt skifte mellem rem og lænke.
- Tror faktisk, at jeg vil give remmen en chance
Kamel Nr. 2.
Man skal undgå at købe et helt nyt ur. Værditabet er simpelthen (for) hjerteskærende. Der er bedst økonomi i, at en anden har taget ”bære ud af forretning - afskrivningen”.
Blandt statistikkens grundbegreber findes udtrykket ”De trivielt mange og de kritiske få”.
Reglen om at undgå køb af et fabriksnyt ur er let at anvende på de trivielt mange forekomster; men kan så sandelig være vanskelig automatisk at overholde, når man stilles overfor tilfældet: De kritiske få.
Den kritiske kondition var, at uret både er forholdsvis nyt og er udgået. Anskaffes det brugt er det næsten til nypris og ofte med fabriks restgaranti.
Da det er 41 år siden jeg har købt et helt nyt ur, vurderede jeg, at der vitterligt var tale om et kritisk enkelttilfælde, og at jeg egentligt ikke har ”overrendt nyindkøbene” – Jeg slog til, og købte nyt.
Kamel Nr. 3.
Limited editions er noget pjank.
Ω’s håndtering af begrebet ”LE” er efter manges mening ganske bredtfavnende, og hvor har de dog ret.
Det problematiske er, at uret kun findes som nogle få prototyper, bl.a. et enkelt i Ω museets eje.
Valget stod således ikke mellem (den egentligt ikke eksisterende) original eller genudgivelsen; men om overhovedet at erhverve det, og dermed at investere i en ”LE”.
- det blev så til nr. 532 af 1.970 stk.
De fleste har nok daget, at der er tale om en ”Speedmaster Alaska Project”.
Tjaeh og tjoeh – det er nok Speedmasteren med det mest uanvendelige og mærkværdige tilbehør man overhovedet kan opdrive.
På den anden side finder jeg udstyret acceptabelt på baggrund af urets særprægede og spændende udviklings historie.
Den allerbedste information om uret findes Her (link til TZ artikel).
Det er et link (findes også på Ω LC), der begejstret, meget informativt og vel illustreret kommer ud i alle hjørner og aspekter af Alaska Project.
At forsøge at skrive noget tilsvarende ville blot blive en halvtam oversættelse, der kunne fratage den interesserede læser fornøjelsen ved originalen.
I stedet er her nogle uddrag og hvad jeg i øvrigt har fundet, blot som appetitvækker.
Konceptets oprindelse.
I euforien efter den første månelanding beskæftigede NASA sig en del med månens bagside og eventuelle ekspeditioner hertil.
I denne grænsezone er temperaturforskellene endnu mere ekstreme end på månens eksponerede forside.
Omega gik rask i gang med udvikling af et ur, der kunne matche disse endnu mere udfordrende konditioner.
”Alaska Project” blev valgt som navn på udviklingsprojektet, netop med baggrund i denne stats meget lave temperaturer.
Kort før projektets færdiggørelse skrinlagde NASA planerne og Omega lagde projektet i skuffen, og det kom aldrig i kommerciel produktion.
Årsagen til termobeskyttelsen.
I det tomme rum er der intet medie, der kan transportere varmen. Varme optagelse og afgivelse sker udelukkende ved stråling.
Beskyttelsen er derfor ikke alene en sikring mod lave temperaturer; men også imod (for) høj temperatur forårsaget af intens indstråling.
Dette er årsagen til den hvide urskive, der ikke kan optage samme varmemængde som den sorte.
Boksens anodisering og farve er også valgt ud fra hensynet om beskyttelse mod såvel ind- som udstråling.
Den røde farve på boksen viste sig at løse denne opgave bedst, så der er altså ikke tale om et design gimmick.
Termo boksens opgave er således at holde temperaturen i ave, både med hensyn til underafkøling og overophedning.
Hvilken ur model?
Under udviklingsforløbet var det ikke givet, at det blev den klassiske Speedmaster, der skulle sidde i boksen.
Lige et par illustrationer fra artiklen, der er linket til ovenfor.
Boksen var i prototype stadiet en hængslet boks, og ikke som i den endelige udgave 2 adskilte dele ”en bund og et låg”.
Men hvad gemte der sig i boksen?
Blandt flere ”Alaska” kandidater var en helt nyudviklet Speedmaster i en meget stor asymmetrisk karré formet (firkantet) kasse.
Også (allerede) eksisterende udgaver af Speedmasteren måtte ”holde for”.
På ovenstående billede ses den velkendte Speedmaster Mark II med den særlige ”Alaska” skive.
Dette falder godt i tråd med Ω’s bestræbelser på at få MKII flight kvalificeret hos NASA.
Det lykkedes som bekendt ikke, da NASA havde nok om ørerne på dette tidspunkt, og der herskede tilfredshed med vinderen fra den første kvalifikationsrunde.
Ovenstående foto af et noget gulnet udklip af en samtidig Ω annonce viser, at Ω havde mere end en strøtanke om MKII og rumfart.
De særprægede visere
Visernes form forbedrer aflæseligheden betydeligt.
De bærer navnet ”Apollo visere”, også selvom ligheden med den stumpe kegleform på en Apollo rumkapsel absolut ikke er iøjnefaldende.
Det forsøgtes tidligere (mere korrekt) at kalde dem Gemini visere; men sådan er det jo med sprogets ”udvikling”.
- Når tilstrækkeligt mange ”knallerter” har fejlbenævnt noget i tilstrækkelig lang tid, bliver fejlen efterhånden kanoniseret til det officielle.
Den nytilkomne
Et par billeder af den lille ny, må der også til.
At skiven på Broad Arrow er cremehvid hersker der vist ingen tvivl om, i sammenligning med Alaska’ens ”skummetmælks hvide” skive.
Her er uret i ”fuldt karnevals udstyr”
”Nu med rem”
Inspiration til anskaffelsen.
Når man ser den oprindelige Speedmaster, Mark II og Alaska side om side; så knyttes de tre ure sammen i en udviklingsmæssig sammenhæng.
Temaet, idéen, linien eller grundtanken i samlingen er opstået efter inspiration fra Baun.
Der er selvsagt ikke tale om en kopi af Baun’s samling; men i høj grad inspiration fra Baun’s metode, ”fakta blade” og informationsjagten
…. til efterhånden at opbygge en samling, hvor urene har en stor synergi effekt og hvor 2 ure kommer til at fortælle meget om et 3’die ur.
For idé og inspiration til dette, er jeg Baun stor tak skyldig.
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
..håber du vender dig til remmen...for det skal da bæres ikke? 
